THE DANISH IMMIGRANT MUSEUM

FAMILY HISTORY & GENEALOGY CENTER

Kort vejledning til

hovedkilder i USA til forskning i danske indvandrerslægter og

deres efterkommere

Det er vigtigt at samle så mange oplysninger som muligt om hele familien, ikke bare om

ét medlem, da man aldrig ved, hvad der kommer til at være den afgørende kilde (den

såkaldte ’støvsuger-metode’). Hovedkilderne er nævnt her, men der findes mange

andre.

· Døds-, begravelses-, vielses, og fødsels- og navne/dåbsattester (glem ikke

vielsesansøgninger!)

· Nekrologer og gravstensindskrifter

· Avisartikler om et ægtepars 25., 40. eller 50. års bryllupsdage

· Avisartikler om ‘runde’ fødselsdage, især i småbyer og ude på landet

· Bedemandsfirma handlinger

· Kirkelige handlinger (især de lutherske kirker)

· Folketællinger for hvert år der ender med -0 (1930 og tidligere)

· Folketællinger for år der ender med -5 i staterne som f. eks. Wisconsin,

Minnesota, Iowa, og Nebraska

· Statsborgerskabsansøgninger og naturaliseringsaffidaviter (inden 1920 drejer det

sig kun om mænd over 21; børn under 21 og hustruer fik statsborgerskab

sammen med manden (derivitivborgerskab). Børn født i udlandet, der fyldte 21

inden faderen blev statsborger, måtte selv ansøge og efter 1920 måtte kvinder

også selv ansøge.

· By-, township- og amtshistorier i de områder, hvor indvandrerne slog sig ned

· Medlemskabsregistreringer for Det Danske Brodersamfund (findes på Family

History & Genealogy Center på Det Danske Immigrantmuseum og på the Danish

American Library & Archives i Blair, Nebraska), Det Danske Søsterskab i Amerika

og lignende loger og foreninger

· Social Security ansøgninger og dødsregistret

· Militære registreringer for 1. og 2. Verdenskrig (evt. også Borgerkrigen, den

Spansk-Amerikanske Krig, og Korea-krigen)

· Ejendomshandler og ’homestead’-overdragelser

· Skifter og testamenter

· Og sidst, de voksende antal online kilder, der kan findes f. eks. via

www.cyndislist.com

Medens du samler data og dokumenter fra kilderne foroven, er det en god idé at lave en

tidslinie over hver indvandrer for at holde styr på dem. Efterhånden får du samlet nok

oplysninger om en familie til at kunne danne et godt billede af deres liv og færden i det

nye land. Og så har du nok detaljer så det skulle kunne lykkes at komme i kontakt med

nulevende slægtninge i USA.

Husk at mange danske indvandrere forandrede deres navne eller den måde de blev

stavet på, så glem ikke at søge efter –son såvel som –sen, og bliv ikke overrasket, hvis

din Jens Jørgensen er blevet omvandlet til John Johnson.

Forskningsguidelines sep10

The Danish Immigrant Museum – Family History & Genealogy Center – PO Box 249, Elk Horn Iowa USA 51531

www.danishmuseum.org – genealogy@danishmuseum.org

Tilbage til forsiden