Slægtshistorisk Forening for Viborg og OmegnSlægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn
Nyhedsbrev webmaster@viborgslaegt.dk
November 2012 Som det ses herunder, er det efterhånden sjældent, at der udgives Nyhedsbrev her på siden. Det skyldes først og fremmest, at vi udsender flere nyhedsmails, hvor der er mulighed for at komme med de små nyheder, der måtte ligge og vente, og som ikke placeres andre steder på hjemmesiden. Denne notits er indsat, fordi jeg overvejer at flytte nyhedsbrevene over i et arkiv og derefter udelukkende udsende nyhedsmails som sædvanligt. Hvis jeg ikke får protester, vil det ske omkring nytår 2013. Venlig hilsen Maj 2012 Det er med glæde og forventning, at vi nu afslører foreningens program for efteråret 2012. Det kan ses herunder, men som sædvanlig er det også lagt på hjemmesiden under menupunktet "Program". Nyt i programmet er: 2 aftener, hvor vi holder åbent for medlemmers spørgsmål. Det kommer til at foregå sådan, at man kan komme mellem kl. 18.00 og 19.00, og der vil være 2 fra bestyrelsen til stede. Og hvad kan man så spørge om? I princippet alt vedrørende slægtsforskning. Hvis vi ikke kan hjælpe lige med det samme, finder vi ud af det senere. Og hvis man ingenting har at spørge om? – Ja, så kan det være, man har lyst at komme og høre, hvad de andre spørger om, eller vise os noget! Hvis ingen spørger om noget? – Så har vi planlagt noget at vise jer de 2 aftener. Den ene aften er det f.eks. fastlagt, at vi viser noget om matrikelkortene på nettet og andre kort til slægtsforskningen, for det er der så mange af jer, der har spurgt om i årets løb. Se nedenfor i programmet, hvornår disse åbne møder er. Vi ser frem til nogle udbytterige aftener, og hvis de bliver en succes, vil vi overveje at udvide konceptet. Dertil vil vi også gerne have ideer fra jer medlemmer. Program for efterårets arrangementer 2012 Søndag 2.september Torsdag 6. september: Torsdag 27 september kl. 19.00-22.00. Nærmere detaljer om programmet offentliggøres senere. Torsdag 25 oktober: Kl. 18.00-19.00: Åbent medlemsmøde med spørgsmål til Grete og Karen, som bl.a. viser matrikelkort på nettet. Torsdag 15 november: Kl. 18.00-19.00: Medlemsmøde med spørgsmål til Tove og Karen. Torsdag 6. december: Povl Høy-Hansen, Viborg, fortæller om spændende fund i slægtsforskningen. Som sædvanlig vil vi julehygge lidt denne aften, og foreningen giver brød til den medbragte kaffe. ---- April 2012 Som appetitvækker forud for Tony Martins foredrag den 19. april om Christian V's matrikel i 1688 bliver temaet i denne måneds nyhedsbrev: Matrikel og matrikulering. På foreningens hjemmeside ligger alle de relevante links til at finde matrikeloplysninger under "Kort og ejendomsoplysninger". Men her gengives også nogle af dem. Lidt historie: Der er nok at tage fat på, men her i nyhedsbrevet er der fokus på det, man kan finde på internettet, så skrevne kilder er for størstedelen helt udeladt. De findes også meget lettere ved en søgning på biblioteket. Kong Valdemars Jordebog fra 1231 regnes for den første matrikulering af ejendom med beskatning for øje. 1662-matriklen: Den første matrikel i Danmark blev udarbejdet i 1662. Baggrunden var statsomvæltningen i 1660, der førte til enevældens indførelse. Allerede i oktober 1660 blev der indkaldt jordebøger fra både private og offentlige jordejere for derved at skaffe sig et samlet overblik over den "beskatning", som fæstebønderne var pålagt. Målet var, at skabe et nyt skattesystem, som hvilede på hver enkelt bondegårds og hovedgårds skatteevne. Det nye system skulle afløse det ældre skattesystem, hvor gårdene var delt op i helgårde, halvgårde osv. Den nye matrikel blev derefter udarbejdet i løbet af sommeren 1662 i henhold til en særlig instruktion og indeholdt for hver gård oplysninger om: Ejerens navn, Brugerens navn, Den årlige udsæds størrelse fordelt på kornarter, Landgildens størrelse og sammensætning (herunder gæsteri, afløst hoveri o.lign.), Den samlede landgilde (fraset gæsteri) omregnet til hartkorn, Anslået handelsværdi udtrykt i rigsdaler pr. tønde hartkorn, Høavlens størrelse, Antal svin, der årligt kunne gå på olden. Ved udarbejdelsen af Frederik III.s matrikel, der skulle tjene skatteligningen, lagdes på samme måde landgilden til grund. Christian V.s matrikel kom derimod for agerjordens vedkommende til at bygge på en opmåling, i øvrigt på en taksering. 1664-matriklen blev afløser for 1662-matriklen. 1688-matriklen: Christian V (1646-1699) var Frederik III's efterfølger og under ham blev matriklen udfærdiget. Den blev lavet helt fra grunden. Opmålingen skulle i hvert amt begynde med et møde, hvortil en række relevante personer var indkaldt. Fra hvert herred skulle udpeges 4 "forstandige og paa Jord og dens Dyrkelse vel erfarne Bønder". Selve opmålingen skulle udføres således, at hver gårds jordstykker skulle opmåles hver for sig. De skulle ledsage landmålerne og være med til at vurdere jorden. På den måde blev i årene 1681-1683 alle gårdes agerjord i hele kongeriget opmålt og omregnet efter jordens bonitet til tønder hartkorn. 1 tønde hartkorn kunne herefter modsvare 1 tønde a 14.000 kvadratalen virkelig god jord, men også eksempelvis 3 tønder land af mindre god jord eller endog 9 tønder land af meget dårlig jord. Formålet var selvfølgelig (dengang som nu) at skabe et bedre beskatningsgrundlag og derigennem øge kronens altid slunkne kasse. Som sidegevinst blev der skabt et helt enestående kildemateriale til belysning af datidens landbrugsforhold: Christian V's matrikel 1688 bestående af 3 protokolrækker: De såkaldte markbøger fra 1682. Det er landmålingsprotokollerne. Ekstrakt- og beregningsprotokollerne, Modelbøgerne fra 1684 er samlet herredsvis sogn for sogn, gård for gård: Ejer, bruger, areal, værdi og hartkornsansættelse. Heri indgik også oplysningerne om enge, skove m.m. Matrikelprotokollerne, den såkaldte hartkornsekstrakt fra 1684 er samlet amtsvis. Her kan du gennemse en scannet udgave af 1688-matriklen for Assens. 1844-matriklen: De tidlige matrikler blev ikke vedligeholdt med hensyn til forandringer i ejendomsforholdene, og efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, var der behov for udarbejdelsen af en ny matrikel. Opmålingen begyndte i 1805 og var afsluttet i 1822. Den nye matrikel trådte i kraft for landområdernes vedkommende 1. januar 1844. Matriklen blev oprettet med henblik på opkrævning af skatter. Købstædernes bygrunde og landsbyerne blev først matrikuleret 1863-1885. Sønderjylland udgør et specielt afsnit og blev matrikuleret 1864-1920. Nutidens ejendomsmatrikulering hviler fortsat på matriklen af 1844, idet den revideres løbende hver gang, en matrikel deles eller to matrikler forenes. Matriklen drives i dag af Kort- og Matrikelstyrelsen under Miljøministeriet, (dog ikke i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), hvor det er henholdsvis Stadskonduktørembedet og Stadslandinspektøren, der driver matriklen. Der er dog den fordel, at den københavnske matrikel ligger lagret hos KMS. Matrikelnummer: Et nummer, der identificerer et jordstykke. Der kan godt være flere matrikelnumre tilknyttet den samme ejendom. Flere oplysninger og kort har Kort- og Matrikelstyrelsen på sin side: Kort på nettet Og mange flere oplysninger kan ses på OIS Resumé af foredrag om emnet af Jan Pedersen. En artikel om det GIS-baserede bebyggelses- og ejerlavskort 1681-88 God fornøjelse! Marts 2012 Forslag til aktiviteter i 2012-2013? Og en helt anden vinkel: Kunne det tænkes, at der blandt medlemmerne er nogle, der kender forskellige edb-slægtsprogrammer så godt, at de kan vise os andre, hvordan de arbejder? Der kommer hele tiden nye programmer og opdateringer af de gamle, så det er et område, det kan være svært at få overblik over. Lad os hjælpe hinanden med det. --- Tilbud om at prøve et slægtsprogram helt gratis. --- IT-spørgsmål: Der har været flere spørgsmål om Kort- og Matrikelstyrelsens kort og især om, hvordan man får gemt en kopi på sin egen pc og f.eks. i Word. --- I februar havde foreningens hjemmeside for første gang 95 besøg om dagen i gennemsnit. --- Lidt om farerne på nettet: - Hold computeres sikkerhed i top, hent opdateringer, så døren ikke står vidt åben ind til computerens indhold. - Følg ikke et link med en mystisk tekst med en masse zz'er, udråbstegn eller ord, der er helt uforståelige. - Med hensyn til pnege: Hvis nogen beder om koden til Visa/dankortet, er det helt sikkert ikke bankrådgiveren, der sender en mail. - Vær kritisk med, hvem der får din mailadresse. Firmaer er interesserede i at kontakte os via mail, så det er godt at være lidt påpasselig der. Nogle mennesker har f.eks. en mailadresse, som de udelukkende bruger til at dele ud af. Så bliver den private mail ikke generet, hvis der sker noget. --- Februar 2012 Vi tager hul på en ny sæson i foreningen med generalforsamling torsdag, den 2. februar 2012, kl. 19.30. Se dagsordenen på forsiden. Vi ser frem til at se rigtig mange medlemmer denne aften. --- Kontingent: Skulle der være nogle medlemmer, der endnu ikke har betalt kontingent for 2012, er det ved at være sidste frist. --- Historiske kilder fra det vestlige Nørvang Herred før 1914 Denne hjemmeside gemmer en ren guldgrube for slægtsforskere, der har tilknytning til denne egn. De historiske dokumenter er kirkebøger, skifter, skøder, retsprotokoller og andre materialer. Desuden er der materiale fra Jelling sogn og nogle sogne i Hammerum Herred. Kirkebogen i Give og Øster Nykirke begynder i 1700, men har store huller 1705-10, 1744-54 og 1800-1805. Blandt de "andre materialer" er slægtsbøger, materiale vedrørende Søren Kierkegaards slægt, skifter og meget andet. Eksempelvis findes Thyregod Kirkebog 1892-1945 med søge-indeks. --- Webmaster modtager meget gerne tips om lignende sider. --- Månedens IT-spørgsmål: Hvordan omdøber man flere filer på én gang? a) Filerne skal befinde sig i samme "mappe". b) Åbn mappen med filerne og markér dem alle med musen. c) Højreklik på den første fil i toppen af listen, vælg "Omdøb". d) Giv den første fil et passende navn, f.eks. Oldemor Mettes slaegt. Tryk på "Enter". e) Nu navngiver Windows de valgte filer med samme navn og fortløbende numre. Denne procedure kan naturligvis også benyttes til feriebillederne og alle andre filer, man har i mapper. --- Jeg har fået et par IT-spørgsmål, som jeg lige skal undersøge nærmere. Jeg vender tilbage med svar! Januar 2012 Godt nytår til alle medlemmer. Forhåbentlig ses vi mange gange i 2012 til gode slægtsarrangementer i foreningen. Næste gang er som bekendt generalforsamlingen den 2. februar 2012. Nyhedsbrevet her indeholder blandt andet nogle klip fra DIS-Danmarks blad Slægt og data nr 4, 2011, samt vores eget medlemsblad Slægten, hvilket betyder, at de fleste links findes her, så du slipper for at skulle skrive de lange og ofte besværlige web-adresser. Nye regler for udlån af materialer i Statens Arkiver fra 3. januar 2012. Arkivalier Online udvides for tiden hastigt. Indtil videre bliver især sjællandske kilder digitaliserede og lagt på nettet. Skanningerne bliver lagt ud efterhånden. Gratis e-mailkonto? Nu er Microsoft kommet med en ny version af hotmail. Det er gratis at oprette en dansksproget version via linket her. Den nye version byder på flere nye muligheder: SiD – Slægtsnavne i Danmark Læsere af bladet Slægten vil have bemærket opfordringen til at indsende slægtsnavne-historier til redaktionen med henblik på, at de kan blive bragt i bladet. Opfordringen bringes hermed videre, dog tilføjet en stille undren over, at disse udmærkede beretninger ikke samtidig bliver gjort tilgængelige på SSF's hjemmeside. NordGen er en nordisk interesse- og samarbejdsorganisation, hvor formålet bl.a. er at udveksle erfaringer, samt stå for nordiske arrangementer. Digital byvandring i København i 1700-tallet Se her. Se evt. Slægten nr 45 s 57. DigDag under Statens Arkiver indeholder en stor database med danske stednavne og deres administrative tilhørsforhold fra 1600-tallet til nu. Søg her. Digitale billeder fra Løgstør I Løgstør er man i gang med et stort projekt. En nedlagt fotoforretnings 36000 glasplader og negativer bliver nu registreret og digitaliseret af Lokalhistorisk Arkiv i Løgstør. Billederne bliver snart lagt på nettet og vil kunne ses fra arkivets hjemmeside, som i øvrigt indeholder en mængde spændende emner. Dansk Ostindisk Personalia og Data Ved Kay Larsen. Kay Larsens store samling er nu på nettet. 6434 håndskrevne sedler er gjort søgbare i en database under Dansk Demografisk Database: Andre kilder. Testamente? Er nytåret en anledning til at tage stilling til, hvad der skal ske med dit slægtsforskningsmateriale, dine bøger, billeder mm? Jeg har skrevet om emnet før, men jeg har desværre også oplevet materialer blive kasseret af uvidende arvinger, så her er den igen: Slægtsforskerforeninger og Lokalarkiver vil som regel også modtage materiale med taknemmelighed og i givet fald videreformidle det til relevante modtagere. I DIS-testamentet kan du bestemme, hvad der skal ske med dine data, når du ikke selv arbejder med dem mere. F.eks. vil dine efterkommere kunne hente en kopi at arbejde videre med. Der kan også være andre løsningsmuligheder, det vigtigste er at få det gjort, mens man selv kan bestemme over materialet. Månedens medlemsspørgsmål: Hvilket slægtsforskerprogram skal jeg bruge? Desværre er det ikke så let at svare på, og jeg kender i hvert fald ikke de aktuelle programmer godt nok til at kunne anbefale et bestemt. Procenttallene kan dog snyde lidt. Et program som Brothers Keeper har godt tag i slægtsforskere, måske fordi det er et af de ældste på markedet. "Kassen" med medlemsspørgsmål er tom nu, så I er meget velkomne til at komme med nye! Med disse ord sender jeg de varmeste hilsener og --- December 2011 Gammelt vejrvarsel: "Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare ved til jul". 2012 I januar må I så nøjes med nyhedsbrevet. Har du ideer til nye temaer i 2012? Hvis ja, - send en mail til webmaster. Politiets registerblade. Se her Der findes i alt 1,2 mio registerblade. Se mere på hjemmesiden her. Der er også en vejledning til søgefunktionen og en opfordring til at være med i projektet. Disse links er ment som en lille hjælp til dem, der ikke er helt kendte med området, men er på ingen måde dækkende. Hvordan får man KB fra Sydslesvig at se? Fin hjemmeside med udvalgte historiske kort 1. Verdenskrig – de sønderjyske krigsdeltagere Afstemningsplakaterdanske Rigtig glædelig jul til jer alle - og på gensyn i 2011! Karen Straarup --- November 2011 Nyhedsbrev november 2011 November måned er opkaldt efter det latinske novem for tallet 9. Nyhedsbrevet er ret stort denne gang, - det fylder ca. 4 sider, hvis man udskriver det. Mange arkiver, foreninger og enkeltpersoner gør et stort arbejde for at offentliggøre og bevare billeder. I mange af baserne kan man desuden selv bidrage med at identificere ukendte billeder. Samlingerne er det rene guld for slægtsforskere. Billedbaserne er opdelt i grupper, så det forhåbentlig er let at finde dem, der interesserer mest. På foreningens hjemmeside er i forvejen en linkside med billeder, og den bliver nu revideret. Arkiver, foreninger, institutioner (generelle og landsdækkende):
Det er en af undersiderne til DKBs hovedside Danskebilleder.dk er en billedplatform, som præsenterer billedsamlinger fra de deltagende arkiver og biblioteker. Det er en billeddatabase under opbygning. Der er endnu flest billeder fra Midtjylland, Roskilde og København. Alle kirker i Danmark er nu med. Billederne kan frit bruges til egne slægtsoptegnelser. Billederne er taget af frivillige over hele landet. Danmarkskort med amtsinddelingen 1793-1970. Klik videre på kortet for at finde de enkelte sogne med billeder af kirkerne. Mange gode kræfter er i gang med at fotografere og digitalisere gravsten på Danmarks kirkegårde. Der er vejledning til søgningen. Dragthistorie i epitafierne. Specielt hvis man har adelige eller gejstlige aner, kan de fine billeder af epitafier i danske kirker have interesse i slægtsforskningen. Samlingen indeholder ca. 1400 fotos og tegninger af redskaber, bygningsdele m.m. De fleste er originale og stammer fra 1930-40'erne. Der er også meget andet at finde her. Et prisværdigt forsøg på at identificere nogle af de mange ukendte billeder. Det lykkes faktisk forbavsende ofte. Billederne i Dansk Folkemindesamlings billedarkiv er ikke digitaliserede og tilgængelige her på siden. Det vil sige, at du ikke kan se selve billederne, når du søger i databasen. Databasen opbygges stadig og indeholder kulturhistoriske billeder af steder, personer, foreninger, skoler, virksomheder mm. Hvis du har lyst til at se nogle af billederne, bedes du henvende dig på Dansk Folkemindesamling i åbningstiden tirsdag-fredag 10-15. Ikke alle billeder forefindes som positiv, og det kan derfor være nødvendigt at få negativet affotograferet. I feltet "billeddata" kan du se, hvilken form billedet forefindes i. Handels- og Søfartsmuseets billedarkiv Søgning på f.eks. bynavne giver billeder med navngivne skibe. Søgning på Vejle giver 162 resultater. Handels- og Søfartsmuseets digitale billedarkiv giver adgang til 25.000 historiske fotografier, skibsportrætter, billeder fra de danske kolonier og konstruktionstegninger, men vægten ligger på damp- og motorskibenes epoke. Der er et særligt menupunkt med vejledning til slægtsforskeres brug af billedarkivet. Hjortsøes lokalhistoriske billeder - Ca. 30 gamle bykort fra byer i Danmark. En digital version af bogserien "Vort sogns historie". Udkom 1950-58. Man kan søge efter personer og steder, samt bladre i bøgerne eller søge efter sogne.
Er man så heldig, at ens forfædre engang er blevet fotograferet hos Tønnies, kan billedet bestilles. Det er lidt dyrt, men også en ret enestående chance. Søgningen er let. Man kan se, hvem der bestilte billedet, hvornår det blev bestilt, og ofte er motivet beskrevet. Hav tålmodighed, det tager ret lang tid, før billedet kommer med posten. Mere end 5000 billeder fra Fyns Stiftstidende i perioden 1943-1970. Har man relationer til Odense og omegn, er det værd at være opmærksom på siden. Der vil senere komme billeder fra perioden 1970-1994. Odense Bys Museer har en stor samling gamle fotografier, tegninger m.m. fra Odense. Billedsamlingen befinder sig fysisk på Bymuseet Møntergården, Overgade 48, Odense. Privat arkiv med mange billeder fra Københavnsområdet. Vejle Stadsarkiv rummer også meget andet end billeder. Der kan søges i billedsamlingen. Samlingen rummer mere end 1.200 billeder, og indeholder både naturbilleder, luftfotos, historiske billeder og meget, meget mere. Brug søgefeltet eller klik dig ind på en af kategorierne i bunden af skærmen. Husk at undersøge ophavsretten til billederne inden du bruger dem. Esbjerg Billedarkiv - mulighed for at søge på forskellige måder. Mere end 25000 billeder. Skolebilleder fra Esbjerg. Det gamle Horsens. Et privat initiativ til en lokal billedsamling. Der kan søges på navn, gade, emne, samt år. Herningbilleder. Omfatter også omegnen. Gode tekster til billederne. Holstebro Museums galleri. Skive by og land - med bl.a. indscannede billeder fra hæfter som "Skive by fra oldtid til nutid". Mere end 30000 billeder. Der kan søges i basen. Søgning på ordet "høst" giver f.eks. mange billeder med ledsagende tekst med navne på personer og gårde. Lokalhistoriske billeder. En privat samling, der er sat meget flot op. Privat samling med mange billeder og filmklip fra forskellige steder i landet. Efterlysninger. Særlige interesseområder Benjamin Olsens efterladte samling, Middelfart. Søgning på skibstype, navn, datering mm. Man kan også bladre i samlingen. Projekt danske Gårdmalere er et pilotprojekt som har til formål at indsamle viden og erfaringer til gennemførelse af et landsdækkende projekt om danske gårdmalere og deres virke. Projektet afvikles i løbet af 2007 i et samarbejde mellem Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup og Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.
God fornøjelse!
Oktober 2011 Månedens nyhedsbrev er blevet nogle dage forsinket. Men nu er det her! Oktober måned har fået sit navn efter octo (latin for tallet 8, idet marts måned fra ca. 500 år f. Kr. var årets første måned). Ved kalenderreformen i 1700 blev januar gjort til årets første måned. Tak til alle de medlemmer, der har svaret på sidste nyhedsmail med ideer, spørgsmål - og ikke mindst et tilbud om at låne "Slægten" nr. 3. I mellemtiden henviser jeg til de hjemmesider, der arbejder med billeder. Under Links finder du nogle af dem, men der er sikkert flere, - kom gerne med gode adresser, jeg kan linke til. Jeg kan varmt anbefale at kigge på Ukendte billeder.dk, hvor man hjælper hinanden med at identificere billeder. Der er også fotos fra albums købt på loppemarkeder. Det sker sikkert også for mange af jer medlemmer, at I falder over en "genbrugskasse" med gode bøger.... Et af spørgsmålene fra medlemmerne var: Er der en nem måde at lave en genvej på pc'ens skrivebord? God fornøjelse! September 2011 Årets sidste sommermåned svandt hen, og med den nye måned åbner sæsonen i foreningen. September har navn fra det latinske septem, der betyder syv, da september var 7. måned i den romerske kalender. Det gamle danske navn var Fiskemåned, da der blandt andet blev fanget store mængder af den fede høstsild i denne måned. Backup på internettet, er det sikkert? Spørgsmålet er stillet i forbindelse med nyhedsmailen og vil yderligere blive uddybet på mødet torsdag den 1. september. Vurderingen er, at sikkerheden er god. Ingen netudbydere vil lægge navn til en usikker backup. Flere udbydere lægger endda backup på flere forskellige servere for at undgå nedbrud. Hjemmesiden, inspiration til brug. Jeg har fået spørgsmål om dette og vil gøre lidt ekstra ud af det på mødet den 1. september. Ellers kan man sige, at det også er en vældig god idé at forsøge sig lidt selv for at se, hvordan man kommer rundt i hjørnerne. Det gælder også som altid, at gode ideer til fornyelse modtages med tak. God fornøjelse! --- August 2011 NB! Nyt om september-mødet tilføjet 19. august Dette nyhedsbrev vil koncentrere sig om foreningens næste møde, torsdag den 1. september. Vi mødes kl. 19.30 i lokalet på Viborg Hovedbibliotek Medbring selv forfriskninger. Der bliver korte oplæg om enkelte emner. Deltagerne vælger selv, hvilke emner man vil deltage i. Medbring gerne en bærbar pc. Kode til internettet fås på Viborg Bibliotek. Tag gerne egen slægtsforskning med. Hvis du har helt konkrete spørgsmål, vil det være en god idé at sende en mail nogle dage før mødet til webmaster@viborgslaegt.dk Venlig hilsen --- Hermed årets sommer-nyhedsbrev! til Vedersø og Thorsminde. Afgang fra P-pladsen bag Landsarkivet kl. 9.00, hjemkomst ca. kl. 18.00. Der er plads til 50 personer, og som sædvanlig hedder det: først til mølle. Hele turen koster 250 kr. pr. person. Tilmelding til Grete Pedersen tlf: 86 61 08 68 eller E-mail: top2@pc.dk Juni er årets lyse sommermåned, - opkaldt efter Juno, der var Jupiters hustru. Hun var gudinde for ægteskabet, så det skulle være en god måned at blive gift i. Juno blev også kaldt himlens og jordens dronning. Månedens danske navn var skærsommermåned afledt af ordet skær, der i her betyder lys. Juli - årets syvende måned er opkaldt efter Julius Casar, der blev myrdet Det gamle danske månedsnavn er ormemåned. Det hentyder måske til, at der i julivarmen let går "orm" i kødet. En anden forklaring kan være, at ”orme”, dvs. hugorme og snoge, gerne vil sole sig og derfor hyppigt ses i juli, når vejret er godt. Slægtsaften torsdag 1. september, kl. 19.30: Hjælp til tydning af dokumenter Inspiration til den nye slægtsforsker Søgning i databaserne, f. eks. ArkivalierOnline, Ideer til præsentation af slægten i forskellige former Hjælp til at finde stedet, hvor slægten boede, Luftfoto, landkort, matrikelkort, adresser Kan du gennemskue dokumenterne? Hvad fortæller skifterne egentlig? Inspiration til gårdhistorie IT-tips til slægtsforskningen – gem slægten på nettet - Og sikkert endnu mere. Mød op og lad dig inspirere, eller kom og vis andre din forskning. --- Tak for den store opbakning! Det varmer – og forpligter! I kan altid hjælpe med at gøre siden bedre ved at give forslag. Det er brugerne, der ved, hvor "skoen trykker". Billedbibliotek: Der kom et forslag om at oprette billedbibliotek her på siden. Da jeg ikke har fået yderligere forslag og ideer, afventer jeg fortsat, idet jeg vil være sikker på, at det er et ønske fra mange medlemmer. Kirkebøgerne - Citat fra Landsarkivets hjemmeside: Fra den 26. april 2011 stoppede Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg som det første af de fire landsarkiver udlån af originale kirkebøger, der er lagt ud på Arkivalieronline. Alle originale kirkebøger fra sogne i Nørrejylland, der er udskrevet i 1950 eller tidligere, og som er lagt ud på www.arkivalieronline.dk, bliver fremover undtaget fra udlån til læsesalen. · alle kirkebøger, der er udskrevet før 1925. · alle kirkebøger, der er udskrevet mellem 1925 og 1950, og hvor cpr-numre er fjernet efter et samarbejde mellem Statens Arkiver og frivillige brugere. Når der er gennemført kontrol for cpr-numre i kirkebøgerne fra sognene i de tidligere Vejle, Ringkøbing og Ribe amter, bliver de også undtaget fra udlån. Månedens IT-tips: Søg på nettet uden at GOOGLE snager… På det seneste har medierne beskæftiget sig med det faktum, at GOOGLE holder øje med trafikken på søgesiden. Hvis du vil søge anonymt i GOOGLE er der en mulighed her. Men søgningen tager mærkbart længere tid, end hvis du havde søgt direkte i GOOGLE. Animationer: Vil du se en hjemmeside med alt muligt i den retning, så prøv denne her. Seniorinternet har også mange ideer, der f.eks. kan bruges til invitationer, lykønskninger m.m. Endelig har Danmark Guide en masse blomster …. --- Kopier tekst med et dobbeltklik: Højreklik og kopier og vælg indsæt eller tast Ctrl+C på tasturet og derefter Ctrl+V når du skal sætte ind. Tegn selv familiens slægtstavle: For en ordens skyld skal det lige nævnes, at Windows jo har indbygget et tegneprogram, det har ikke så mange muligheder, men måske er det nok? Det må enhver afgøre med sig selv. God sommer! Karen Straarup Maj 2011 Maj er opkaldt efter den romerske gudinde Maja, Merkurs moder. Maja værnede om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle danske navn er blomstermåned. Dagen kaldes Philip og Jacobs dag, Majdag, Valborgsdag, Valborgsmesse eller Voldermisse. Philip og Jacob var Jesu apostle, der ifølge legenden blev martyrdræbt i Lilleasien engang i det første århundrede. Valborg var en engelsk prinsesse og abbedisse, der døde i 779. Hun var benediktinernonne i Hildesheim i Tyskland. I Tyskland har man fejret skiftet fra vinter til sommer aftenen før 1. maj, Valborgsaften med bålfest siden oldtiden. I Norden har man længe kaldt dagen for Valborgsmesse. Dagens praktiske betydning i gamle danske landsbyer i Danmark var den faste bestemmelse, at i dyrkningsfællesskab med vangebrug skulle gærderne om bygmarken være lukkede til Majdag og disse gærder skulle blive stående indtil Mikkelsdag (29 september), ligesom det var skik i de gamle bondesamfund, at bystævnet på denne dag holdt årsmøde og valgte bl.a. oldermand. 1. maj og 1. november var desuden traditionel skiftedag. 1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 - i 100-året for Den Franske Revolution. Varm maj varsler intet godt for hverken vækster, dyr eller mennesker, for: "Majkulde gør laderne fulde" og "Hvis det i maj er køligt og råt, fylder hø og korn i laden godt". Voldersmisse eller Valborg dag (1. maj): Lige så mange dage som lærken synger før Voldersmisse, lige så mange dage vil den græde derefter. Hellig tre bønder (12. maj). Nattergalen skal helst begynde at synge på denne dag, hvis det sene forår og sommeren skal blive "rigtig". Skal sommerperioden også bruges til at læse noget skønlitteratur om slægt, historie og samfundsforhold? Understrømme af Hanne Richardt Beck. 2003 En gammel brun kuffert med familiepapirer sætter en fortælling i gang om Martin Ørums slægt og fire generationer i et Danmark, som de fleste genkender i deres egen slægts historie. Ensomme øjne dagbogsblade af Inga Toft. 2009 I et udpluk af dagbogsblade fra 2002-2003 fortæller den kvindelige kunstner om hverdagen på landet i den danske provins. Hun reflekterer over liv og død, krig og fred og mange andre emner Lars Holger af Niels Anesen. 1969-1987 Selvbiografisk romantrilogi fra en fattig egn i Jylland, hvor et godt familiesammenhold klarer alle kriser. Niels Anesen har skrevet en række bøger om livet på landet. Albertines fortællinger af Jette Kjærboe. 1993 Med udgangspunkt i dagbogsnotater af den ugifte Albertine med den svage ryg, fortæller forfatteren om de generationer af mennesker i vidt forskellige samfundslag, som kommer til at udgøre hendes slægt Grænsegænger af Birte Blønd. 2001 Marias opvækst og teenageår i Gråsten før og under 2. verdenskrig, og hendes rasende opposition til forældrene, præget af faderens glødende antinazisme og moderens nære tilknytning til sin tyske slægt Sorte Tora af Troels Dreyer Egeskjold. 2002 Bundgarnsfiskeren Ingvard finder den eneste overlevende fra et forlis, den sorte kvinde Tora. Hun bliver stammoderen til den slægt, som skolelæreren Ingvard Halt-Knudsen mange år senere begynder at forske i, hvilket får mange gode historier frem fra gamle dage Særudstilling af Ole Frøslev. 2003 Etnologen Michael får en midlertidig ansættelse på et lokalmuseum på Fyn, og hans planer om en udstilling om slægtens historie vækker både opbakning, men også blandede følelser, især fra det politiske system. Imens tumler han selv med kærligheden og forholdet til sin familie og sin kone På kongens befaling af Stine Bitsch-Larsen. 2004 I 1700-tallet fordrives forfatterens slægt (en gruppe lutherske kristne fra det strengt katolske Graubünden i Schweiz) og tager mod tilbuddet om at bo på den jyske hede. Det bliver svært, fordi de mødes med intolerance af de fjendtligt indstillede danske hedebønder. En meget interessant historisk roman om flygtninge og integration, baseret på grundige historiske studier og skrevet i et let og flydende sprog. Det er kartoffeltyskernes historie på en lidt anderledes måde. Mormors meriter af Runa J. Kähler. 2007 Gutte fra Sønderjylland (f. 1923) er ophav til Sally, Ingeborg og Sisse, præstekone og kunstnerisk begavet. Med hendes liv og død følger vi slægt og venner gennem fire generationer, især forholdet til Sally og Ingeborg Stålbandagen af Niels Lund. 2008 Centralt i fortællingen om en familie og dens historie på godt og ondt igennem 1900-tallet står Henrik. Han er handicappet, spændt fast i en stålbandage, dør 12 år gammel og er et symbol på alle snærende bånd i slægten. Drengen Henrik er tilsyneladende født uden knogler og kan hverken holde krop eller hoved oppe af egen drift. Og hvordan gør man så en familiekrønike fra en sygeseng spændende? Det er den litterære stålbandage, forfatteren har sat sig selv i. Syv aldres galskab af Svend Åge Madsen. 1994 Med alvor og humor indkredser romanen, hvad et menneske egentlig er. Handlingen foregår både i 1600-tallets og vore dages Århus og fortæller om en slægt og dens åbenbaring om paradiset. I 1600-tallet modtager bogtrykker Hans Skonning en åbenbaring - han tror, han får et syn fra Paradiset, men ser i virkeligheden en almindelig hverdag anno 1994, men han tror, det er paradis han ser. Her, hen imod afslutningen, er der ingen ord, begynder fortælleren. Så følger en historie på 500 sider. Svend Åge Madsen (f. 1939) fører læseren rundt i sit kugleformede spejlkabinet af ca. 400 års Århus-historie. Indretningen af Vibeke Grønfeldt. 2008 Livet i den lille sydjyske landsby, nu under 2. verdenskrig med de skel på kryds og tværs mellem beboerne, som affødes af deres forskellige holdninger til situationen politisk, menneskeligt, socialt Strejf af nådens vinge af Hanne Reintoft. 2000 Det er korstogenes og krigenes tid. Valdemarerne tager på togter i syd og øst, men hjemme i Danmark er hungersnøden aldrig langt væk. Ravns føde af Hanne Reintoft. 2003 Lige inden Grevens Fejde møder storbondesønnen Niels Eskessøn i 1533 sit livs kærlighed, Sidsel. Med historiske begivenheder i baggrunden udvikler deres kærligheds- og familieliv sig de næste 40 år Last og brast af Hanne Reintoft. 2006 I marts 1710 må Danmark indse, at kampen for at genvinde Skånelandene er endegyldigt tabt. Det sidste slag er langt og blodig og flugten kaotisk, men alligevel lykkes det fire krigskammerater at komme med samme skib tilbage til Nu er det længe siden af Hanne Reintoft. 2009 En sønderjysk familie følges fra slaget ved Dybbøl i 1864 og frem til systemskiftet i 1901. Familiens udvikling afspejler en omskiftelig periode i Danmarkshistorien med store politiske spørgsmål og omvæltninger i samfundslivet og privatlivet Når dagene strenges af Hanne reintoft. 2010 Jens Peter deserterer fra tysk tjeneste under 1. verdenskrig og flygter til Danmark, men bliver efter genforeningen forenet med sin familie, selv om en del forbliver i Tyskland Den svenske kusk af Albert Gabriel Jensen. 1991 Under svenskekrigene bliver Gabriel, en svensk fænrik, indkvarteret hos en gårdmandsenke på Holbækegnen. Efter krigen vender han tilbage og gifter sig med hende. Samtidig med, at de enkelte personer i forfatterens slægt træder frem, gøres også hele det danske landbrugs historie levende i perioden fra 1600-tallet til vore dage. Udkom 1997. Grønne grænser af Ester Bock. 1998. Prinsesserne af Anne Marie Løn. 1996. Blåt blod af Svend Olsen. 1983. Martine-serien af Karen Aabye. 1950-54. Vesten for måne af Jane Åmund. 2002. Stjernerne synger af Tove Kjarval. 1958. Genudgivet 1993. Vanillepigen af Ib Michael. 1991 Konen med æggene af Grete Stenbæk Jensen. 1973 Fra slutningen af 1960’erne var GSJ i nogle år ansat på et ægpakkeri, og oplevelserne herfra inspirerede hende til romanen Konen og æggene, der skildrer den opslidende, grå hverdag som ufaglært arbejder og husmoder. Det blev et brag af en debut, der både blev godt modtaget af anmeldere og hos læsere. Der var i tiden et stort marked for skildringer af livsvilkårene for de grupper i befolkningen, der normalt ikke kom til orde. Traktørstedet og Café Danmark af Anne Marie Løn. 2000 Vi er i Danmark under Besættelsen. I en lille nordjysk stationsby tæt på en flyveplads, som den tyske besættelsesmagt er ved at anlægge, kæmper enken Thyra Rom for tilværelsen for sig selv, sine fire børn og sin søsters spædbarn, som hun har i pleje. For en erstatning udbetalt efter mandens død åbner Thyra et pensionat, hvor områdets mange flyvepladsarbejdere kan få dagens varme måltid. En af pensionærerne er Karl, som hun bliver gift med. Hen imod krigens afslutning er det lykkedes Thyra at skabe en god tilværelse for sin ægtemand og børnene, men da hun tvinges til at aflevere sin lille plejedatter, bryder hendes verden sammen. Romanerne Traktørstedet og Café Danmark beskriver de vilkår, mange danskere levede og overlevede under i besættelsesårene. --- April 2011 April måned: Skikken med "aprilsnar" den første april: Nogle forskere mener, denne skik vandt indpas i 1600-tallet, mens andre mener, den har sine rødder tilbage i forhistorisk tid og er en del af nogle frugtbarhedsritualer. Se mere på Historie-On-Line.dk --- Nyhedsmail: Ganske kort nyhedsmail er udsendt mandag den 3. april. --- Jytte Skaaning, historiker og arkivleder, Odense: Forfædre i hus og hjem. (FU) --- DAISY:
Arkivaliers ankomst til læsesal fremgår kun for arkivalier fra Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland, Landsarkivet for Fyn og Erhvervsarkivet, som ønskes benyttet på læsesalen i en af disse arkivinstitutioner. Afsendelse af arkivalier fremgår kun for arkivalier fra Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland, Landsarkivet for Fyn og Erhvervsarkivet. På læsesal Som det ses, kan man også her afbestille eller "afslutte" et lån, når man er færdig med materialet. Jeg kan kun anbefale at prøve at bestille et materiale nu, mens man kan gøre det i fred og ro. Fordelen ved en bestilling hjemmefra er jo desuden, at man ikke skal vente på sit materiale på arkivet. Vejledningen fra vores kursusaften ses her. --- Familysearch – mormonernes database. --- Kirkebøger – afskrevet og udgivet i bogform: Ud fra listen, der fremkommer, kan der bestilles til dit lokale bibliotek ved at klikke på --- Der bliver også indtastet kirkebøger: --- Husk at komme med forslag til vores slægtsforskeraften 1. september! --- Udskriv en hjemmeside: Nu kan du se, hvordan printet kommer til at se ud. --- Kopiér tekst med dobbeltklik. Hvis du ofte har brug for at kopiere tekstafsnit og synes, det er besværligt at markere teksten ved at trække med musen, er her en anden og nem måde: --- Har du ideer til næste måneds nyhedsbrev? Marts 2011 Marts måned: Marts er opkaldt efter den romerske krigsgud Mars. Det ældste danske navn er imidlertid helt anderledes, nemlig tordmåned, som muligvis henviser til guden Thor eller til ordet tord, der betyder gødning, da marts er den måned, hvor man tidligere kørte gødning ud, når sneen var smeltet og markerne tørre. Nyhedsmails: Der er udsendt 3 nyhedsmails efter nytår 2011. Det er flere, end vi normalt forventer, men nyhedernes karakter afgør antallet. Der kommer stadig 5-7 mails retur hver gang. Har du tilmeldt dig listen, og får du ingen mail, kan årsagen være, at din vender tilbage. Der kan være fyldt mail-box (så skal du ind at slette gamle mails) eller der kan være en skrivefejl. Kontakt webmaster@viborgslaegt.dk for at få det opklaret. Vi udsender nu til mere end 130 medlemmer, - det er ganske flot, men kan blive meget bedre, vi er sikre på, at mange flere har en mail-adresse. Alle nyhedsmails kan selvfølgelig også læses på hjemmesiden. Besøgstal på hjemmesiden: Hjælp! Kom frit frem - meld dig til webmaster eller en fra bestyrelsen, og det kræver ikke, at du er professionel! Købstadskort på nettet: Rigsarkivet er nu ved vejs ende med at lægge købstadskort på nettet. Kortene går tilbage til 1764. I øjeblikket er 87 kort offentliggjorte. Der mangler kort fra nogle byer, men efterhånden som de findes, bliver de lagt ind. www.sa.dk Klik på Vis alle billeder for en oversigt med små billeder. De er så små, at det kan være svært at se bynavnene, man må prøve sig lidt frem. Find dine slægtninge hos politiet. Københavns politis register for årene 1890-1923 er nu digitaliseret. Registeret er en forløber for Folkeregisteret, og man kan således følge helt almindelige menneskers flytning til, fra og i København i denne periode. Man får oplyst fødested og –dato, samt erhverv og adresser. Der kan også oplyses om f.eks. vedkommende er fraskilt o.lign. Se siden her. Spørgsmål fra medlemmerne: Hvordan gemmer jeg et billede fra en hjemmeside? Find frem til billedet på hjemmesiden. Højreklik på billedet. Vælg Gem billede som.. Giv billedet navn og gem det i den mappe, du vælger. Klik Gem. Husk! Det er tilladt at gemme et billede til privat brug, men det må ikke lægges på nettet, sælges eller udgives uden ejerens tilladelse. (Desværre er det ikke alle hjemmesideejere, der overholder det, så man kan komme ud for, at det er svært at finde frem til den rette ejer). Kan man redigere i en tekstside, man har indscannet? Hvis man ønsker at redigere i en indscannet tekstside, kræver det normalt et (ret dyrt) OCR-program. Det er en teknik til at genkende tekst på et billede. I stedet for at købe et program, kan man benytte et gratis-program: www.free-ocr.com Billedet uploades og snart efter vises en tekst, der kan kopieres over i et tekstbehandlingsprogram. Derefter kan man redigere i teksten. Andre IT-tips: Er hjemmesiden ændret? Man kan få tilsendt en mail, når en hjemmeside er ændret. Du skal oplyse adressen på hjemmesiden (Page address) og din egen mail-adresse. Fjern forstyrrende personer fra fotos: Tilfældige uønskede personer på et foto kan ødelægge eller forstyrre et foto. De kan fjerens i et billedbehandlingsprogram, men her er en meget let metode: http://www.webinpaint.com åbnes. Upload billedet. Markér det uønskede element. Tryk på Inpaint. Gem det nye billede med et andet navn. PDF-filer, der fungerer som hjemmesider: Efterhånden fungerer flere PDF-filer som små hjemmesider, der åbnes i computerens browser. Det stiller nogle krav til Adobe Reader, som nu er kommet i sin 10. udgave (X). En PDF-fil, der vises i en browser har en værktøjslinje, der vises, når man trækker musen ned i bunden af skærmen. God fornøjelse! Februar 2011 Nyhedsmail er lige udsendt. Læs den også her. Husk foreningens generalforsamling torsdag, den 3. februar. Februar var årets sidste måned i den romerske kalender. Måneden er opkaldt efter Februus, etruskernes gud for underverdenen og for renselse. I Danmark kaldtes den tidligere for Blidemåned. Navnet hentyder sandsynligvis til, at vinteren nu begynder at tage af (blides). 2. februar er det Kyndelmisse. Kyndelmisse er/var ensbetydende med mange varsler. Det er visselig bedre at gå mod en sulten ulv end at arbejde uden trøje i februar. Der et dårligt varsel, når katten soler sig, og kragerne tumler livligt omkring i februar. Ligger guldet i genbrugsbutikken? De fleste slægtsforskere har vist prøvet at stå på et loppemarked eller i en genbrugsbutik, og pludselig ser man en kasse med gamle fotos eller fine skrifter med historisk indhold. Hvis det ikke lige er ens egen slægt, der dukker op, er man i et dilemma. På den ene side kan man ikke opkøbe alt, hvad man ser, og på den anden side ved man, at "nogen" vil blive glad for indholdet. Sådan havde jeg det for nylig i en genbrugsbutik. En stor samling "Historisk Årbog for Thy og Mors og V. Han Herred" stod til salg for Men jeg vil også tilbyde, at såfremt nogle af jer ønsker at købe en eller flere af årbøgerne, kan I kontakte mig. En spændende artikel fra årbogen: "Var mænd og kvinder lige?" Hele artiklen kan læses her En fin gennemgang af tingbøger, der dokumenterer, at til trods for, at lovene indeholdt store uligheder i forholdet mellem kønnene, var praksis i mange tilfælde ganske anderledes. Eksemplerne er fra 1600-tallet. Efter loven kunne en mand alene sælge, pantsætte og købe ejendom, men tingbøgerne viser, at konerne ofte blev taget med på råd. Blandt eksemplerne er her et lille udpluk: Tingbog, Mors Nørre Herred 1668. 20. dec. 1673: Christian Mortensen Lelius skøder med min kære hustrus fri vilje og samtykke ... Denne vending forekommer en del gange, men se så her: 22. apr. 1702: Anne Søes kusine, Kirsten Lauritsdatter, enke efter borgmester Christian Mortensen Lelius, skødede til byfoged Iver Pedersen den gård i Thisted, som hun og hendes mand havde boet i, samt en øde ejendom, hvor der havde stået et hus, som tilhørte min mand og mig. Arvebestemmelsen med dobbelt arv til sønner, synes vi i dag er uretfærdig. Tingbøgerne viser tydeligt, at det syntes en del af vore forfædre også, (og det gælder ikke kun for Thy). Folk klarede arvefordelingen på deres egen måde. Det ældste eksempel fra tingbogen fra Thy findes i Hillerslev herred fra 1638, tinglæst i 1666. Eks. fra Hundborg herreds tingbog: 28. apr. 1679: Skifte efter Laurits Nielsen i Aas. 2 sønner og 2 døtre arver tilsammen 70 daler, 1 mark, 13 skilling. Efter moderens vilje arver døtrene lige så meget som sønnerne. 15. juni 1674: Skifte efter Anders Pedersen, Aakjær i Vang sogn. Efter de 2 hjemmeværende sønners ønske får deres lillesøster lige så meget i arv som dem. Eks. fra Hillerslev herreds tingbog: 6. dec. 1681: Jens Jensen Saarup i Kaastrup har før sin død befalet sin hustru, at hun skal give søn og datter lige meget i arv. De får 40 daler hver. 5. maj 1685: Christen Pedersen i Hindinggaard giver sine stedbørn, 1 pige og 2 drenge 27 daler, som de skal være lige gode om, så hver får 9 daler, som arv efter deres far, Christen Christensen i Hindinggaard, der druknede i Blixe sø. (I en anden artikel i årbogen beskrives denne drukneulykke, - læs den her). Blandt de interessante oplysninger i artiklen er også, at efter hollandsk ret arvede døtre og sønner lige, og det kom også til at gælde for den hollandske befolkning på Amager. Til sidst skal det vel lige nævnes, at først i 1857 fik kvinder ved lov lige arveret med mænd. Der er mange andre interessante artikler: Slægtsoplysninger og lokale erindringer, ulvejagt i 1600-tallet og meget mere... Vil du vide mere om f.eks. stednavne i Thy, læs her. Om Thy, Ørum Amt og Vestervig Amt Beskrivelse af Thy, v. Knud Aagaard Tybosnak (dialekt) IT-afdelingen: Har du også taget en masse lysbilleder engang? Og ligger de i kassetternes mørke og glemsel? Der er flere muligheder for at indscanne billederne elektronisk. Canon's store multi-kopi-printer-scanner kan klare opgaven, men den er ret dyr. I den seneste tid er der dukket nogle billigere alternativer op: Føtex kunne i efteråret sælge en lille scanner til 399 kr. og netop nu har Netto et begrænset antal scannere til 299 kr. Den kan bruges sammen med Windows XP og Vista. Har du brug for en lille scanner til tekst og papirbilleder (uden printer og kopimaskine), findes der flere muligheder. Doxie er én af dem, pris 815 kr. (www.getdoxie.com). Prisen er ret høj, til gengæld kan man let tage scanneren med f.eks. på arkivet. Miniscanneren kan dog sikkert ikke konkurrere med den simple mulighed at tage et digitalt foto af en tekstside, hvis man kan leve med den kvalitet, det giver (og den er fin til tekst - mindre god til billeder). Hjemmesider til inspiration: Selv om Danmark er et lille land, har vi en rigdom af dialekter (endnu). Københavns Universitet har samlet autentiske lydklip af 32 dialekter og regionalsprog. Klippene stammer fra optagelser med almindelige mennesker. Lyden suppleres med en tilsvarende tekst, så forståelsen er sikret. www.dialekt.ku.dk/dialektkort Google Oversæt tilbyder nu dansk oplæser. Stemmen er noget mekanisk og ikke så god i udtalen. Men man kan altså få en tekst oversat og læst op. Dansk tekst kan også oversættes til andre sprog og derefter læses op. God fornøjelse! --- Januar 2011 Godt nytår til alle medlemmer af foreningen! Vi håber på et år med samme gode tilslutning og interesse som tidligere år. Inden generalforsamlingen udsendes en nyhedsmail. Hvis du ikke er på maillisten, kan du nå det endnu ved at sende en mail til webmaster@viborgslaegt.dk Januar, - årets første måned har navn efter den romerske gud Janus. Han havde to ansigter, så han både kunne se tilbage på det gamle år og frem i det kommende. - Ikke nogen dårlig egenskab at have, men trods alt ikke ønskværdig. Nytårsdag har tidligere været skiftedag. Både den 1. 2. 4. 6. 11. 12. og 20. januar er Tycho Brahesdage. Det er de dage, hvor alt kan gå skævt. Navnet stammer angiveligt fra Tycho Brahe, som skulle udarbejde en astrologisk kalender til den tyske kejser Rudolf II i 1596. Denne kalender skulle opstille de dage, der var særligt uheldige for en kejser. Også kong Frederik II fik en kalender over sine uheldige dage udregnet af Tycho Brahe. Læs mere om Tycho Brahe her. Der skulle også være 4 dage om året, der var særligt heldige, - i januar er det den 26. Julestuer. Efter Reformationen prøvede man at genkristne julen, somefterhånden var blevet mere fest og bægerklang end religiøs højtid. 1700-tallets pietisme hjalp med til at julen igen blev en mere kirkelig højtid og desuden familiens fest. Nytårsløjer. I gamle dage var nytårsløjerne forbeholdt de voksne. Karle og piger løb om aftenen rundt på gårdene og lavede nytårsløjer. Gamle potter og gryder kunne bruges til at larme med, og de unge holdt først op, når de blev inviteret indenfor til æbleskiver, øl og snaps. Nytårsløjerne kunne gå så vidt, at det mindede om hævn og hærværk. Vil man læse en underholdende skildring af sådanne løjer, er Johannes V Jensens novelle: "Syvsoverne" værd at finde frem. Her beskrives, hvordan Bakfolkene blev taget grundigt ved næsen. Oprindeligt stammer historien fra den katolske verden. Syv unge kristne mænd havde gemt sig i en hule. Deres forfølgere murede hulen til. Efter 300 år blev hulen åbnet, og da var de unge mænd stadig levende. De blev derefter gjort til helgener. Helt sådan foregår det ikke i Johannes V Jensens historie. Julemaden er vel ved at være fordøjet. Skulle man have lyst til at studere Danmarks ældste kogebog, kan det lade sig gøre. Den blev udgivet første gang i 1616, men Skalk sørgede for fotografisk genoptryk af bogen. Den giver et godt billede af datidens retter: Sild at koge. - Sild at indsalte. - Lammehoveder at beholde vinteren over. - Smør at forvare året igennem. - Små pølser at gøre. - Oksekød, lammekød, forskellige slags fjerkræ og fisk --- der er nok at tage fat på. Godt nytår! Karen Straarup ---
Karen Straarup
Kl. 19.00 afslutter vi og gør klar til aftenens foredrag til sædvanlig tid, kl. 19.30.
Udflugt til Glud Egnsmuseum mm. Detaljer ikke fastlagt.
Vi besøger Glud Museum og kommer på bustur med en lokal guide i området på Juelsminde-halvøen. Se mere på museets hjemmeside.
Tilmelding til udflugten kan ske nu til Grete (kasserer) 86 61 08 68 eller mail: top2@pc.dk . Det er som sædvanlig "Først til mølle…" vi fylder én bus.
Pris: 275 kr pr person (incl frokost og kaffe, excl drikkevarer) – betales i bussen.
Introduktionsaften/Spørgeaften/Inspirationsaften
Vi præsenterer forskellige hjørner af slægtsforskningen: Noget for nybegynderen - Billeder, hvordan kan man præsentere dem? – Tydning af vanskelige dokumenter - Kort i slægtsforskningen - Slægtsbogen? - Slægtens klenodier, skriv deres historie - og sikkert en del andet....
Medlemsaften på Viborg Landsarkiv
Det er lykkedes at få en aftale om en aften på Landsarkivet:
Bemærk: Denne aften mødes vi ved Landsarkivet i Viborg.
Mød i god tid, - dørene lukkes præcis kl. 19.00.
Kl. 19.30: Foredrag
Alle emner kan bringes frem, vi vil forsøge at hjælpe.
Kl. 19.30: DAISY v/ Karen Straarup
Her i 2012 går vi sikkert over til at bestille materialer på Landsarkivet via DAISY. Vi vil gerne medvirke til, at alle medlemmer kan benytte DAISY uden problemer.
Tag bærbar pc med, hvis du har én. Vi har 2, der kan benyttes.
Karen Straarup
Med fare for at komme ud på dybt vand, gives her et ganske kort resumé vedr. matriklernes historie. Matrikel
1664-matriklen kaldes også "Amtsstuematriklen".
Nutidens ejendomsmatrikulering hviler stadig på matriklen af 1844, idet denne revideres hver gang, en matrikel deles eller to matrikler forenes.
Find et matrikelnummer: www.mingrund.dk
Her kan søges oplysninger om matrikelnumre, når man kender kommune, vejnavn eller ejerlav. Man får ganske få oplysninger om grunden.
Her kan du se matrikler på skærmkort, topografiske kort, oplysninger om bygninger, ejerforhold og også den seneste ejendomsvurdering. Her findes også oplysninger, som er forbeholdt ejeren.
Karen Straarup
Bestyrelsen holder planlægningsmøde den 8. marts. Efterårets program i foreningen bliver planlagt, og vi ser også lidt længere frem.
Hvis nogle af jer medlemmer har forslag, skal I ikke holde jer tilbage. Vi har allerede modtaget nogle ideer, men det er altid godt at have noget at vælge imellem, så din idé kan godt komme til at ligge lidt på lager.
Vi hører også meget gerne fra jer, hvis I selv har et foredrag "i skuffen", som andre kan få glæde af.
Hvis der ikke er nok til en hel aftens program, kan vi koble noget andet på, så kom endelig med ideerne.
Her i februar og marts har vi netop nogle medlemmer, der beriger os med deres viden om 2 helt forskellige emner.
Vi glæder os til at høre fra jer medlemmer om jeres erfaringer, men også spørgsmål er velkomne.
Er der et medlem, der har lyst til at prøve et nyt edb-slægtsprogram? Det er gratis, "taler" dansk, ser ud til at være let at bruge, kan lægges på nettet, - der kan remses endnu mere op. Jeg hjælper dig gerne i gang. Men vær hurtig, for jeg kan naturligivs ikke hjælpe mange på én gang.
Kan bruges både til indtastning helt fra bunden og til at overføre en ged.com. fil fra et andet program.
Skriv til webmaster@viborgslaegt.dk
Ved at hjælpe nogle medlemmer med at gemme en kopi har jeg opdaget forskellige faldgruber og en del steder, hvor den enkeltes computeropsætning kan være afgørende for, hvor enkelt det er. Jeg vil følge op på det i de næste måneder.
I øjeblikket hører og ser vi meget om allle de svindelnumre, der kan laves via computere på nettet. Det er ærgerligt, for det kan få nogen til helt at droppe det der med edb...
Herme videregives et par gode råd, for det er nu engang sådan, at man når langt med fornuft og omtanke også i den virtuelle verden.
- Vær mistænksom over for "gratis ting". Hvornår er det lige, der sidst har ligget en guldklump og ventet helt gratis?
Venlig hilsen
Karen Straarup
180 kr for hele husstanden, beløbet kan betales umiddelbart før generalforsamlingen.
I gennemsnit er der 90 besøg om dagen!
Der er tale om et meget flot stykke arbejde med at sammenstille de mange oplysninger.
Den vestre del af Nørvang herred består her af sognene Brande, Thyregod, Vester og Give med enkelte dokumenter fra Sønder Omme (inkl. Filskov og Blåhøj), Øster Nykirke og Givskud.
Sognene ind mod Vejle og Vejle fjord er ikke med: Hornstrup, Øster Snede, Grejs, Sindbjerg, Uldum, Langskov, Vindelev, Hvejsel, Ringive. Hvis der er nogen, der har materialer i disse sogne, meddeles det, at man gerne optager dem.
Kirkebogen i Brande begynder sidst i november 1773. Men på hjemmesiden findes en "simuleret kirkebog" fra 1600 til 1774. For tiden 1795 - 1814 findes både præstens og degnens kirkebog.
I Brande sogn findes der en stor gårdhistorie i 14 hæfter, hver på ca. 80 sider. Disse blev skrevet af Lokal- og slægtshistorisk forening for Brande og omegn. De dækker tiden fra omkring 1770 op til 1990. Der er enkelte informationer før den tid. Matrikelnumrene fra 1844 forbindes bagud, og for hver matrikel listes ejere og fæstere og deres børn og ægtefæller, hvis de er kendt.
Kirkebogen i Thyregod og Vester går fra 1713 uafbrudt til 1814.
Der findes en fortællende gårdhistorie skrevet af Ejnar Bjerre. Den dækker tiden fra 1700 op til 1990.
Indekset giver korte fakta-oplysninger, det er derefter let at finde teksten i kirkebogen og få yderligere oplysninger.
Der er tale om et klassisk problem, som de fleste støder på, når slægtshistorien skrives. Man har fået en række tekster skrevet, måske med flere års mellemrum, og de hedder alt muligt forskelligt. Det er heldigvis nemt at omdøbe dem på én gang, så man slipper for at sidde og ændre hvert enkelt filnavn.
webmaster@viborgslaegt.dk
De nye regler gælder "nærlån", hvor du låner fra et arkiv til brug på samme arkivs læsesal.
Fremover kan du bestille 15 enheder ad gangen og have dem til rådighed 15 dage fra de ankommer til læsesalen. Lånet kan forlænges op til 75 dage, så den samlede udlånstid fortsat er op til 90 dage.
Brandforsikringsprotokoller, Københavns Overpræsidium, skiftemateriale fra Sjælland, Lolland, Falster og Møn, samt ægteskabsbøger er allerede lagt ud. Snart kommer de fynske arkivalier og senere de jyske. Du kan holde dig orienteret på Arkivalier Online om nyhederne.
Under "Andre arkivalier" i menuen til venstre ses de ovenfor nævnte kilder, og her kan man læse mere om indholdet. Du kan også se dem her.
Der er mange udbydere, der tilbyder en gratis mail-konto.
Som tidligere omtalt kan foreningens medlemmer få en gratis mail-konto ved at henvende sig til webmaster. Den er sikker og let at bruge.
F. eks. Kan du kategorisere posten efter emne, og ved at bruge "flag" kan du markere vigtige mails, så de forbliver øverst i indbakken.
Der er også gode genveje til at gemme og slette mails.
er du som slægtsforsker interesseret i Norden, kan hjemmesiden være et besøg værd. Se den her.
Der kan søges på personer og skibe, og man får et fotografi af den originale seddel at se. Om personerne kan der være forskellige oplysninger. Som mindstemål, hvilket skib han var indrulleret på, men ofte er der oplysninger om fødested, alder, stilling, gage, rejseplaner, dødsdato, ægteskab mm. Der kan også være oplysninger om sager, han har været indblandet i, forlis og meget andet. Enkelte kvinder er der også.
Den ældste indførelse, jeg har fundet, er fra 1622. Prøv selv at søge her.
Overvej, hvad der skal ske med dit slægtsmateriale – og gå derefter til handling!
Interesserede slægtninge? De kan være de nærmeste modtagere.
DIS-Danmark har en testamente-ordning.
DIS-Danmark oplyser om procentvis benyttelse af programmer:
Brothers Keeper
36,2 %
Family Tree Maker
16,9 %
Legacy
16,1 %
Winfam
10,1 %
Ancestral Quest
7,8 %
Cumberland Family Tree
1,6 %
Personal Ancestral File
1,6 %
My Heritage
1,4 %
Anetavlen
1,4 %
Andre programmer
1 % og derunder
Nogle programmer er ret nye og måske på vej op? Et sådant program kunne "My Heritage" godt tilhøre. Men vi må ved lejlighed have en mere kompetent person til at rådgive om programmer.
Godt Nytår!
Karen Straarup
December måned er opkaldt efter decem, latin for 10, idet marts som tidligere nævnt var 1. måned i den gamle romerske kalender.
Det gamle danske navn er Kristmåned, dvs. den måned hvor man fejrer Kristi fødsel.
Med december-mødet er vi også i slægtsforskerforeningen ved at tage hul på 2012 med alt, hvad det år nu kan bringe. Som sædvanlig er der ikke møde i januar, men derimod indkalder vi til generalforsamling på selve Kyndelmissedag, torsdag, den 2. februar, kl. 19.30. Der kommer mere herom senere.
Politiets registerblade indeholder en digital version af Københavns Politis registerblade, som blev ført i perioden 1890-1923. De er den første cetrale personregistrering af hele Københavns befolkning og er forløberen for Folkeregisteret.
Denne måneds links tager ellers udgangspunkt i slægtsforskning i Sønderjylland og Sydslesvig.
Der er mange administrative forskelle i forhold til resten af Danmark, som den erfarne slægtsforsker sikkert for længst har fundet redskaber til.
En god artikel udarbejdet på Landsarkivet i Åbenrå. Der er mange gode råd at hente.
Bemærk, det kræver en stærk computer at downloade kortene, man kan evt. nøjes med at kigge i første omgang.
Se en slægtsforskers arbejde: Anders og Ane – slægtsforskning i Sønderjylland.
Historieblogger med en masse for historisk interesserede
Bibliotekarer fra Fredericia har lavet siden. Den opdateres ikke mere, men der arbejdes videre på bibliotek.dk. Jeg vælger alligevel at bringe adressen her, da der er mange interessante ting at finde.
Det gamle danske navn er Slagtemåned.
1. november er sammen med 1. maj gamle skiftedage for folk, der skulle have ny tjeneste, selv om også andre datoer er blevet brugt.
Temaet for november måneds nyhedsbrev er: Billeder på internettet.
De må som sædvanlig gerne benyttes til egen forskning derhjemme. Vil man udgive på nettet eller i en trykt publikation, skal der tilladelse til.
Der er sikkert også samlinger, jeg har overset. Giv mig i så fald gerne en lille besked.
Der er meget at finde, og de digitaliserede billeder er en spændende oplevelse. Der kan søges.
Find en grav
Der er mange billeder også fra omegnen.
Rummer meget andet end billeder.
Billedsamlingen udbygges stadig.
Karen Straarup
Det gamle danske navn er Sædemåned eller Slagtemåned. Vintersæden skulle sås i oktober.
3. tirsdag i april og oktober var helt op i 1800-tallet fast flyttedag. Karle og piger kunne få fri fra 24. oktober til 1. november for at finde en ny tjenesteplads.
Se mere om varsler og lignende for oktober her.
Kommentarerne tager vi med i bestyrelsens drøftelser, og de stillede spørgsmål vil jeg forsøge at svare på her og i de følgende nyhedsmails og -breve.
Tidligere har det været luftet, om vi her på hjemmesiden skulle have et billedarkiv. Der kom nogle få interesserede kommentarer. Jeg vil tillade mig at konkludere, at indtil videre er der vist ikke tilstrækkeligt grundlag for at gå videre med ideen. Det vil trods alt være noget af et projekt at sætte i værk.
I denne måned vil jeg omtale én, der fandt vej til min samling på den måde.
Historisk Samfund for Viborg Amt udgav i 1986: Indberetninger fra præster i Viborg Stift til biskop C M Rottbøll i 1773-74 om helligdagslovgivningens overholdelse m.v. Læs her en indscannet artikel fra bogen: Rødding-Løvel-Pederstrup sogne.
Jens Holmgaard stod for at redigere materialet, som fik titlen: Bonden, kirken og skolen.
Fra hvert herred i stiftet er der således beretninger om kirkegang, men også om bøndernes holdning til kirke og skole, samt små detaljer, der er med til at give et levende billede af disse sogne.
(Under Frederik IV blev der i 1720 indført kirketvang i Danmark, men i 1735 blev den yderligere uddybet, da Christian VI udsendte sin Helligdagsforordning, som indskærpede, at ingen måtte udeblive fra søndagens gudstjeneste. Året efter, i 1736 blev konfirmationen indført.)
Indberetningerne fortæller dog om en virkelighed, der adskiller sig markant fra forordningens hensigt.
Men man får også indblik i, hvad det så var, bønderne lavede om søndagen i stedet for at gå i kirke.
Læs evt. denne artikel, der bygger på indberetningerne.
Det letteste vil nok være at lade musepilen bevæge sig hen over den ønskede hjemmesideadresse, højreklikke på den og vælge Send til - og så vælge at oprette en genvej på skrivebordet.
Karen Straarup
I september har vi 3 arrangementer:
Slægtsforskeraften 1. september.
Udflugt til Vedersø og Thorsminde den 4. september.
Foredrag om begravelsesskikke m.m. den 23. september.
Se mere om alle 3 i programmet. I nyhedsmailen fra 22. august er der også flere oplysninger.
Politiken har stor succes med sin elektroniske avis. Det betyder, at abonnenter kan studere avisen tilbage til 1898 ganske gratis. Undersøg evt. om dit lokale bibliotek stiller denne funktion til rådighed for lånere. Der har været lidt debat om juraen desangående, men nogle biblioteker giver adgang.
Sikkerheden er altid et vigtigt spørgsmål, det gælder også de oplysninger, vi måske har liggende hjemme uden at være gemt ret sikkert.
Karen Straarup
Forhåbentlig har I alle haft en god sommer indtil nu. Nogle lader slægtsforskningen hvile i sommertiden, andre benytter tiden til rigtigt at give forskningen en indsats.
August måned er opkaldt efter den romerske kejser Augustus. Det ældre danske navn er høstmåned.
Det var dog ikke Augustus, der sørgede for, at måneden fik 31 dage (som sagn ellers fortæller).
Ændringen blev gennemført af Julius Cæsar i år 45 f.Kr. hvor han forlængede måneden med 2 dage.
Programmet ser lige nu sådan ud:
(indgang ad døren til venstre for indgangen), Vesterbrogade 15, Viborg.
Har du besvær med at komme i gang som slægtsforsker, eller er du gået i stå med et problem?
Nye og erfarne slægtsforskere mødes og får inspiration til forskningen.
Forskellige emner til slægtsforskning bliver præsenteret:
En gruppe medlemmer stiller sig til rådighed og vil hjælpe med at besvare spørgsmål og give tips
til slægtsforskningen.
Men på hjemmesiden og i en nyhedsmail vil det præcise program blive offentliggjort i løbet af august.Þ Hjælp til tydning af dokumenter. Anton Blaabjerg.
Þ Inspiration til den nye slægtsforsker. Grete Pedersen.
Þ Hjælp til søgning i databaserne, f.eks. ArkivalierOnline. Holger Helbo.
Þ Hjælp til søgning og bestilling af materialer i DAISY. Karen Straarup.
Þ Ideer til præsentation af slægten i forskellige former. Tove Krog.
Þ Hjælp til at finde stedet, hvor slægten boede.
Luftfoto, landkort, matrikelkort, adresser. Anders Straarup.Þ Hjælp til at gennemskue dokumenter. Fortæller skifterne hele sandheden om et bo?
Mona Finderup giver eksempler på skifter, hvor noget er gemt.Þ Inspiration til gårdhistorie.
Lene Majlandt, Inga og Gerhardt Hørdum fortæller om deres arbejde med Karups gårde og viser,
hvordan de arbejder med gårdhistorien.Þ Jordemødre. Magne Juhl viser kopier af eksamensprotokoller for jordemødre og
notater om jordemødre på Viborg-egnen.Þ IT-tips til slægtsforskningen - gem slægten på nettet. Karen Straarup
Der må være nogle af jer medlemmer, der har noget at vise frem for andre.Hold jer ikke tilbage, vi bliver alle sammen bedre slægtsforskere af at inspirere hinanden.
I kan stadig nå at være med.
Hvem kan f.eks. vise lidt om billedbehandling?
Det behøver ikke være på "højt niveau".Og hvem vil vise nogle slægtsforskningsprogrammer?Hvem viser noget om slægtsforskning i udlandet?Send en mail til webmaster@viborgslaegt.dk med et par ord om det, du kan bidrage med.
Følg med på hjemmesidenwww.viborgslaegt.dk efterhånden som programmet bliver udbygget i løbet af august.
Karen Straarup
Juni/juli 2011
Husk tilmelding til foreningens udflugt søndag den 4. september
Vi skal besøge Vedersø Præstegård og Vedersø Kirke, hvor digterpræsten Kaj Munk havde sit virke. Knud Tarpgaard vil guide os begge steder.
Frokost i Den Gamle Sognegård (drikkevarer for egen regning).
Derefter går turen til Thorsminde Strandingsmuseum, som har en utrolig spændende udstilling, som er bygget op omkring de mange skibsforlis, der har været på Vestkysten. I år er det 200 år siden, at linieskibet St. George forliste julenat 1811. Her drikker vi også eftermiddagskaffe.
---
Har du besvær med at komme i gang som slægtsforsker, eller er du gået i stå med et problem? Send evt. en mail med flere ideer til indholdet til webmaster@viborgslaegt.dk
Nye og erfarne slægtsforskere mødes og får inspiration. Programmet vil blandt andet indeholde følgende punkter:
Søgning og bestilling i DAISY
Foreningens hjemmeside har nu haft 47886 besøgende!
Besøgene fordeler sig, så der er ca. 80-90 om dagen i vinterhalvåret og ca. 60-65 om dagen i sommerhalvåret.
---
Ordningen indføres gradvist, og i første omgang stopper udlån af
Indtil videre drejer det sig om kirkebøgerne fra sognene i de tidligere Hjørring, Thisted, Ålborg, Viborg, Randers, Århus og Skanderborg amter (svarende til arkivsignatur C 47 - C 419).
Kirkebøger ældre end 1892, som findes på mikrokort, står stadig fremme på læsesalen til selvekspedition.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår landsarkiverne i København, Odense og Aabenraa indfører den samme ordning.
Læs mere på LAV's hjemmeside http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/organisation/landsarkiverne/landsarkivet_for_norrejylland
Foreningens medlemmer vil sikkert være bekendt med min holdning til hoppende skilte, blinkende overskrifter, ting der falder ned over siden og andet der gør en hjemmeside "anderledes".
Du kan også selv hente 1800 gratis animationer her. Der er også 700 baggrunde at hente.
I stedet for at bruge musen til at trække hen over en tekst, der skal kopieres, kan du gøre sådan:
Dobbeltklik på et ord for kun at markere ordet.
Klik tre gange for (hurtigt) for at markere hele tekstafsnittet.
Et gratis program giver mulighed for at designe sin helt egen slægtstavle. For at bruge Grapholite skal du oprette en gratis brugerkonto.
Programmet skal ikke installeres, men kører på nettet.
Programmet er engelsk.
Her kommer nogle forslag. Titlerne er afgrænsede ved, at de er danske og udgivet efter 1950.
I 1200-tallet udspiller sig et broget liv på herregården Kvesborg i Vestjylland - Vi følger Karen fra hun er 8 år gennem et typisk kvindeliv i middelalderen, til hun dør som 50-årig.
Handlingen fortsættes i Kaptajnen på Thorup - en bondeslægts saga 1660-1947.
Denne bog er 1. del af en serie på i alt 6 bind, der skildrer hverdagslivet i en østjysk dyrlægefamilie i 3 generationer og samtidig belyser samlivsformer og sociale brydninger i perioden 1945-1998. De øvrige bind i serien er:
Tonefald, Længdespring, Flyv fugl, Vokslys og Mens graven kastes.
Roman om de 2 proprietærdøtre Violet og Valborg fra Vrå, der tilsyneladende er født med en sølvske i munden. Bogen bygger på autentisk stof, og alt tegner i begyndelsen lyst for søstrene. Ved forældrenes tidlige død overtager den ene søster styret på gården; den anden søster tvinges til at opgive sit giftermål. Her begynder nedturen i denne slægtsroman, der samtidig er et danmarksportræt.
Slægtsroman fra Holbæk-egnen i anden halvdel af 1600-tallet. Den bygger på arkivalier og overleveringer fra forfatterens egen slægt. Beretningen begynder midt i svenskekrigene 1658-60 og slutter med, at Lille-Margrethe får datteren Zidsel med herremanden. Historien fortsættes i bogen: Zidsels slægt, der skildrer Zidsels liv på Orø i Isefjorden. I det sidste bind: Lille Zidsels dagbog skildrer Zidsels oldebarn årene omkring de store landboreformer. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden og benævnes samlet: Bønder og Færgefolk.
Serien starter med den viljestærke Martine og hendes liv i Vestjylland i første del af 1800-tallet og følger siden hendes søn Janus, der udvandrer til Amerika og skaber sig en ny tilværelse som pelsjæger og nybygger.
Titlerne i serien er Martine, Min søn Janus, Brænd dine skibe, Det gyldne land og Den røde dal.
Åmund er bedst, når hun skriver om sine formødre og -fædre. I denne serie gælder det familien på slægtsgården ved Lemvig, hvor de 2 søstre Ane og Margrethe vokser op og får vidt forskellige skæbner. Ane gifter sig med en mand fra egnen og får gården, mens Margrethe forelsker sig i en københavnsk journalist, men hun dør tidligt af tuberkulose.
Fortsættes i Udlængsel, 2004.
Bred, farverig roman i 6 bind fra København i første halvdel af 1800-tallet - om en kvinde, hvis skæbne gennem 60 år væves sammen med dramatiske begivenheder i Københavns historie.
Hvor Korsbæk slutter, tager Ib Michaels verden over. Det er Roskildes bedre borgerskab fra midten af 1950'erne, det er moderskibet for de følgende årtiers selvbiografiske romaner - eller fiktive selvbiografier - og alt ser anderledes ud.
Månedens navn kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne. Det vil sige, at markerne er klar til at blive tilsået. I april åbner året sig mod foråret og sommeren.
Det gamle nordiske navn var græsmåned eller fåremåned. I denne måned kom fårene og kreaturerne på græs igen efter den lange vinter.
Vejrvarsler:
Hvis april begynder mildt, vil den ende vredt.
Svaler i april varsler en lun sommer.
Hvis vinden i april går i nordøst, må vi belave os på sen vinter.Foreningens næste arrangement er
torsdag den 7.april, kl. 19.30 på Viborg Hovedbibliotek.
Vi følger en gård og dens beboere tilbage til 1600-tallet. Der lægges især vægt på matrikler, jordebøger og hartkornsspecifikationer. Hvor findes disse kilder?
Jytte Skaaning er en erfaren foredragsholder og er i øvrigt medforfatter til den meget roste håndbog i slægtshistorie: Find din slægt og gør den levende.
På foreningens kursusaften den 17. marts var der lidt usikkerhed om, hvilke materialer der kan bestilles som fjernlån. Det er ikke så mærkeligt, for det oplyses ikke, når man bestiller.
I vejledningen står, at de mest benyttede arkivalier ikke lånes til fjernlån.
Skøde- og panteprotokoller hører f.eks. til de mest benyttede arkivalier og kan altså kun ses på det arkiv, hvor de hører hjemme. Men umiddelbart kan man ikke se det, når man bestiller.
Siden vores kursusaften har jeg bestilt flere forskellige typer arkivalier, som ikke giver problemer.
Det bedste råd er nok at prøve sig frem.Hvis man ikke kan få et materiale, får man en mail om det.
Når man har bestilt, kan man desuden se under Mine bestillinger, hvad man har reserveret. Det ser således ud:
Mine bestillinger i Daisy
Et af foreningens medlemmer nævnte på sidste møde, at der kunne være problemer i FS. Det er helt korrekt. Databasen er blevet opdateret på en sådan måde, at nogle af de gode søgemuligheder er gledet ud.
Der er dog muligheder for at blive reddet!
Den tidligere version af søgesiden kan stadig nås, hvis man klikker på Go to previous site i nederst til højre på startsiden. Link er indsat her.
Prøv også at benytte Advanced – avanceret søgning. Her kan man gøre søgningen mere fintmasket. Forsøg evt. flere gange, udvid perioden, benyt alternative stavemåder, fjern ægtefælle- eller forældreoplysningerne, hvis der ikke rigtigt kommer noget resultat. Databaserne indeholder utallige danskeres fødsel (dåb), vielse og begravelse, så der skulle være gode muligheder for at finde slægten.
Der er faktisk en del kirkebøger, der er afskrevet og udgivet i bogform. De kan søges i bibliotek.dk
I Søg i – feltet til venstre, vælges Bøger. Skriv kirkebog i titel-feltet.
Der kommer 76 poster.
Bestil denne udgave.
Du skal være registreret låner på biblioteket.
Hvis du vil se, hvilke kirkebøger, der er indtastet, kan du benytte dette link til DDA.
Der kan søges i alle de nævnte kirkebøger.
Du kan også selv blive indtaster! Det er jo en kæmpeopgave at få kirkebøgerne indtastet.
Hvis du har prøvet at printe en hjemmeside ud, har du sikkert oplevet at få en rodet bunke papir ud af det.
Problemet kan klares på flere måder, her er 2 muligheder:
1: Gem hjemmesiden som PDF-fil og udskriv den.
2: Du kan også gøre sådan: I Internet Explorer skal du klikke på Filer og Sideopsætning.
Sæt X ved Udskriv baggrundsfarver.
Fjern X ved Aktiver formindsk til sidestørrelse.
Klik igen på Filer og Vis udskrift.
Klik evt. på Stående eller Liggende papirformat for at få siden til at passe.
Udskriv.
Dobbeltklik på et ord for at markere ordet.
Klik 3 gang hurtig efter hinanden for at markere hele tekstafsnittet.
Vælg kopiér med højreklik eller tast Crtl+C og derefter Crtl+V for at indsætte tekstafsnittet, hvor du skal bruge det.
Denne teknik kan bruges på hjemmesider, dine egne tekstdokumenter mv.
Skriv til webmaster@viborgslaegt.dk
Venlig hilsen
Karen Straarup
---
Her ved udgangen af februar havde hjemmesiden haft 41.480 besøg. I øjeblikket ligger gennemsnittet på 80 besøg om dagen. Det er dejligt at vide, at arbejdet med hjemmesiden også når ud til en hel del. Tak for opbakningen.
Torsdag den 1. september holder vi igen en åben slægtsforskningsaften. Vi glæder os til at se mange nye og erfarne slægtsforskere, men vi efterlyser også "hjælpere". Har du ikke lyst til at vise noget af det, du har lavet?
Eks: Slægtsbogen i mange forskellige former. - Opbevaring og arkivering -
Forskning i udlandet - hvordan gør man?
Slægtstavler skrevet i hånden, på plakater, i pc'en eller?
En virkelig gevinst, da søgning i København ofte er vanskelig.
OCR står for Optical Character Recognition.
Karen Straarup
10 kr/stk. Én fra 1978 blev indkøbt, og nedenfor kan I læse lidt om indholdet.
Karen Straarup
Temaet for januar-nyhedsbrevet er stort og småt...
Det er dog sikkert ikke Tycho Brahes udregninger, her er tale om, men at den berømte astronom har fået de omtalte dage tillagt langt senere.
Begrebet har rod i Middelalderen, - man "legede jul", - dansede, drak og morede sig rundt på gårdene, især de unge. Læs mere her.
I de 12 dage fra jul til Helligtrekonger den 6. januar udførte man kun det allermest nødvendige arbejde på gårdene.
Tvister skulle hvile, voldshandlinger blev straffet ekstra hårdt.