Slægtshistorisk forening for Viborg og OmegnSlægtshistorisk forening for Viborg og Omegn
IT-tips fra kursusaften 17. marts 2011:
Arkivalier Online
Hvordan gemmer man en side (et opslag)?
www.arkivalieronline.dk åbnes.
Den ønskede kilde findes.
Eks: KB - Viborg Amt - Fjends Herred - Borris sogn - ældste KB 1688 -
opslag 1-5.
Opslag 5 gemmes: Klik på Gem som.. øverst i værktøjslinjen.
Filen er et billede og gemmes med et billednavn - her Borris KB 1688.jpg
(hvis filen kun gemmes som: Borris KB 1688 skal den åbnes i et billedprogram.
---
Hvordan søger man på en hjemmeside?
Klik på Rediger i Værktøjslinjen og derefter på Søg på denne side, skriv et navn eller sted du søger efter.
---
Hvordan gemmer man et billede fra en hjemmeside?
Find frem til billedet på hjemmesiden.
Højreklik på billedet.
Vælg Gem billede som..
Giv billedet navn og gem det i den mappe, du vælger. Klik Gem.
Husk! Det er tilladt at gemme et billede til privat brug, men det må ikke lægges på nettet, sælges eller udgives uden ejerens tilladelse.
(Desværre er det ikke alle hjemmesideejere, der overholder det, så man kan komme ud for, at det er svært at finde frem til den rette ejer).
---
Hvordan gemmer man en hel hjemmeside?
Hjemmesiden åbnes på nettet.
Kopier hjemmesidens adresse ved at højreklikke på den i sidens top og vælg kopier.
Klik nu ind på denne konverteringsadresse.
http://www.html-to-pdf.net/free-online-pdf-converter.aspx
Højreklik i feltet: Url og vælg Sæt ind.
Klik på Convert to PDF.
Nu kan siden gemmes eller udskrives som PDF-fil.
---
PDF-filer, hvordan laver man dem, og hvordan redigerer man i dem?
PDF-filer kan være gode i mange tilfælde, fordi man kan være sikker på, hvordan de ser ud på andre computere end ens egen.
Det kræver et lille program at lave f.eks. word-filer til PDF, men det er ikke noget problem, da flere udmærkede programmer er helt gratis.
---
Kan man redigere i en tekstside, man har indscannet?
I stedet for at købe et OCR-program, kan man benytte et gratis-program: www.free-ocr.com
Billedet uploades og snart efter vises en tekst, der kan kopieres over i et tekstbehandlingsprogram. Derefter kan man redigere i teksten.
---
Slægtsbogen/ejendomshistorien.
Hvordan skal den præsenteres.
Ringbindet: Her tager mange slægtsforskere deres udgangspunkt, og hvis mapperne er systematiserede og lette at finde rundt i, fungerer de udmærket.
En form for indbinding – hæftning – limning:
Mange firmaer tilbyder at færdiggøre en slægtsbog.
Man afleverer det færdigtrykte materiale, vælger omslag, aftaler pris og får lavet bøgerne/hæfterne næsten omgående.
Egen maskine til indbinding:
Firmaet Leitz sælger et apparat, der kan indbinde bøger ved hjælp af skinneomslag.
Omslagene købes (f.eks. hos Esselte) i forskellige bredder, farver og materialer.
Op til 300 ark skulle kunne gå i apparatet.
Ved at vælge et stift omslag får man en meget flot bog ud af det.
Bogen kan endda åbnes nogle få gange, hvor der kan skiftes sider ud.
Prisen vil være omtrent den samme som beskrevet ovenfor, men bliver dyrere hvis man selv skal anskaffe sig apparatet.
Slægtsprogrammer med en indbygget slægtsbog:
Flere programmer har denne funktion.
Man vælger proband, tavler, indholdstype og printer ud.
Derefter kan man benytte en af ovenstående indbindingsmuligheder.
Denne er vel den simpleste form for elektronisk slægtsbog, den er lavet efter en skabelon og bliver derved ret ensartet selv med forskelligt indhold.
Programmet: Family Tree Maker giver mulighed for at udskrive slægtsbog, lave hjemmeside mm, samtidig med at det er en slægtsdatabase. Det er billigt.
Fotobog:
Meningen er vel, at de skal bruges til feriebilleder, "bogen om barnet", o. lign.
Men de er fremragende til slægtsbøger.
Man vælger billeder og tekst, laver layout i et program på nettet.
Bestiller og betaler, den færdige, indbundne bog sendes.
Man kan bestille et enkelt eller flere eksemplarer.
Den elektroniske slægtsbog, som slet ikke skal printes ud:
På harddisken, cd'er, USB-nøgle eller lignende. (Gemmes altid mindst 2 steder).
I princippet er denne slægtsbog en samling filer med tekster og billeder, som man har udarbejdet.
Afhængig af programmet kan den være mere eller mindre elegant at præsentere for andre.
En bog vil til enhver tid kunne printes ud, hvis det ønskes.
Nogle slægtsforskere bruger deres slægtsforskningsprogram til at gemme det hele.
Andre ønsker at have selve teksterne og billederne adskilt fra data, kildehenvisninger og noter.
Det vælger man selv.
Slægtsforskningen kan gemmes på internettet.
Der er flere muligheder for at "gemme" sin forskning på nettet.
Foreningens medlemmer kan ganske gratis få optaget dele eller hele slægtshistorie, anetavler m.m.
Mange udbydere tilbyder gratis eller mod en ret lille betaling at gemme tekster og billeder på et såkaldt lager.
Der er ikke andre end ejeren, der har adgang til materialet.
Gratis er det typisk 1 eller 2 GB lagerplads, man får tilbudt.
Har man en hjemmeside, kan man lægge sin forskning der og gøre den tilgængelig for alle, men man kan også vælge at skjule den for andre eller give nogle få adgang.
Familiekrøniken er en slægtsbog, der bliver skrevet på internettet.
Alle familiemedlemmer med kode kan skrive i "slægtsbogen".
Der er anetavler og efterslægtstavler, plads til billeder osv.
Straarupnet.dk - et eksempel på slægtsbogen på nettet.
Aflevering af slægtsmaterialet.
Slægtsmateriale skal helst afleveres til flere personer og/eller arkiver.
Eksempelvis til andre slægtsforskere i eller uden for familien, til lokalhistorisk arkiv, til et landsarkiv eller museum.
Der findes også muligheder på nettet, blandt andet tager DIS-Danmark imod materiale.
Vær dog opmærksom på, at der ikke vil være mange muligheder for at aflevere en hjemmeside med en klausul om, at den skal videreføres. Derimod kan man aflevere indholdet med ønske om, at materialet bliver brugt aktivt.
Det er en god idé at formulere sine ønsker på skrift som en slags testamente og give det til sine nærmeste. Det kan være svært at give halvfærdigt materiale fra sig. En løsning kan være at give klare oplysninger om, hvor materialet findes.
Præsentation af slægtshistorie i plancheform. God til familiebegivenheder.