Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn:

Programmet for 2013 ses herunder!

 

Alle møder foregår, hvis ikke andet er nævnt kl. 19.30 på Viborg Hovedbibliotek (indgang ad døren til venstre for hovedindgangen), Vesterbrogade 15.
Medbring selv kaffe og brød, - dog kun kaffe til mødet i december.
NB! I tilfælde af aflysning på grund af dårligt vejr eller sygdom, forsøger vi at få meddelelsen sendt i Radio Viborg, DR Midt-Vest, og den bliver sat på hjemmesidens forside, samt her i programmet.

Torsdag, 31. januar, kl. 19.30:

Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Se dem evt. på hjemmesiden.

Efter generalforsamlingen:
Anton Blaabjerg fortæller om Ordener, medaljer og andre hæderstegn.

Det drejer sig f.eks. om:
Dannebrogsordenen, (Dannebrogsmændenes Hæderstegn blev også tildelt veteraner fra Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig i en særlig udgave). Uddelt til mange sognefogeder.
Medaljen til Druknedes Redning (Redningsmedaljen).  
Hæderstegn.

Det vil naturligvis ikke være muligt at omtale alle ordener og hæderstegn, der bliver i foredraget lagt vægt på de ordener og medaljer, som almindelige mennesker har fået tildelt. En liste over ordener og hæderstegn kan ses på dette link.

Torsdag 28. februar, kl. 19.30

Otto Bendixen, Herlev. Konsulent, HD, cand. scient: Fra land til by. (FU)

Om befolkningens vandring fra land til by i slutningen af 1800-tallet.  

Købstadsbeboere, håndværkere, brændevinsbrændere, købmænd, handelsmænd osv.

Kilder som borgerskabs- og laugsprotokoller, brandtaksationer, kopskat, grundtakst og lygtepengeskatter, samt specielle tilladelser gennemgås.

Torsdag 7.marts, kl. 19.30 

Tommy P. Christensen, cand. mag.  Redaktør af Slægten: Tidsbestemmelse af portrætter og portrætsøgning. (FU)

Gode råd i forbindelse med tidsbestemmelse af portrætter. Foredraget omhandler både fotografier og andre former for portrætter.

Guide til fortegnelser over ældre grafiske portrætter, (bl.a. litografier, ældre stik og malerier), og hvor findes oplysningerne?

Torsdag 4. april, kl. 19.30

 

Ulrich Alster Klug: Skifterne fortæller. FU/DIS 
Om skifter og overformynderiarkivalier. Skifterettens materiale kan give næsten uendelige mængder af oplysninger om en del af vore forfædre, men hvordan finder man et skifte? Hvad kan man vente at finde? Og hvorfor er der ikke altid noget skifte at finde?

Torsdag 16. maj, kl. 19.00 
Mødested: Ved kirken.
 

Vandretur i og omkring Sortebrødre Kirke i Viborg.
Mødested: Ved kirken.
Sortebrødre Kirke: Viborg Søndre Sogns Kirke var oprindelig en klosterkirke. Kirken udgjorde nordfløjen af et sortebrødrekloster, som blev stiftet kort før 1250. Muligvis har munkene oprindelig benyttet en kirke, som allerede lå på stedet. De mange granitkvadre, som indgår i den nuværende kirkebygning kan opfattes som stammende fra en tidligere kirke. Sortebrødrenes kloster blev nedlagt efter reformationen, og kirken blev sognekirke for Søndre sogn.
Inde i kirken hænger en meget usædvanlig altertavle. Den stammer ikke oprindeligt fra sortebrødrenes kirke, men fra Christiansborgs Slotskirke i København. Altertavlen er fremstillet omkring 1510-1520.
I forbindelse med den store brand i Viborg i 1726 blev kirken meget beskadiget. Den blev i de følgende år genopbygget af bygmesteren Claus Stallknecht.
Det og meget andet vil vi få fortalt på en forhåbentlig dejlig forårsaften.

 

Programmet for resten af 2013 i korte træk:  


1. september, kl. 9-18: Udflugt til Kronjylland, - nærmere detaljer følger.

5. september, kl. 19.30: Inspirationsaften med workshop.

10. oktober, kl. 19.30: Agnete Birger Madsen:  Lidt om Kvindfolk og fattigfolk på landet omkring 1850. (FU)

 

14. november, kl. 19.30: Kurt Pajbjerg: Billeder i slægtsforskningen.

 

5. december, kl. 19.30: Slægtsforskning og arvegods

 

  Herunder ses programmet for 2012

 

Søndag 2. september 2012, kl. 9.00-18.00: Udflugt til Glud Egnsmuseum og omegn.
 
Afgang fra parkeringspladsen ved Landsarkivet kl. 9.00.
Vi besøger Glud Museum og kommer på bustur med guide i området på Juelsminde-halvøen. Glud Museum er et vældig fint frilandsmuseum med mange spændende huse og gårde fra egnen. 
Efter rundvisningen får vi en frokostplatte i museets café. 
Derefter går busturen med en lokal guide rundt på Juelsmindehalvøen.
Kaffen serveres også i museets café.
Hjemturen planlægges, så vi kan være på parkeringspladsen igen kl. ca. 18.00.

 

Torsdag 6. september 2012, kl. 19.30: Introduktionsaften/Spørgeaften
En aften hvor du kan se forskellige hjørner af slægtsforskningen:
Noget for nybegynderen - Billeder, hvordan kan man præsentere dem? - Dokumenter der er svære at tyde - Kort i slægtsforskningen - Slægtsbogen? - Slægtens historier kan være meget forskellige og kan præsenteres forskelligt, se nogle muligheder - og sikkert en del andet....
 

 

Torsdag 27. september, kl. 19.00-22.00: Medlemsaften på Viborg Landsarkiv
Det er lykkedes at få en aftale om en aften på Landsarkivet:
Vi får en gennemgang af arkivets registratur og udvalgte eksempler på arkivalier.
Bemærk: Denne aften mødes vi ved Landsarkivet i Viborg.
Mød i god tid, - dørene lukkes præcis kl. 19.00.

Torsdag 25. oktober 2012: Kl. 18.00-19.00: Medlemsmøde med spørgsmål til Tove og Karen.
Alle slægtsrelaterede emner kan bringes frem, vi vil forsøge at hjælpe.

Kl. 19.30: DAISY v/ Karen Straarup
Her i 2012 går vi over til at bestille materialer på Landsarkivet via DAISY. Vi vil gerne medvirke til, at alle medlemmer kan benytte DAISY uden problemer.
Der bliver givet en grundig anvisning på, hvordan man bestiller materialer, og der bliver mulighed for helt konkret at bestille et materiale, du senere skal bruge på Landsarkivet. Eneste betingelse er, at du er tilmeldt ArkivalierOnline. Det er gratis, men kan ikke gøres på selve aftenen.
I tilknytning til aftenen revideres vejledningen, som derefter kan printes ud til brug hjemme.
Har du specielle materialeønsker? Det vil være en hjælp at sende en mail, så søgning og bestilling er forberedt.
Send en mail til karen.straarup@viborgslaegt.dk med en kort beskrivelse af, hvad det drejer sig om. Det gælder også, hvis du vil have hjælp til at blive oprettet som bruger af ArkivalierOnline.
Tag bærbar pc med, hvis du har én. Vi har 2, der kan benyttes. 

 

Torsdag 15. november 2012: Kl. 18.00-19.00: Medlemsmøde med spørgsmål til Grete og Karen,
som bl.a. viser matrikelkort på nettet.

Kl. 19.30: Arvegods og slægtsforskning
Medlemmerne opfordres til at tage en "gammel" ting med og fortælle om historien bag. Det kan være en sølvske, et lommeur, en gammel familiebibel eller...
Eneste betingelser er, at genstanden kan sættes i relation til slægtshistorien og ikke er ny. Vi skal mindst tilbage til vore forældres generation. 
Det er også tilladt at tage en ting med, som man gerne vil vide noget mere om. Vi prøver at være godt forberedte med opslagsværker o.lign.
Hvis der er gode ideer til præsentationen af tingene i slægtshistorien, hører vi også gerne om dem.
 

 

Gorm den Gamle

Torsdag 6. december 2012, kl. 19.30:
Povl Høy-Hansen fortæller om sin slægtsforskning under titlen:
Fra Gorm til Povl.
Foredraget vil vise, hvordan Povl Høy-Hansen i lighed med en masse andre danskere kan føre sin slægt tilbage til Gorm den Gamle.
Slægtslinjen føres også omkring Viborg.
Som sædvanlig vil vi julehygge lidt denne aften, og foreningen giver brød til den medbragte kaffe.

Torsdag 2. februar 2012:

Generalforsamling 2012. Dagsorden ifølge lovene.

Efter generalforsamlingen fortæller Erik Langvad, Viborg om:
Den onde herremand, bondeplageren, kammerherre Schinkel på Hald.

Foredraget om Frederik Schinkel er en fortælling om den type herremænd, der vandt indpas, efter at privilegierne for adelen blev ophævet ved enevældens indførelse i 1660. Mange af disse opkomlinge var skruppelløse i deres begær efter magt og rigdom, som de tilranede sig ved hjælp af gode forbindelser, bestikkelser, trusler og gennem tvivlsomme retssager.

I 1750 købte landsdommer Fr. Schinkel Hald Hovedgård, og han fik godset drevet frem til et mønsterværk i lighed med fordums storhedstid, hovedsagelig på bekostning af sine fæstebønder, men også mange andre. Den nye tids tanker om bondens frigørelse, havde han slet ingen forståelse for, selvom den blev gennemført før hans død i 1794. Hans endelige deroute kom dog fra en hel uventet kant.
En meget spændende beretning fra lokalområdet.

Torsdag 23. februar 2012:

Magne Juhl, Viborg: Udvandring til Amerika og slægtshistoriske oplevelser i forbindelse dermed.
Foredraget vil primært være opbygget over Beck brødres udvandring fra Høgsbro i Hviding sogn, der var tysk frem til 1920. Magne Juhls morfar flygtede til Danmark og de to brødre til USA. Har flere gange besøgt familien i USA og haft genbesøg. Familien har bl. a. relation til Viborg D. S.
Kontakt til Michelle McNabb, som har holdt foredrag her i Viborg.
Specielt hjælpen på de lokale biblioteker må fremhæves.

Torsdag 15. marts 2012:

Erik Møller, fhv. kontorchef, Viborg: Udskiftningen af landsbyen Asferg.
Landboreformerne i sidste halvdel f 1700-tallet medførte meget væsentlige ændringer i det gamle bondesamfund. Et af de regelkomplekser, der havde stor praktisk betydning for den enkelte bonde, var forordningerne om udskiftningen. Med udgangspunkt  i udskiftningen af en bestemt landsby fortælles om reglerne, kilderne til udskiftningen, hvorledes det foregik og følgerne for de implicerede.
  

Torsdag 19. april 2012:

Tony Martin, Grenå: Christian den Femtes matrikel 1688.

En diskussion og vurdering af hvordan Christian  V's matrikel 1688 og forarbejderne dertil kan bruges som en kilde for slægtsforskere og lokalhistorikere. Hvilke andre samtidige kilder kan der også bruges til en rekonstruktion af det danske landskab og lokale samfund i slutningen af det 17. århundrede.

Torsdag 10. maj 2012:

Besøg i Viborg Miniby, Mellemvej 19 (parkering ved Teaterværkstedet, 17, nordligst på kaserneområdet med adgang til minibyen via udgangen bag børnehaven).

Minibyen blev grundlagt i 1996 og er en kopi af mange af husene i Sct. Mogensgade, som de så ud omkring 1800-1850. Besøget er guidet, så tilmelding er nødvendig senest 1. maj til Anton Blaabjerg.
Medbragt kaffe må nok nydes til dels stående.

Søndag
2. september 2012 kl. 9.00-18.00:

Udflugt til Glud Egnsmuseum og omegn.
Tilmelding til udflugten kan ske nu til Grete (kasserer) 86 61 08 68 eller mail: top2@pc.dk 
Vi fylder én bus efter princippet: Først til mølle...
Pris: 275 kr pr person (incl frokost og kaffe, excl drikkevarer).
Betaling sker i bussen.

Afgang fra parkeringspladsen ved Landsarkivet kl. 9.00.
Vi besøger Glud Museum og kommer på bustur med guide i området på Juelsminde-halvøen. Glud Museum er et vældig fint frilandsmuseum med mange spændende huse og gårde fra egnen. 
Efter rundvisningen får vi en frokostplatte i museets café. 
Derefter går busturen med en lokal guide rundt på Juelsmindehalvøen.
Kaffen serveres også i museets café.
Hjemturen planlægges, så vi kan være på parkeringspladsen igen kl. ca. 18.00.

Torsdag 6. september 2012:

Introduktionsaften/Spørgeaften
En aften hvor du kan se forskellige hjørner af slægtsforskningen:
For nybegynderen: Hvordan kommer man i gang med slægtsforskning? 
Billeder: Hvordan kan man præsentere dem? Der er mange muligheder, her vises nogle eksempler.
Dokumenter der er svære at tyde: Få hjælp til tydningen. Medbring gerne dine problemdokumenter. 
Kort i slægtsforskningen: Der vises eksempler på brug af kort fra internettet, som rummer mange muligheder for fine kort.
Slægtens klenodier, skriv deres historie. (Dåbskjolen, farmors lysestage, bornholmeruret). Tingenes historie vil nemt kunne gå i glemmebogen, hvis ikke historien nedskrives. Der lægges op til en dialog om, hvordan man kan gøre det.
Slægtsbogen? Hvordan skal den se ud, , hvordan kan man lave den, hvor dyr skal den være? Der vises eksempler, og vi drøfter de forskellige muligheder. 
Aftenen vil sikkert komme til at indeholde endnu mere....
Man holder sin egen kaffepause i løbet af aftenen.

Torsdag 27. september 2012:

NB!
KL. 19.00-22.00

Medlemsaften på Viborg Landsarkiv
Det er lykkedes at få en aftale om en aften på Landsarkivet:
Vi får en gennemgang af arkivets registratur og udvalgte eksempler på arkivalier.
Bemærk: Denne aften mødes vi ved Landsarkivet i Viborg.
Mød i god tid, - dørene lukkes præcis kl. 19.00.

Torsdag 25. oktober 2012:

Kl. 18.00-19.00: Medlemsmøde med spørgsmål til Grete og Karen,
som bl.a. viser matrikelkort på nettet.
Kl. 19.30: DAISY v/ Karen Straarup
Her i 2012 går vi sikkert over til at bestille materialer på Landsarkivet via DAISY. Vi vil gerne medvirke til, at alle medlemmer kan benytte DAISY uden problemer.
Der bliver givet en grundig anvisning på, hvordan man bestiller materialer, og der bliver mulighed for helt konkret at bestille et materiale, du senere skal bruge på Landsarkivet. Eneste betingelse er, at du er tilmeldt ArkivalierOnline. Det er gratis, men kan ikke gøres på selve aftenen.
I tilknytning til aftenen revideres vejledningen, som derefter kan printes ud til brug hjemme.
Har du specielle materialeønsker? Det vil være en hjælp at sende en mail, så søgning og bestilling er forberedt.
Send en mail til karen.straarup@viborgslaegt.dk med en kort beskrivelse af, hvad det drejer sig om. Det gælder også, hvis du vil have hjælp til at blive oprettet som bruger af ArkivalierOnline.
Tag bærbar pc med, hvis du har én. Vi har 2, der kan benyttes. 

Torsdag 15. november 2012:

Kl. 18.00-19.00: Medlemsmøde med spørgsmål til Tove og Karen.
Alle slægtsrelaterede emner kan bringes frem, vi vil forsøge at hjælpe.
Kl. 19.30:  Arvegods og slægtsforskning
Medlemmerne opfordres til at tage en "gammel" ting med og fortælle om historien bag. Det kan være en sølvske, et lommeur, en gammel familiebibel eller...
Eneste betingelser er, at genstanden kan sættes i relation til slægtshistorien og ikke er ny. Vi skal mindst tilbage til vore forældres generation. 
Det er også tilladt at tage en ting med, som man gerne vil vide noget mere om. Vi prøver at være godt forberedte med opslagsværker o.lign.
Hvis der er gode ideer til præsentationen af tingene i slægtshistorien, hører vi også gerne om dem.
 

Torsdag 6. december 2012:

Povl Høy-Hansen fortæller om sin slægtsforskning under titlen: Fra Gorm til Povl.
Foredraget vil vise, hvordan Povl Høy-Hansen i lighed med en masse andre danskere kan føre sin slægt tilbage til Gorm den Gamle.
Slægtslinjen føres også omkring Viborg.
Som sædvanlig vil vi julehygge lidt denne aften, og foreningen giver brød til den medbragte kaffe.

 

 

 

 Programmet for 2011 ses herunder:

Torsdag 3. februar 2011:

Generalforsamling. Se evt. vedtægterne.
Efter generalforsamlingen fortæller Anton Blaabjerg om: Levnedsforløb - Kildeangivelse - Kildekritik.  Biografier sammenstilles af kildeuddrag, men hvordan? Skal teksterne være bogstavrette eller blot ordnet? Hvor meget skal med, og hvordan henvises lettest til lettest tilgængelig kilde? 

Torsdag 24. februar 2011:

Magne Juhl, Viborg: Forbindelser mellem studehandlerslægter på Ribeegnen, samt familien Nissen på Spøttrup med en samtidig redegørelse for jordemoderhjælp ved fødsler, herunder især 7 konkrete fødsler på Spøttrup.

Torsdag 17. marts, 2011:

På grund af sygdom er programmet ændret til:
1. Søgning og bestilling af materialer i DAISY.

Det vil blive demonstreret, hvordan man søger og bestiller, og deltagerne vil få en guide til "hjemmebrug".

2. Forskellige muligheder for at få slægtsbogen/ejendomshistorien udgivet eller fremvist.

Medlemmer er også velkomne til at tage egne "værker" med.

3. Arkivalier Online:

Hvordan gemmer man en side? Andre spørgsmål kan også stilles til Arkivalier Online.

4. Matrikelkort.

Hvordan finder man de gamle matrikelkort, og hvordan gemmer man dem? Også her vil der være en forevisning og en guide.

5. Andre IT-spørgsmål: Hvis vi kan nå mere…
Søgning i en hjemmeside.

Kopier et billede fra en hjemmeside.

Gem en hel hjemmeside.

PDF-filer: Hvordan laver man dem, og hvordan redigerer man i dem?

 

Karen Straarup er instruktør.

Det oprindeligt annoncerede foredrag flyttes til 13. oktober 2011:
Arkivar Jørgen Mikkelsen, København: Pas, politi og personregistrering.  (FU)
Foredraget giver en beskrivelse af de dele af retsbetjentarkiverne, der har med politiets virke at gøre, samt en præsentation af de vigtigste typer af arkivalier i politiarkiverne i tiden indtil midten af 1930'erne, dvs. de arkivalier der er umiddelbart tilgængelige for arkivgæster. I særlig grad belyses de arkivalske spor efter politiets registrering af rejsende. Det drejer sig bl.a. om pasprotokoller og opholdsbogsjournaler.
Foredraget giver desuden en introduktion til Rigsarkivets righoldige samling af sager om udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark efter ca. 1914.

Torsdag 7. april, 2011:

Jytte Skaaning, historiker og arkivleder, Odense: Forfædre i hus og hjem.  (FU)
Vi følger en gård og dens beboere tilbage til 1600-tallet. Der lægges især vægt på matrikler, jordebøger og hartkornsspecifikationer. Hvor findes disse kilder?

 Torsdag 1. september 2011:

Introduktionsaften. Vi afsøger slægtsforskningens hjørner.
Der vil være noget nyt for både den erfarne og nybegynderen i slægtsforskning. Flere detaljer offentliggøres senere. 
 

Søndag 4. september, 2011

Sommerudflugt til Vedersø og Thorsminde.

Afgang fra P-pladsen bag Landsarkivet kl. 9.00, hjemkomst ca. kl. 18.00.
Vi skal besøge Vedersø Præstegård og Vedersø Kirke, hvor digterpræsten Kaj Munk havde sit virke. Knud Tarpgaard vil guide os begge steder.
Frokost i Den Gamle Sognegård (drikkevarer for egen regning).
Derefter går turen til Thorsminde Strandingsmuseum, som har en utrolig spændende udstilling, som er bygget op omkring de mange skibsforlis, der har været på Vestkysten. I år er det 200 år siden, at linieskibet St. George forliste julenat 1811. Her drikker vi også eftermiddagskaffe.

Der er plads til 50 personer, og som sædvanlig hedder det: først til mølle.

Hele turen koster 250 kr. pr. person.
Tilmelding til Grete Pedersen tlf: 86 61 08 68 eller E-mail: top2@pc.dk

Torsdag 22. september 

2011

 Cand. mag. Lene Andersen, Dansk Folkemindesamling: Død og begravelse. (FU)

I foredraget får vi et indblik i de skikke, tanker og fortællinger, der har eksisteret omkring død og begravelse blandt de såkaldte almindelige mennesker på landet i 1800-tallet. Tidligere har man haft et andet forhold til døden, end de fleste har i vore dage, fordi de rent praktisk kom tæt på de døde og deres kroppe. Derfor var de ikke nervøse for at tale om døden og graven. Under foredraget skal vi høre eksempler på fortællinger om død, begravelse og genfærd, som tidligere er blevet fortalt i bondesamfundet og i dag opbevares på Dansk Folkemindesamling.

Torsdag 13. oktober
2011

Arkivar Jørgen Mikkelsen, København: Pas, politi og personregistrering.  (FU)
Foredraget giver en beskrivelse af de dele af retsbetjentarkiverne, der har med politiets virke at gøre, samt en præsentation af de vigtigste typer af arkivalier i politiarkiverne i tiden indtil midten af 1930'erne, dvs. de arkivalier der er umiddelbart tilgængelige for arkivgæster. I særlig grad belyses de arkivalske spor efter politiets registrering af rejsende. Det drejer sig bl.a. om pasprotokoller og opholdsbogsjournaler.
Foredraget giver desuden en introduktion til Rigsarkivets righoldige samling af sager om udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark efter ca. 1914.

Torsdag 10. november
2011

Vagtmester Peter Wodskou, København: Plejebørn, tyve og andre skæbner. (FU)

Beretninger fra egen slægtsforskning, hvor personer med rødder i bondeslægter enten bryder den sociale arv eller på anden vis skiller sig ud fra traditionelt bondeliv. Fortællingerne inspirerer til brug af mindre benyttede arkivalier.

Torsdag 1. december
2011

Karen Straarup, Randers: Min kriminelle tip-tip-oldefar. (FU)

Foredraget tager udgangspunkt i en tip-tip-oldefar, som i 1830’erne blev dømt for en kriminel handling. En tilsyneladende pæn og agtværdig bonde fik sit liv ødelagt. Slægtsforskeren opdager, at der er noget galt, og et detektivarbejde begynder, og mange problemer opstår. Somme tider får man hjælp fra en helt uventet side, måske lige før man giver op.

De benyttede kilder gennemgås, og konsekvenserne for den dømtes familie belyses, for en person blev dømt, men en hel familie blev straffet.

Som sædvanlig vil vi julehygge lidt denne aften, og foreningen giver brød til den medbragte kaffe.

 

 

 

 

Programmet for 2010:

Torsdag 4. februar 2010:

Generalforsamling i følge lovene.  Efter generalforsalingen fortæller Karl Aage Jepsen, Skelhøje om: Forfædrenes penge. Karl Aage Jepsen har i mange år samlet og handlet med både mønter og sedler. Efter en kort introduktion om pengevæsenet under kongerne fra Frederik II til Christian IX (under hvem kroner og øre blev indført i 1874), foreviser og fortæller han om udvalgte mønter. En udstilling af endnu flere medbringes, og vil nogen erhverve et eksemplar af den skilling, Jeppe på Bjerget købte brændevin for, kan det sikkert arrangeres.

Torsdag 18. februar:

Anna Margrethe Krogh-Thomsen, Ølstykke: Computerteknisk billedbehandling. Alt for mange af vore gamle fotos er på det nærmeste ødelagt på grund af forkert opbevaring, men fortvivl ikke. Denne aften vil vi få lært, hvordan man kan udbedre en hel del af skaderne ved hjælp af EDB, hvordan man kan rette på de fejlfarvede ”røde” billeder fra 60’erne, hvordan man kan indscanne dias og negativer. FU

Torsdag 18. marts 

kl. 19.15

Agnete Birger Madsen, Aarhus: Hvid slavehandel

Den hvide slavehandel i Danmark ca. 1870-1925. Dengang var det danske unge piger, der blev narret og solgt ”til en skæbne værre end døden”, noget den tids underholdningsindustri var meget hurtige til at benytte sig af. Unge danske piger blev bl. a. lokket til Rusland. (FU)

OBS: Denne aften starter kl. 19.15.

Torsdag 15. april

Gitte Nødskov, Frederiks: Den landlige klædedragt omkring 1800.

I bl.a. skifter ser vi gang på gang opremsning af forskellige klædningsstykker og de materialer, de er lavet af. Ja nogle steder i landet har de endda andre benævnelser. Men det er helt sikkert, at vi denne aften får en grundig indføring i dette emne. (FU)

Kursus

Start 26. januar 8 tirsdage fra kl. 19,  2 lektioner pr aften

Familiejagt

I samarbejde med LOF arrangeres grundkursus i slægtsforskning og gotisk skriftlæsning med Anton Blaabjerg som lærer. Her gennemgås de grundlæggende emner om slægtsforskning og ejendomshistorie, og der arbejdes med læsning af gotisk skrift, enerådende i alle arkivalier fra før 1875!

 

LOFs lokaler, Vævervej 10 (via hovedindgangen). Pris 610 kr./pensionister 530 kr.

Kursus          8. 15. og 22. marts kl. 19.-22

Slægtsforskeren på internettet.

Deltagerne får hjælp til at søge i de store databaser og arbejde med søgning. Hertil benyttes flere databaser. Hjælp til at finde og benytte gamle og nye kort: Fund og Fortidsminder, Kort- og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Find vej (Google). Arrangeres i samarbejde med Centralbiblioteket i bibliotekets PC-lokale. Karen og Anders Straarup er instruktører. Tilmelding er nødvendig, da der er begrænset plads, se avisannonce og hjemmesiden. 

 Efterår 2010

Efterårssæsonen er udelukkende datofastsat: 2. sep. - 23. sep. - 21. okt. - 11. nov. - 2. dec. Udflugten er søndag den 5. september og går til Skamling og Christiansfeld.

 Torsdag
2. september

Seniorkonsulent Erik Kann, København: Skifter eller dødsbobehandlinger.

Skifteprotokollerne rundt om på vore arkiver rummer nogle af de vigtigste oplysninger overhovedet for slægtsforskere, og materialet markerer sig ikke blot som særdeles velbevaret men også som noget af det kildemateriale, der rækker længst tilbage i tid.

Ud fra en række praktiske eksempler vil der i aftenens foredrag blive givet en introduktion til det omfattende materiale, dets benyttelse og det udbytte, som slægtsforskeren kan have ved at arbejde med det.

 Søndag
5. september

Sommerudflugt til Skamling og Christiansfeld.

Afgang fra P-pladsen bag Landsarkivet kl. 9.00, hjemkomst ca. kl. 18.00. Vi skal besøge Skamlingsbanken, som siden 1843 har været et af landets vigtigste nationale og folkelige samlingssteder. Derefter kører vi til Christiansfeld, Brødremenighedens by og kendt for sine tidligere lækre honningkager. Se mere om Christiansfeld her.
Efter nederlaget til prøjserne i 1864 blev grænsen mellem Danmark og Tyskland trukket ved Christiansfeld lige syd for Kolding.
Vi skal også besøge den største bullade ved Tyrstrup gamle præstegård. Der vil være guidet rundvisning.
Pris pr. person 200 kr. der inkluderer bustur, rundvisning, frokost og eftermiddagskaffe, drikkevarer ved frokost for egen regning. Plads til 50 personer, så derfor princippet: først til mølle…

 Torsdag
23. september

En introduktionsaften, hvor man kan komme med sine egne slægtsproblemer.
Aftenens indhold vil blive nærmere annonceret her på hjemmesiden.
Vi vil gerne have ideer fra medlemmerne, men følgende emner bliver behandlet: Slægtsbogen – Udskiftning i en landsby - Gårdhistorie – Hjælp til tydning af et dokument – Søgning på internettet – Billedbehandling – Anetavlen - Hvordan lægges slægtsdata på nettet –
Har du en eller anden god ide, så lad bestyrelsen det vide snarest muligt.
Medbring et USB-stick, så får du mulighed for at få "noget" med hjem.

 Kursus efterår 2010

Familiejagten – slægtsforskning.

Sammen med LOF arrangeres dette kursus, hvor emnerne om slægtsforskning og ejendomshistorie gennemgås, og du lærer at læse gotisk håndskrift (enerådende i arkivalierne før 1875). Lærer er Anton Blaabjerg.
10 mødegange med hver 2 lektioner, LOFs lokaler, Vævervej 10 (hovedindgangen), start tirsdag 21. september kl. 19.00.

Pris 760 kr., pensionister 650 kr.
Tilmelding hos LOF.

 Tirsdag 5. oktober

Michele McNabb, Iowa: Amerikansk arkivar fortæller.
Lederen af arkivet ved indvandrermuseet i Elk Horn, kommer og fortæller om arkivarbejde i USA. I Elk Horn forsøger man at samle materiale om danske indvandrere, men også at hjælpe på anden måde med kontakt til udvandrernes hjemland. Vi håber også, at hun vil fortælle lidt om selve indvandrermuseet i Elk Horn. Der vil ganske givet også blive lejlighed til at stille spørgsmål.

 Torsdag 
28. oktober

Carsten Thiede, LA Viborg: Skøde- og panteprotokoller.

Disse er vigtige kilder til slægtshistorie og lokalhistorie. Her findes ikke bare oplysninger om ejendomshandler og pantsætninger, men også oplysning om ejendommene og deres beboere i de sidste to til tre hundrede år. Der bliver givet eksempler på oplysninger, man kan finde, og hvordan man kan finde frem til dem.

 Torsdag 
11. november

Asbjørn Romvig Thomsen, LAV: Lykkens smedje?
Social mobilitet og stabilitet over fem generationer i 3 jyske landsogne 1750-1850.

Jeg har med udgangspunkt i befolkningen i de tre nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling lavet  en undersøgelse af, hvad der var afgørende for, hvordan de enkelte livsbaner forløb. Hvorfor blev den ene gårdmandssøn selv gårdmand, når hans bror eller nabo måtte ”nøjes” med at blive husmand? Årsagerne skal findes på flere niveauer: nogle er strukturelt bestemte, nogle havde baggrund i den enkeltes livsstrategi – og så var der tilfældighederne.

 Torsdag 
2. december

Johan Junker Kjær, Viborg: Grevinde Danner.

Hun var født Louise Rasmussen og var en af Danmarkshistoriens mest berømte kvinder. Hun var født udenfor ægteskab i trange kår, kom på balletskole som 11 årig og havde senere en modehandel på Strøget. I 1850 blev hun gift med Frederik VII. Grevinde Danner var sensibel og temperamentsfuld, hun foragtede samtidens snæversyn og levede efter sine egne moralske love og var på mange måder forud for sin tid.

Denne aften julehygger vi som sædvanligt, og foreningen giver brødet til kaffen.

 

 

 2009

Program for 2009 ses nedenfor:

Møderne finder sted:

Kl. 19.30 på Viborg Centralbibliotek (indgang ad døren til venstre for hovedindgangen), Vesterbrogade 15. Medbring selv kaffe og brød, dog kun kaffe til mødet i december.

Dato: Emne:

Torsdag 5. februar 2009:

Generalforsamling – dagsorden ifølge lovene.

Efter generalforsamlingen vil Henning Ringgaard Lauridsen holde et lille foredrag med titlen: Den gode historie.

Hvordan får vi fat på den gode historie fra museer og arkiver.

Torsdag 26. februar 2009:

Overlæge Torsten Sørensen, Kolding: Om store epidemier. (FU)

Som slægtsforsker har vi alle truffet på slægtninge, der har været ramt af nogle af de store epidemier. En beretning om sygdommen kolera, som hærgede Europa i midten af 1800-tallet, hvor Danmark fik sin første større epidemi i 1853, og om epidemien polio (børnelammelse), som ramte Danmark ca. 100 år senere. Hvad var det for sygdomme, hvad kunne man stille op, og hvad blev følgerne?

Torsdag 19. marts 2009:

Jan Arne Nielsen, jordbrugsøkonom, Nyborg: METTE, min oldemor.

Før påsken 2008 kendte jeg hende ikke. Nu er der ingen, jeg kender bedre. Livet –Mettes- som begyndtes let, levedes skyggefuldt og afsluttedes brat. Men en fantastisk vandring i historien her 150 år efter hendes fødsel. Inspirerende at følge hendes liv, karakter og gåpåmod. Desuden berettes om hendes børn og deres liv. Mette kom fra gode kår, levede sit voksne liv med kamp for værdighed under uretfærdige kår, – hendes 2 børn fik ikke lov at kende hende. Børnene viste i deres liv den livskraft, som Mette også besad. Få indblik i processen omkring opdagelsen af Mette og vær med i historiens fodspor, finde vejen til historien – særligt med brug af internettet og databaser.

Onsdag 15. april 2009:

Anton Blaabjerg, Viborg: Kartoffeltyskerne indkaldt 1759. (FU)

For 250 år siden blev tyske kolonister indkaldt i bestræbelserne på at få opdyrket de magre jyske – og på den tid absolut øde – heder på strækningen fra Alheden ved Viborg i nord over egnen vest for Vejle i kongeriget til egnene fra Burkal i nord til Dannevirke i syd i hertugdømmet Slesvig. Ud fra egne erfaringer med udforskningen af så kendte ”kartoffeltyske” slægter som f. eks. Breumer/Bräuner, Kriegbaum og Cramer kastes der lys over denne hedeopdyrkning.

Links om kartoffeltyskerne

Torsdag 3. september 2009:  

Svend-Erik Christiansen, Brabrand: Hvordan kan jeg bruge min PC til slægtsforskning. (FU)

Computeren er på få år blevet et næsten uundværligt arbejdsredskab. Via slægtsprogrammer holder vi rede på vore data, og via nettet søger vi i afskrevne og digitaliserede kilder, kommunikerer med andre slægtsforskere og publicerer vore slægtsresultater og slægtsbøger.

På godt og ondt bombarderes vi med muligheder og oplysninger. Vi tager pulsen lige nu.

 

Søndag 6. september 2009:  

Udflugt. Afgang Viborg kl. 9.00, hjemkomst ca. kl. 18.00. Vi skal besøge Sdr. Vissing Kirke, Tamdrup Kirke og Jelling. Der vil være rundvisning i kirkerne og i Kongernes Jelling. Disse 3 kirker spiller en rolle i historien om vikingekongen Harald Blåtand. Du kan orientere dig lidt om historien  ved de indføjede links herunder. - Turen koster 200 kr pr person. Beløbet includerer Bustur, rundvisninger, frokost og eftermiddagskaffe. Drikkevarer til frokosten er for egen regning. Der bliver reserveret én bus, så der er begrænsede pladser. Tilmelding kan ske til bestyrelsesmedlemmerne og webmaster.

Kongernes Jelling      Fortidens Jelling      Harald Blåtand       Harald Blåtands bedrifter      Tamdrup Kirke           Siden Saxo: Om Harald Blåtands Dåb    Fra Peter Lawætz' e-bog  Nationalmuseet:  Om Sønder Vissingstenen     Interessant tolkning af Sønder Vissingstenen    Artikel om Jelling-monumenterne (PDF)

Torsdag den 24. september 2009: 

Fhv. forstander Steen Espensen, Ringkøbing: Kloge folk.

En fortælling om folkelig lægekunst i 1800-tallet. Om sygdomsbehandling, overtro, urtemedicin og sære kure. En beretning om Maren Haaning, Kloge Søren, Laust Glavind og Lars Andersen ”Røde Dråber”. FU

Torsdag 22. oktober 2009:  

Overassistent Carsten Thiede, LA-Viborg: Adoptioner.

Hvor langt tilbage kan man finde noget om dette emne, og hvor finder vi arkivalierne.

FU + DIS-Danmark.

Torsdag 12. november 2009:  

Seniorforsker Ole Degn, Viborg: Skolearkivalier.

I de sidste 200 år har så godt som alle danskere gået i skole. Det vil derfor i almindelighed være muligt at finde personer i skolearkiverne, og disse kan samtidig belyse vigtige sider af fortidens samfund og kultur. Skolearkivmaterialet kan imidlertid findes spredt i mange arkiver, og foredraget vil på baggrund af konkret skolehistorie vise hvor og hvordan.

FU + DIS-Danmark.

Torsdag 3. december 2009:  

Karen Straarup: Fæstebønder med noget på kistebunden.

Fæstebønder bliver ofte skildret som en ensartet masse af underkuede og fattige bønder. Beretningen viser et mere nuanceret billede af en enkelt landsbys fæstebønder i 1700-1800-tallet. En del af disse bønder samlede rigdomme, og de kunne også føre sager mod herremanden, når de følte, der blev begået uret mod dem.

Denne aften er der som sædvanlig lidt julehygge. Foreningen giver brød til den medbragte kaffe.

   Tilbage til forsiden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden