Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn

Torsdag 21. maj: Rundvisning på Viborg Kirkegård.
Guide: Kirkegårdsleder, Niels Kruse. Mødested: Kirkegårdskontoret, Gl. Skivevej 7, Viborg. De 60 fremmødte fik en grundig og varieret gennemgang af Viborg kirkegård på denne fine, men kølige majaften.
Torsdag 23. april: Erik Kann: Lægdsruller. FU
En veloplagt Erik Kann gennemgik detaljeret, hvordan lægdsrullerne findes og benyttes.
Han formstår at gøre det uoverskulige klart.Ca. 50 deltagere var mødt op.

Torsdag 12. marts Esben Graugaard, museumsinspektør, Holstebro
Etatsråd Tang til Nørre Vosborg, en vestjysk iværksætter og idealist.
Livet på Nørre Vosborg belyst gennem hans mor, Marie Meinerts dagbøger 1797-1855. Arr. i samarbejde med FU. Ca. 45 deltagere.

Torsdag 19. februar 2015: Gerda Bonderup: Det medicinske politi.
Ca. 50 deltagere hørte foredraget om grundlaget og rammerne for en sundhedspolitik i Danmark.Arr. i samarbejde med FU.

Torsdag 29. janaur 2015: Generalforsamling
Efter generalforsamlingen fortalte Karen Straarup om skudsmålsbogens historie.Ca. 50 deltagere.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
   Erik Møller valgt.

2. Formandens beretning
   Beretningen godkendt uden kommenterer.

3.  Regnskab og budget ved kassereren
    Regnskab og budget godkendt.

4.  Valg af bestyrelsesmedlemmer:    Tove Krog, Grete Pedersen, Lene Majlandt, Kurt Pajbjerg, Ejvind Jørgensen
      
5.  Valg af suppleant og revisor
    Suppleant: Else Skovbo Jensen
    Revisor: Ove Kristensen
      
6.  Fastsættelse af kontingent.
    Bestyrelsen foreslår uændret 180 kr. for husstanden.
    Vedtaget

7.   Forslag fra bestyrelsen. Ingen.

8.   Forslag fra medlemmerne. Ingen.

9. Eventuelt
    Intet at bemærke.  
Konstituering: Karen Straarup, formand. Anton Blaabjerg, næstformand. Tove Krog, sekretær. Lene Majlandt, PR-ansvarlig.

Torsdag 11. december 2014: Mette Gundel: Bødler, rakkere, natmænd og kjæltringer.
82 deltagere hørte dette foredrag om nogle af samfundets udstødte, et meget specielt uddrag af danmarkshistorien.
Se mere på Mette Gundels egen hjemmeside.

Torsdag 13. november 2014: Magne Juhl: Nyt sygehus i Viborg 1889
Ca. 70 deltagere var mødt op for at høre et spændende foredrag om Sygehushistorie i Viborg, fra det første sygehus blev bygget til det nuværende. Foredraget var underbygget med eksempler på behandlingen. Hvilke sygdomme var der tale om? Og hvilken behandling kunne man tilbyde?
Magne Juhl har undersøgt journalerne, som findes tilbage til 1883, så der var solid dokumentation for de oplysninger, der kom frem.
For mange af deltagerne, der har kendskab til sygehusvæsenet i Viborg, var det en meget spændende aften, men for alle slægtsforskere var der vigtige informationer om sygdomme som kopper, difteritis, barselsfeber m.v.  

Torsdag 16. oktober 2014: Gudrun Gormsen: Bondens bygninger
Ca. 50 deltagere hørte et interessant foredrag om de forskelligheder, bondegårdens byggeskik har repræsenteret gennem de sidste århundreder. Forskellige former for bindingsværk, anvendelse af tømmer, stilarter og meget mere. Hvor var den firlængede gård typisk? Hvordan var gården indrettet?
Læs mere i Gudrun Gormsens artikel: Bindingsværk og grundmur. Åshuse og udskudshuse.

Torsdag den 4. september 2014:
Medlemmer fortalte om egne oplevelse med slægtsforskning vedr. 1864.
Et tingsvidne, en historie om en bajonet, en ansøgning om erindringsmedalje og den tilknyttede slægtshistorie, et billede med historie, en familie hvor mange unge mennesker døde i de slesvigske krige m.m.   

Torsdag den 1. maj 2014:
Overlæge Hans Henrik Godt fortalte træk fra Psykiatriens historie og egne oplevelser.
Med eksempler fra oldtiden, Middelalderen og litteraturen blev psykiatriens historie belyst i overskrifter. Derefter fortalte Hans henrik Godt om Psykiatriens udvikling i Danmark, hospitalerne og især Viborgs plads i denne historie.
Der blev også tid til at nævne behandlingsmetoder og medicin.
Trods det alvorlige emne, fik forsamlingen via de anekdotiske beretninger et billede af, hvordan det har været at være inden for psykiatriens verden.
Ca. 45 deltage.

Torsdag den 24. april 2014:
Vi besøgte museet på Psykiatrisk Sygehus, som er indrettet i hospitalets tidligere kiosk.
Overlæge Hans Henrik Godt viste rundt og fortalte om museet.
Ca. 50 deltagere var mødt op, så forsamlingen blev delt i 2 hold. Mens det ene hold så museet, fortalte Karen og Anders Straarup om Niels Christian Andersens erindringsmedalje fra 1864.

Onsdag den 2. april 2014: Lektor, Svend Åge Karup, Haderslev: 1864
Foreningen markerer 150-året for slaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland. (FU).
Svend Åge Karup tog udgangspunkt i Genforeningen 1920 og de politiske og folkelige tiltag, der førte til afstemning og genforening. Herfra blev linjerne trukket tilbage i Sønderjyllands historie: Slesvig og hertugdømmerne og deres forhold. Helstaten, optakten til første slesvigske krig 1850-52 og de politiske beslutninger der førte til krigen i 1864.
55 deltagere hørte dette interessante foredrag.
Vi har i foreningen udfærdiget en lille folder om 1864, den vil blive omdelt og udsendt til medlemmerne. Heri forsøger vi at give en kort oversigt over 1864.
Der er et righoldigt udvalg af hjemmesider, som giver fine oplysninger. Skriv f.eks. 1864 i Googles søgefelt.

Torsdag den 6. marts 2014: Carsten Thiede, landsarkivar, Viborg: Bispearkiverne - hvad kan slægtsforskere bruge dem til?
Efter en gennemgang af den administrative forretningsgang - til forståelse af, hvor man skal søge efter arkivalierne, gav Carsten Thiede eksempler på sager:
Korrespondance til biskoppen, visitatsprotokoller, indberetninger.
Slægtsforskere vil kunne finde skolearkivalier, fattigforsørgelse, ægteskabssager (skilsmisser og dispensationer f.eks.), bedømmelse af præster og lærere, ansøgninger til embeder som præst og degn.
Især blev indberetningerne fremhævet som et stort og godt materiale.
Bispearkiverne er måske ikke den nemmeste kilde at gå til, men indeholder som det fremgik af foredraget en stor mængde oplysninger om navngivne personer.
Ca. 50 personer deltog i aftenens arrangement.

Torsdag den 6. februar 2014: Generalforsamling
Ca. 55 deltagere.

Dagsorden:
1.     Valg af dirigent
      Gerhardt Hørdum valgt.

2. Formandens beretning
      Beretningen godkendt uden kommenterer.

3.     Regnskab og budget ved kassereren
       Regnskab og budget godkendt.

4.     Valg af bestyrelsesmedlemmer
      (Karen Straarup og Anton Blaabjerg er på valg, de modtager genvalg)
      Genvalg.

5.     Valg af suppleant og revisor
      Suppleant: Kurt Pajbjerg
      Revisor: Ove Kristensen
      
6.    Fastsættelse af kontingent.
      Bestyrelsen foreslår uændret 180 kr. for husstanden.
      Vedtaget
7.     Forslag fra bestyrelsen.
      Vedtægtsændringer. Vedtaget uden bemærkninger.
      Ændringsforslag med rødt
§4
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær. Valgene gælder for 2 år ad gangen med 3 henholdsvis 4 medlemmer på valg hvert år. Generalforsamlingen vælger desuden for 1 år ad gangen en suppleant til bestyrelsen og en revisor.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. marts og indkaldes skriftligt med mindst 10 dages varsel …
(Nuværende formulering:
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær. Valgene gælder for 2 år ad gangen med 2 henholdsvis 3 medlemmer på valg hvert år. Generalforsamlingen vælger desuden for 1 år ad gangen en suppleant til bestyrelsen og en revisor.
Ordinær generalforsamling afholdes i februar og indkaldes skriftligt med mindst 10 dages varsel…)

8.     Forslag fra medlemmerne. Ingen.

9. Eventuelt
      Intet at bemærke.  

Efter generalforsamlingen fortalte Karen Straarup om en afgørelse i Datatilsynet vedr. slægtsforskning.
Persondataloven og slægtsforskeren
1. Kort om selve loven
2. Hvad må jeg som slægtsforsker?
3. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ønsker oplysninger offentliggjort om mig selv? En konkret sag.
4. Henvisninger til at læse mere i links herunder
Persondataloven:
Vejledning for slægtsforskere
--
Aftenen sluttede med kaffe og "bytte- og salg" af bøger m.m.

Torsdag den 14. november 2013: Kurt Pajbjerg: Digitale billeder - og hvordan laver man en fotobog. (FU)
Forsamlingen fik en gennemgang af digitale billeder, deres egenskaber og filtyper.  Kurts tips til behandling af billeder er her som links, så man kan arbejde videre med emnet hjemme. Klik her for at se dem.
Fotobog: www.billedgaver.dk
Hvis der er interesse for det, laver vi i 2014 et lille kursus med emnet, der bliver mulighed for at scanne billeder og lave en fotobog. Skriv en mail, hvis du vil med.
Ca. 60 deltagere fik en grundig gennemgang af emnet og sikkert lyst til at prøve selv.

Torsdag den 10. oktober 2013: Agnete Birger Madsen: Lidt om kvindfolk og fattigfolk på landet omkring 1850. (FU/DIS)
Foredraget handlede om to af foredragsholderens formødre, Kirsten Andersdatter og dennes datter, Andresine. Vi får noget at vide om det miljø, der var de forladte koners og ugifte mødres i fordums dage: Spinde -sy, -vævekonerne på landet. Det er et spændende miljø, som historikerne sædvanligvis ikke kender meget til.
Kirsten skrev til Amtmanden i flere omgange, og i disse breve kan vi udlede en masse om hendes og ligesindedes levevilkår. En enlig kvinde, der levede sammen med en mand, - det var ikke velset.
De to kvinders liv fortælles med udgangspunkt i de benyttede kilder: Kirkebøger, folketællinger, fattigprotokoller, faderskabssager, politiprotokoller, breve til Amtmanden og andre dokumenter.
For disse kvinder blev tilværelsen en kamp for blot at eksistere, og på denne måde delte de skæbne med mange medsøstre i deres samtid.
Ca. 60 interesserede tilhørere havde fundet vej til lokalet denne aften, og Agnete Birger Madsen skuffede ikke. Levende og engageret gav hun et indblik i de 2 kvinders liv.  

Torsdag den 4. april 2013: Ulrich Alster Klug: Skifterne fortæller. (FU/DIS)
Skifter er ikke det nemmeste at beskæftige sig med, men Ulrich har styr på jurisdiktion og meget andet, så der var god hjælp at hente for os tilhørere.
Desværre glemte Ulrich at give deltagerne et medbragt trykt kildemateriale m.m. Det kan fås næste gang, vi ses, men det kan også hentes påUlrichs hjemmeside, hvor du også kan se mange andre spændende ting.  
52 deltagere.
 
Torsdag den 7. marts2013 : Tommy Christensen: Portrætsøgning og tidsbestemmelse af portrætter.
Ca. 60 deltagere. En fin rundrejse i portrætternes verden. Tommys litteraturliste ses her.  
 
Torsdag den 28. februar 2013: Otto Bendixen om vandringen fra land til by.
En grundig gennemgang af de kilder, man som slægtsforsker kan benytte til at finde slægtninge, der flyttede til byen i 1800-tallet. Der er mange muligheder - også mere sjældne kilder blev gennemgået.
Ca. 60 deltagere.   
 
Torsdag den 31. januar 2013: Generalforsamling og foredrag:
Ca. 45 deltagere.
 
Dagsorden:
1.     Valg af dirigent
      Gerhardt Hørdum valgt.

2. Formandens beretning
       Bilag
       Beretningen godkendt uden kommenterer.

3.     Regnskab ved kassereren
      Bilag
      Regnskabet godkendt.

4.     Valg af bestyrelsesmedlemmer
      (Grete Pedersen, Tove Krog, Lene Majlandt er på valg, de modtager genvalg)
      Genvalg.

5.     Valg af suppleant og revisor
      Suppleant: Kurt Pajbjerg
      Revisor: Ove Kristensen
      
6.     Fastsættelse af kontingent for 2014
      Bestyrelsen foreslår uændret 180 kr. for husstanden.
      Vedtaget
7.     Forslag fra bestyrelsen. Ingen.

8.     Forslag, der af medlemmerne. Ingen.

9. Eventuelt
      Intet at bemærke.

Efter generalforsamlingen fortalte Anton Blaabjerg og ordener, medaljer og andre hæderstegn.

Konstituering:
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen:
Karen Straarup: Formand
Anton Blaabjerg: Næstformand
Grete Pedersen: Kasserer
Tove Krog: Sekretær
Lene Majlandt: PR-ansvarlig

 
Torsdag den 6. december 2012: Fra Gorm til Povl.
Povl Høy-Hansen, fhv. landsdommer, Viborg fortalte, hvordan hans slægt fra kong Gorm den Gamle, via en række konger, gennem adelsslægten Løvenbalk  førte til borger- og bondeslægter i Jylland. Foredraget viste, hvordan en af de mange slægtslinjer til Gorm den Gamle finder vej til nulevende mennesker.
En masse danskere kan med forskellige linjer føre deres slægt tilbage til Danmarks første egentlige historiske konge. Det er for mange slægtsforskere en fascinerende tanke, at føre slægten så langt tilbage.
Omkring 75 deltagere fik en rigtig interessant aften, og der blev også tid til lidt julehygge.
 
Torsdag den 15. november 2012: Arvegods og slægtsforskning
Medlemmerne havde taget vidt forskellige ting med, og det var meget spændende at høre om tingenes historie og den tilknytning til slægten, der kunne fortælles om. Der blev opfordret til at gentage sådan et arrangement, og nogle af de ca. 40 deltagere gav udtryk for, at de da havde flere ting derhjemme, så de må op af skuffen næste gang.  
På "spørgemødet" forud for aftenens program var der fin tilslutning til at finde kort på nettet til brug i slægtsforskningen.
Ca. 55 deltagere.
 
Torsdag den 25. oktober 2012: Gennemgang af Daisy og vejledning i bestilling, v/ Karen Straarup.
Daisy vil helt sikkert være emne for flere sammenkomster, men denne aften var helliget emnet, og en hel del medlemmer havde taget deres bærbare pc med, så der var gang i tasterne. Ca. 50 mennesker deltog.
 
Torsdag den 27. september 2012: Besøg på Landsarkivet i Viborg
66 deltagere var mødt op til besøget, som indeholdt en introduktion til arkivalierne på arkivet, registraturer og vejledning i at finde rundt i samlingerne, samt en kort omtale af Daisy. Derefter var der tid til at arbejde selv, og der blev virkelig spurgt og ledt og arbejdet. Dejligt at nogle af jer erfarne medlemmer tog sig tid til at hjælpe nye i gang. For de deltagere, der ofte arbejder på arkivet, var det også en dejlig genoplevelse af "gamle dages trængsel" ved skranken og ved materialerne. Stor tak til alle, der deltog og medvirkede til, at det blev en udbytterig aften.

Torsdag den 6. september: Introduktionsaften/Spørgeaften
Som sædvanlig var der mødt mange op for at se, hvad de forskellige "stande" bød på. Ca. 50 deltog, og der var travlt rundt omkring: Tydning af skrift - Ny slægtsforsker - Billeder i slægtsforskningen - Præsentation af slægtshistorien - Daisy - Indbinding af slægtsbogen - og meget andet blev undervejs klaret som små og store spørgsmål.  

Søndag den 2. september 2012: En ualmindelig god tur til Glud Hjemstavnsmuseum.
Efter guidens grundige fortælling om den lille landsbys historie og ikke mindst beretningen om det usædvanlige menneske, Peter Knudsen, der var skaber af museet, kunne deltagerne selv se gårdene og husene efter i sømmene. Eftermiddagen indeholdt blandt andet en guidet bustur rundt i det østlige Bjerre Herred, populært kaldet Juelsmindehalvøen, og der var vist ikke grænser for, hvad guiden vidste om området.
Til overflod fik vi orientering om Boller Slot og Bygholm undervejs i i bussen, så der var mange indtryk at bearbejde. Tak til alle for en god tur.

Torsdag den 19. april 2012: Tony Martin, Grenå: Christian den Femtes matrikel 1688.
En diskussion og vurdering af hvordan Christian  V's matrikel 1688 og forarbejderne dertil kan bruges som en kilde for slægtsforskere og lokalhistorikere. Hvilke andre samtidige kilder kan der også bruges til en rekonstruktion af det danske landskab og lokale samfund i slutningen af det 17. århundrede.
Se nyhedsbrevet med oplæg til aftenense foredrag.
Det store matrikelarbejde fra 1680'erne rummer en fuldstændig fortegnelse over alle bøndergårde i kongeriget Danmark, samt deres gruppering i landsbyer.
Det er værd at repetere, at Christian V's matrikel bestod af 3 protokolrækker:
1. De såkaldte markbøger fra 1682. Det er landmålingsprotokollerne.
2. Ekstrakt- og beregningsprotokollerne,
3. Modelbøgerne fra 1684 er samlet herredsvis sogn for sogn, gård for gård: Ejer, bruger, areal, værdi og hartkornsansættelse. Heri indgik også oplysningerne om enge, skove m.m.

Matrikelprotokollerne, den såkaldte hartkornsekstrakt fra 1684 er samlet amtsvis.
At arbejdet med opmålingen havde til formål at sikre den rette skatteopkrævning, forhindrer ikke at det er et velegnet materiale i slægtsforskningen i en periode, hvor det er sparsomt med kirkebøger og andre sikre kilder til at identificere gårdene og deres fæstere.
Tony Martin nævnte flere af de gamle beskrivelser af bøndernes forhold, se f.eks. om Fridlev Skrubbeltrang: Husmand og inderste
Nu kan det forekomme mærkeligt, at hartkornsskatten var så vigtig. Det kom også til at betyde for nogle bønder (især på den gode jord på f.eks. Fyn), at de blev meget hårdt beskattet, mens bønderne på de magre egne slap billigt.
Et vanskeligt emne blev sat under lup ved aftenens foredrag. Det var ikke for begyndere, men 1688-matriklen er spændende materiale.
Som sædvanlig en velbesøgt aften: 66 deltagere.

Torsdag den 15. marts 2012: Erik Møller, fhv. kontorchef, Viborg: Udskiftningen af landsbyen Asferg.
Landboreformerne i sidste halvdel af 1700-tallet medførte meget væsentlige ændringer i det gamle bondesamfund. Erik Møller fortalte om nogle af de mange regelkomplekser, der havde stor praktisk betydning for den enkelte bonde. Forordningerne om udskiftningen fik speciel omtale. Med udgangspunkt  i udskiftningen af landsbyen Asferg blev reglerne gennemgået og hele processen, som de fandt sted i Asferg blev gennemgået. Kilderne til udskiftningen fik sin særlige plads i foredraget, idet Erik Møller havde gennemgået kilder, der måske ikke er så almindelige. Blandt dem Amtmandens brevbog, breve fra rentekammeret og brandtaksationer, men også de mere almindelige som udskiftningskort og skøde- og panteprotokollerne, godsarkiverne og flere andre blev nævnt. Ca. 60 deltagere til en interessant aften.

Torsdag den 23. februar 2012: Magne Juhl, Viborg: Udvandring til Amerika og slægtshistoriske oplevelser i forbindelse dermed.
Foredraget var opbygget over Beck brødres udvandring fra Høgsbro i Hviding sogn, der var tysk frem til 1920. Magne Juhls morfar flygtede til Danmark og de to brødre til USA. På mange måder var foredraget formet som en rejse i de dele af USA, der har danske indvandrere. Undervejs krydret med beretninger om personers skæbne og deres slægtshistorie. Magne Juhl har vist stor opfindsomhed for at finde frem til efterkommere og til dokumentation om dem. Breve, billeder, artikler og internettet vil være nogenlunde velkendte for de fleste, men her var også fundet mere ualmindelige kilder som f.eks. en prædiken.
Pudsige oplevelser med møder, der viser sig at blive meget udbytterige, sammentræf der var heldige og ikke mindst en guldgrube af kontakter i USA. Efterhånden har Magne Juhl opbygget et usædvanligt godt kendskab til USA, og det  er værd at bemærke, at han benytter en lidt utraditionel måde at slægtsforske på ved hele tiden at søge de levende efterkommere og derefter sæte dem i slægtens store helhed.
På foreningens slægtsforskersider, kan man se nogle af de kilder, Magne Juhl refererede til. Siden kan også ses her. 70 deltagere.

Torsdag den 2. februar 2012: Generalforsamling med efterfølgende foredrag.

Ca 60 medlemmer deltog.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent. Gerhardt Hørdum valgt.
2. Formandens beretning. Læs den her.
Der var ikke bemærkninger til beretningen, som blev enstemmigt godkendt.
3.      Regnskab ved kassereren.
Regnskabet indeholdt et pænt overskud på 3960,12 kr.
Et medlem spurgte til beløbet til Radio Viborg, som kassereren oplyste til 370 kr pr år. Ligeledes kom et medlem med idé til en billigere bus til udflugten. Regnskabet blev derefter godkendt enstemmigt af forsamlingen.
4.      Valg af bestyrelsesmedlemmer.
På valg er:
Holger Helbo (modtager ikke genvalg)
Anton Blaabjerg
Anton Blaabjerg blev genvalgt, Karen Straarup blev nyvalgt til bestyrelsen.
5. Valg af suppleant og revisor.
Suppleant: Kurt Pajbjerg
Revisor: Ove Kristensen
6. Fastsættelse af kontingent. Uændret 180 kr pr år for hele husstanden.
7.      Forslag fra bestyrelsen. Ingen
8.      Forslag, der af medlemmerne er tilsendt formanden senest en uge før generalforsamlingen. Ingen
9. Eventuelt.
Et medlem udtrykte stor tilfredshed med den information, foreningen udsender i form af nyhedsmails.
Tove Krog, som er medlem af bestyrelsen takkede Holger Helbo for hans store indsats som formand for foreningen i mange år, og Holger Helbo fik overrakt en boggave fra foreningen.
Holger Helbo takkede og tilføjede, at arbejdet havde været inspirerende, netop fordi medlemmer og bestyrelse altid bakker foreningen op
Herefter holdt Erik Langvad foredrag om Frederik Schinkel på Hald, kendt som bondeplageren. Foredraget belyste i mange eksempler denne brogede person, som ved at benytte sig af sine gode forbindelser til bl.a. kongen skabte sig et helt imperium omkring Hald.
Erik Langvad gav også eksempler på, hvordan det gik folk, der satte sig op imod herremanden, der i øvrigt også var landsdommer og kammerherre.
Beretningen var krydret med beskrivelser af Schinkels appetit på livet og ikke mindst pigerne i hans nærhed, hans måde at behandle bønderne på, samt hans komplicerede forhold til sin egen datter.
Foredraget gav et glimrende billede af denne meget sammensatte person, der havde mange initiativer, men også vidste at benytte sig af alle midler til at opnå, hvad han ønskede.
Se mere i nyhedsmailen, hvor der er links vedr. Schinkel.

Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen:
Formand: Karen Straarup
Næstformand: Anton Blaabjerg
Kasserer: Grete Pedersen
Sekretær: Tove Krog
PR-ansvarlig: Lene Majlandt

Karen Straarup er fortsat webmaster


Torsdag den 1. december 2011: Karen Straarup: Min kriminelle tip-tip-oldefar (FU)
Foredraget omhandlede slægtsforskerens arbejde med at finde sagen, en gennemgang af sagen og straffen. De specielle kilder der hører til, samt noget om strafarbejde ("slaveriet") i Stokhuset i København blev omtalt.
Endvidere et billede af familien under og efter forbrydelsen.
Noter til foredraget: Noter om Stokhuset ses her. Mere om Stokhuset her. Du kan også løse en novelle om Stokhuset, "Stærke Jørgen", skrevet af Vilhelm Bergsøe. Læs den her. Du kan også¨læse en anden slægtsforskers beretning om en kriminel forfar her.
En sammenskrivning af en del fanger på Stokhuset ses her. Du vil kunne søge på navn og andre ord. Der er tale om et uddrag af slaveprotokollen og signalementsprotokollen for Stokhuset.

Torsdag den 10. november 2011: Vagtmester Peter Wodskou, København: Plejebørn, tyve og andre skæbner. (FU)
4 beretninger fra Peter Wodskous egen slægtsforskning, hvor personer med rødder i bondeslægter enten bryder den sociale arv eller på anden vis skiller sig ud fra traditionelt bondeliv.
Ildspåsættelse af eget hus var indgangen til den første kriminalsag. Sagen endte i højesteret og gav 8 års fængsel i Stokhuset i København.
En ihærdig skolelærer, der arbejdede sig op i systemet var den anden person.
3. eksempel var en kvinde, der blev beskyldt og dømt for tyveri af garn. Hun kæmpede en hård og forgæves kamp for at blive frikendt.
Sidste eksempel handlede om en pige, der fødte et barn uden for ægteskab måtte kæmpe hårdt for at få faderen til at betale bidrag til barnet.
Fortællingerne inspirerer til brug af mindre benyttede arkivalier.

Torsdag den 13. oktober 2011: Arkivar, Jørgen Mikkelsen, København. Pas, politi og personregistrering. (FU)
Foredraget gav en beskrivelse af de dele af retsbetjentarkiverne, der har med politiets virke at gøre, samt en præsentation af de vigtigste typer af arkivalier i politiarkiverne i tiden indtil midten af 1930'erne, dvs. de arkivalier der er umiddelbart tilgængelige for arkivgæster. I særlig grad blev lagt vægt på de arkivalske spor efter politiets registrering af rejsende. Det drejer sig bl.a. om pasprotokoller og opholdsbogsjournaler, men også mange andre mindre kendte kilder.
Foredraget gav desuden en introduktion til Rigsarkivets righoldige samling af sager om udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark efter ca. 1914.
Der er tale om en stor og varieret kildegruppe, og det er ikke altid helt entydigt at finde materialerne.
Derfor er der i tilknytning til referatet lavet en oversigt, der måske kan hjælpe slægtsforskere, der vil finde disse kilder.
Vi bringer desuden efter aftale med Jørgen Mikkelsen litteraturlisten fra foredraget.
Endvidere har vi aftalt med Jørgen Mikkelsen, at medlemmer gerne må sende en mail til ham med spørgsmål i relation til foredraget.  jm@sa.dk
Bilag HER til: Arkivar Jørgen Mikkelsens foredrag: Pas, politi og personregistrering.
Litteraturliste til foredraget her.

Torsdag den 22. september 2011: Cand. mag. Lene Andersen, Dansk Folkemindesamling: Død og begravelse. (FU)
Foredraget gav et indtryk af, hvilke skikke, tanker og fortællinger, der har eksisteret omkring død og begravelse blandt mennesker på landet i 1800-tallet. Tidligere har man haft et andet forhold til døden, end de fleste har i vore dage, fordi de rent praktisk kom tæt på de døde og deres kroppe. Derfor var de ikke nervøse for at tale om døden og graven, men der var alligevel mange varsler og megen skæbnetroat tage hensyn til. Lene Andersen gav eksempler på fortællinger om død, begravelse og genfærd, som tidligere er blevet fortalt i bondesamfundet og i dag opbevares på Dansk Folkemindesamling.
Afslutningsvis gennemgik Lene Andersen lidt om Folkemindesamlingen, - Hvad er der at finde for slægtsforskere, og hvordan finder man det? Der kan ikke lånes materiale, så man skal til København for at se det. På hjemmesiden kan man søge efter materiale og får så en oversigt over, hvad der er at finde. Folkemindesamlingens hjemmeside: www.dafos.dk/guiden giver en oversigt. Man kan søge på sogne.
Desuden henledes opmærksomheden på hjemmesiden www.dagligliv.dk . Den er lavet til undervisningsbrug, men der kan også være interessante ting at finde for slægtsforskere. Endelig bør man kigge på hjemmesiden www.kb.dk/kildevaeld hvor man blandt andet kan læse og høre nogle af de eventyr, som Evald Tang Kristensen indsamlede.
Ca. 50 deltagere var mødt op denne aften.

Torsdag den 7. april 2011: Jytte Skaaning, historiker og arkivleder, Odense: Forfædre i hus og hjem.  (FU)
Jytte Skaaning gennemgik flere muligheder for at følge en gårds historie tilbage til 1600-tallet. Kilder som skøde- og panteprotokoller, matrikler, jordebøger og hartkornsspecifikationer må benyttes i dette arbejde, selvfølgelig sammen med kirkebøger og folketællinger.
Realregistrenes betydning i forskningen, og hvordan vi finder frem til kilderne blev gennemgået.
Jytte Skaanings bilag vil blive lagt ind her på siden, derfor er der ikke større referat fra foredraget.

Torsdag den 17. marts 2011: Karen Straarup:
1. Søgning og bestilling af materialer i DAISY.  
Det blev demonstreret, hvordan man søger og bestiller materialer.
2. Arkivalier Online: Se vejledning her.
Søgning. Hvordan gemmer man en side?  
3. Matrikelkort. Hvordan finder man de gamle matrikelkort, og hvordan gemmer man dem?
Forevisning og en guide. Guiden ses her. Se en mere generel vejledning til Kort- og Matrikelstyrelsen her.
4. Andre IT-spørgsmål: Se vejledning her.
Søgning i en hjemmeside.
Kopier et billede fra en hjemmeside.
Gem en hel hjemmeside.
PDF-filer: Hvordan laver man dem, og hvordan redigerer man i dem?
5. Forskellige muligheder for at få slægtsbogen/ejendomshistorien udgivet eller fremvist.
Tove Krog viste, hvordan man med plancher kan fortælle et stykke levende slægtshistorie.
Under Vejledninger ses en række andre tips til søgning på nettet.
Vi nåede ikke alle detaljer af programmet. De vil blive taget op ved en senere lejlighed.

Torsdag den 24.februar 2011: Magne Juhl, Viborg fortalte om: Forbindelser mellem studehandlerslægter på Ribeegnen samt familien Nissen på Spøttrup med en samtidig redegørelse for jordemoderhjælp ved fødsler, herunder især 7 konkrete fødsler på Spøttrup.3 familiers historie flettes sammen i denne beretning, som tog sit udgangspunkt i Jernved sogn. Familierne Nissen og Hagensen.
Familien Nissen blev ejere af herregården Spøttrup, og i foredraget blev redegjort for et ægtepars 7 fødsler og de omstændigheder, der medførte, at ingen af børnene overlevede. Børnene blev begravet i Rødding, hvor gravstenen stadig findes.
Uddannelse af jordemødre, hjælpemidler og muligheder for genoplivning af de nyfødte blev i foredraget gennemgået ud fra den omtalte familie.
Magne Juhl har her på hjemmesiden flere oplysninger om sin forskning: Se dem her.
Magne Juhl omtalte bl.a. Bramming Hovedgaard og Paul Lunds historiske roman: Madame Fabricius til Bramming. Bramming Hovedgaard
Også Esben Graugaards disputats om studehandlere blev omtalt.
Spøttrup Borgs hjemmeside. Mere om Nis Nissen på Spøttrup.
En tilhører spurgte til betydning af ordet jordemoder/gjordemoder. Se her, hvad Ordbog Over Det Danske Sprog siger om det.

Torsdag den 3.februar 2011: Generalforsamling.  
Dagsorden:
1. Valg af dirigent. Gerhardt Hørdum valgt.
2. Formandens beretning, v/ Holger Helbo:
Endnu en gang kan vi se tilbage på et rigtig godt år for foreningen. Vi har haft vores generalforsamling, en sommerudflugt og så 9 aftenmøder mod normalt 8. Ved Magne Juhls mellemkomst lykkedes det at få Michell McNabb, leder af indvandrerarkivet i Elk Horn USA til at komme til et møde i oktober, hvor vi fik en særdeles grundig gennemgang af arkivets arbejdsmåder og om, hvordan de evt. kunne hjælpe med oplysninger, en meget interessant aften. Hun var på besøg i flere slægtshistoriske foreninger, og hun ledede et heldagskursus på Landsarkivet, Viborg og Erhvervsarkivet i Århus.
Som noget helt nyt havde vi en aften med workshop, som Karen Straarup havde stået for. I små grupper kunne man få noget at høre om forskellige emner i relation til slægtsforskning og bearbejdning af det indsamlede materiale, og der var mange grupper. Aftenen faldt i god jord hos medlemmerne, så der har allerede været flere, der har opfordret til en gentagelse.
Lene havde arrangeret sommerudflugten til Skamlingsbanken og Brødremenigheden i Christiansfeld, der var fuld bus, og vejret var helt perfekt, så det kunne ikke være bedre.
Hvem Forsker Hvad udkom for sidste gang med megen forsinkelse, men vi var så heldige, at vi fik uddelt noget over halvdelen, og da portoen er 18 kr. pr. stk, så blev det til rigtig mange penge. Vi siger tak til alle, der på en eller anden måde var behjælpelige med det. I denne hurtige IT-tidsalder var tiden simpelthen løbet fra HFH, man skulle indsende bidrag inden 1. april, og kunne tidligst få nogen reaktion før efter 1. september, i år dog en gang i november. Dette betyder, at vi i det kommende år har nedsat foreningskontingentet til 180 kr. pr. husstand.
Vores økonomi er god, og vi har fået en god medlemstilgang i løbet af året.
Alle vore arrangementer har virkelig været velbesøgte, mange af vore foredragsholdere undrer sig over, at der møder så mange op. Det kan vi i bestyrelsen da kun være glade for, for så er der da noget ved at arrangere noget for jer, og vi siger mange tak for denne dejlige opbakning.
Vores hjemmeside fungerer tilsyneladende perfekt, der er i al fald mange, der har rost den, derfor en stor tak til vores ihærdige webmaster Karen for hendes indsats.
Jeg vil gerne sige tak til bestyrelsen for jeres gode samarbejde og vilje, det er i al fald ingen sag at være formand her.
Rigtig mange tak til jer alle.
Beretningen vedtaget uden bemærkninger.

3. Regnskab ved kassereren, Grete Pedersen.
Foreningen har en sund økonomi, så året 2010 afsluttedes med en solid kassebeholdning på 23083,62 kr. Regnskabet var revideret og blev godkendt af generalforsamlingen.
Budget for 2011 forelagt og godkendt.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Grete Pedersen, Tove Krog og Lene Majlandt er på
valg. Genvalg.
5. Valg af suppleant. Karen Straarup.
Valg af revisor. Ove Kristensen.
6. Fastsættelse af kontingent. Forslag: 180 kr. for husstanden. Vedtaget.
7. Forslag fra bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår ændring denne del af § 5:
" Er kontingentet ikke betalt 1. marts, fremsendes ny opkrævning tillagt et gebyr på 10 kr."  foreslås
ændret til:  ”Er kontingentet ikke betalt 1. marts, fremsendes ny opkrævning tillagt et rykkergebyr”.
Ændringen vedtaget.
8. Forslag, der af medlemmerne er tilsendt formanden senest en uge før generalforsamlingen. Ingen.
9. Eventuelt. Bemærkninger om aflysning og de foranstaltninger, bestyrelsen kan iværksætte for at undgå, at medlemmer møder forgæves.

Efter generalforsamlingen fortalte Anton Blaabjerg om: Kildekritik, levnedsløb, kildeangivelse.
Kilder er ikke altid, hvad de giver sig ud for at være. AB gav eksempel med kirkebog fra Augustenborg, der i virkeligheden er renskrivning af en oprindelig kirkebog, - foretaget mange år senere, så renskriveren har haft anledning til at skrive kommentarer. Et andet eksempel er Dollerup-Finderup-Ravnstrup, som antagelig er degnens notesbog og ikke den oprindelige kirkebog. Så det er vigtigt at være opmærksom på de faldgruber, der kan være.
Kirkebøger blev påbudt i 1645-46, men de ældste findes ikke ret mange steder.
Vanskeligheder med at identificere en person helt sikkert kender de fleste slægtsforskere, her kan vaccinationsdato og -oplysning være lige den dokumentation, der bringer sikkerhed om personens identitet.
Alle laver fejl, men når fejlene kommer til at cirkulere på internettet og bliver ukritisk brugt, stiller det ekstra krav til den enkelte om kildekritik og selvstændig dokumentation, og fejlene giver anledning til irritation hos de berørte personer.
Levnedsløb: Hvordan skal de skrives? AB gav et par eksempler på, hvordan et forløb kan bygges op omkring en person.
Kildeangivelser: Hvor og hvor mange?
Ingen grund til selvfølgeligheder som f.eks. at en nøjagtig dåbsangivelse stammer fra kirkebogen. Folketællingerne skal man måske være lidt mere præcis med, og når man kommer til fæstebreve, skal det angives, hvor man har oplysningerne fra. Ved skifter kan en formulering som "I følge skiftet efter NN ..." være tilstrækkeligt, mens man er nødt til at angive udstedelsesdato og tinglæsningsdato ved skøder.
Ca. 55 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen.

Torsdag den 2. december 2010: Johan Junker Kjær,Viborg: Grevinde Danner.
Med udgangspunkt i Bodil Wambergs bog: Grevinden, fortalte Johan junker Kjær om Grevinde Danners liv med Frederik VII.
Hun var født Louise Rasmussen og var en af Danmarkshistoriens mest berømte kvinder. Hun var født uden for ægteskab i trange kår, kom på balletskole som 11 årig og havde senere en modehandel på Strøget. I 1850 blev hun gift med Frederik VII. Kongen levede både som kronprins og senere som konge et "stærkt" liv, men var ikke synderligt interesseret i kongemagten.
Grevinde Danner var sensibel og temperamentsfuld, hun foragtede samtidens snæversyn og levede efter sine egne moralske love og var på mange måder forud for sin tid. At hun også var sin mand, kong Frederik VII en værdifuld støtte, er måske hendes største indsats for kongeriget.
Der var som sædvanligt julehygge, foreningen gav brødet til kaffen, de næsten 70 medlemmer leverede den gode stemning ved årets sidste møde.

Torsdag den 11. november 2010: Asbjørn Romvig Thomsen, Arkivar, LAV: Lykkens smedje?
Social mobilitet og stabilitet over fem generationer i 3 jyske landsogne 1750-1850.
Asbjørn Romvig Thomsen har med udgangspunkt i befolkningen i de tre nabosogne Junget, Torum og Selde i Salling lavet  en undersøgelse af, hvad der var afgørende for, hvordan de enkelte livsbaner forløb. Hvorfor blev den ene gårdmandssøn gårdmand, når hans bror eller nabo måtte "nøjes" med at blive husmand? Undersøgelsen omfattede 2500 børn født 1750-1850, deres forældre, bedsteforældre og svigerforældre, i alt ca. 5500 personer.
Eksempler: Jordens værdi var vigtig, den gav mad på bordet. Sammenhæng mellem konfirmandernes højde og deres kundskab ved konnfirmationen - fortalte om et samfund på sultegrænsen.
Familietilhørsforholdet var meget afgørende: Var man født på en gård, var chancen for selv at få en gård meget større, end hvis man var en fattig husmandssøn, det er vel en kendt sag, men ART viste med sin undersøgelse, at der var påfaldende sammenhæng, men at det trods alt ikke var en sikkerhed at være født på en gård.
Konklusionen er dog, at elitebønders efterkommere blev selv elitebønder, fattige bønders efterkommere blev selv fattige.
Formueskat i 1789: Der var 130 gårdmænd i de 3 sogne. Ca. 100 betalte slet ikke formueskat, 4 gårdmænd betalte tilsammen 3/4 af den samlede formueskat, og de var endda i familie med hinanden. Det var altså vanskeligt (men ikke umuligt) at kravle op ad den sociale rangstige. Der var nemlig også en beretning om en mand, der var født fattig og som skabte sig en formue. Også hans efterkommere fik del i den velstand.
En godsejer kunne f.eks. også hjælpe en ung bondesøn frem i hierarkiet ved at låne ham penge eller give ham fripas.
Flere konkrete eksempler med familier belyste menneskers skæbne. Her skal blot nævnes en fæstebonde, der sættes fra gården på grund af uduelighed og et ungt par der får hinanden og en gård ad omveje.
Foredraget gav mange nuancer til et billede, der ofte tegnes ret ensartet.  Det er en omfattende afhandling med et stort kildemateriale. Det viser, at det danske landbosamfund gennemgik vældige forandringer i de 100 år, der er undersøgt. Afhandlingen vil blive udgivet i bogform af Landbohistorisk Selskab.
Ca. 50 personer fik en udbytterig aften.  
Kildehenvisninger til foredraget:
Formueskat 1789 (alle bønder) RA, Rentekammeret. Ekstraskattekommissionen i København, Skivhus Amt, 461.118  
Christiansborgs Slots brand 1794 (alle bønder), LAV Viborg Amt B 4-886. RA, Rentekammeret, Slotsbygningskomissionen. Sager vedr. indsamling til Christiansborgs genopførelse. 424.113.
Hartkornsspecifikation 1779 og 1789. RA, Rentekammeret. Danske Afdeling, Landmålingsarkivet: Hartkornsspecifikationer indsendt i henhold til...  Hartkornsspecifikationer i øvrigt: Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokoller, Amtsstuernes Arkiver.
Læs mere: Artikel af Asbjørn Romvig Thomsen: De uheldige.
Anmeldelse af Asbjørn Romvig Thomsens bog:Uægte børn og ugifte forældre - udstødte eller integrerede?

Torsdag den 28. oktober 2010: Carsten Thiede, LA Viborg: Skøde- og panteprotokoller.
Disse er vigtige kilder til slægtshistorie og lokalhistorie. Her findes  oplysninger om ejendomshandler og pantsætninger og om ejendommene og deres beboere i de sidste to til tre hundrede år. Foredraget gav en grundig indføring i et emne, der kan være lidt vanskeligt. Et historisk rids med udgangspunkt i Jyske Lov fra 1241, omtale af tingstederne og den rent praktiske forretningsgang i tingets afholdelse dannede grudnlag for en indføring i næste del af emnet: Hvor finder vi så materialerne? Hvad er der i Skøde- og Panteprotokollerne? Disse og mange andre spørgsmål blev der givet kompetente svar på.
67 deltagere fandt denne aften vej til lokalet og fik en interessant og lærerig gennemgang.
I betragtning af emnets aktualitet for slægtsforskere, vil dette foredrag og de henvisninger, Carsten Thiede gav deltagerne blive nøjere gennemgået i nyhedsbrevet for november. Se det her.

Tirsdag den 5. oktober 2010: Michele McNabb, Iowa: Amerikansk arkivar fortæller.
Lederen af arkivet ved indvandrermuseet i Elk Horn, fortalte om arkivarbejde i USA. I Elk Horn forsøger man at samle materiale om danske indvandrere, men også at hjælpe på anden måde med kontakt til udvandrernes hjemland. Michele McNabb fortalte og viste med grundighed, hvilke kilder man kan forvente at finde forskellige steder, og hvilke faldgruber der kan være undervejs.
Michele McNabb gjorde rede for nogle af årsagerne til danskernes udvandring, fortalte om rejseruter og eksempler på familiers udvandring.
2. del af foredraget handlede om kilderne: Hvor finder man dem, hvilken tid dækker de over? Der var mange informationer at holde rede på. I december-nyhedsbrevet vil der være flere detaljer vedrørende forskning i USA og også flere enkeltheder fra foredraget.
Se arkivets hjemmeside hvor du bl.a. kan tilmelde dig nyhedsbrevet fra arkivet, se video og finde en mængde oplysninger.
Nyttige websider.       Forskningsnoter.  USGenWeb Project - et frivilligt arbejde for at samle hjemmesider om slægtsforskning i USA. Det er gratis at benytte.  
Cyndi's List blev anbefalet af Michele McNabb. Derfor er den også igen med blandt foreningens links, hvorfra den i nogen tid har været slettet.
En yderst velbesøgt aften. 69 interesserede havde denne aften fundet vej til mødelokalet.

Torsdag den 23. september 2010: En introduktionsaften, hvor man kunne komme med sine egne slægtsproblemer.
Ca. 60 interesserede havde fundet vej til lokalet denne aften, og der var stor aktivitet ved bordene og stor spørgelyst fra deltagerne. Der var mange af foreningens medemmer, men der var også en del nye gæster, der lige ville orientere sig lidt om slægtsforskning og foreningens arbejde.
Følgende emner blev behandlet: Slægtsbogen – Udskiftning i en landsby - Gårdhistorie – Hjælp til tydning af et dokument – Hjælp til den nye slægtsforsker - Søgning på internettet – Billedbehandling – Anetavlen - Hvordan lægges slægtsdata på nettet .... Aftenens indhold kan ses i programmet.

Udflugt, søndag den 5. september 2010 til Skamling, Christiansfeld og bulladen i Tyrstrup.
Skamlingsbanken, som siden 1843 har været et af landets vigtigste nationale og folkelige samlingssteder var første stop. Anton Blaabjerg fortalte lidt om Sønderjyllands historie. Derefter kørte vi til Christiansfeld, Brødremenighedens by og kendt for sine tidligere lækre honningkager. Se mere om Christiansfeld her. Efter nederlaget til prøjserne i 1864 blev grænsen mellem Danmark og Tyskland trukket ved Christiansfeld lige syd for Kolding.
Steen Rønnow havde været så venlig at stille op som guide og havde forberedt en grundig og saglig gennemgang af Herrnhutermenigheden og dens virke i Christiansfeld.
Vi besøgte også den største bullade ved Tyrstrup gamle præstegård. Her fortalte Anton Blaabjerg om begrebet bullade og denne konkrete lades historie.
Dagen sluttede med kaffe på Den gamle Grænsekro lige over for Genforenings- og Grænsemuseet, før turen gik tilbage mod Viborg.
Se Grænseforeningens links til Sønderjyllands historie og Wikipedia: Sønderjylland.
Bussen var som sædvanlig fyldt med interesserede og positive medlemmer.

Torsdag den 2. september 2010: Seniorkonsulent Erik Kann, København: Skifter eller dødsbobehandlinger.
Skifteprotokollerne rundt om på vore arkiver rummer nogle af de vigtigste oplysninger overhovedet for slægtsforskere, og materialet markerer sig ikke blot som særdeles velbevaret men også som noget af det kildemateriale, der rækker længst tilbage i tid. Tidsmæsssigt er der stor dækning tilbage fra 1690, men der er mange ældre. Skifter er endvidere en officiel og pålidelig kilde, der kan træde i stedet for kirkebogen, hvor denne ikke eksisterer.
Nyt for mange tilhørere var måske oplysningen om, at skifter også handler om fallit- og konkursboer m.m.
Erik Kann gennemgik grundigt, hvor skifterne findes, afhængigt af, om der søges efter fæstebønder, selvejere, købstadbeboere - og i hvilken tid.
Administrationen af skifter har skiftet jurisdiktion flere gange, men heldigvis er der god hjælp at hente i landsarkivernes registre.
Desuden var Erik Kann så venlig at stille sin litteraturliste til rådighed, det kan varmt anbefales at studere d en nærmere. Den ses her.
Ca. 60 deltagere var mødt til denne interessante gennemgang af et vigtigt emne for slægtsforskere.

Torsdag den 15. april 2010: Gitte Nødskov, Frederiks: Den landlige klædedragt omkring 1800.
I blandt andet skifter ser vi gang på gang opremsning af forskellige klædningsstykker og de materialer, de er lavet af. Gitte Nødskov ar stor viden og erfaring vedrørende den danske bondeklædedragt, og hun gik grundigt til værks i sin gennemgang.
Af kilder nævnes genremaleriet, boglige kilder, tegninger, samt ikkke mindst bevarede dragtdele på landets museer.
Specielt nævnte Gitte Nødskov kunstmalerne Christen Dalsgaard, Julius Exner, Jens Juel, men flere kunne måske tilføjes.
Christen Dalsgaard, der malede motiver fra Salling, malede med fotografisk nøjagtighed efter dragtdele, han havde indsamlet i egnen.
I sidste del af foredraget gennemgik Gitte Nødskov et rigt skifte fra Himmerland med mange dragtdele, som forsamlingen fik billedforklaringer til. En meget udbytterig aften med en meget vidende fordragsholder.
Gitte Nødskov havde endvidere medbragt eksempler fra kvinders hovedtøj i Salling.
Se 3 af Gitte Nødskovs kopier af hovedtøj fra Salling her. Se links omklædedragt her.
Ca. 40 medlemmer deltog i denne sæsons sidste foredragsaften.

Torsdag den 18. marts 2010: Agnete Birger Madsen: Hvid slavehandel.
Foredraget omhandlede den hvide slavehandel i Danmark ca. 1870-1925. Ganske unge piger blev narret til at tro på løfter om en strålende fremtidig karriere, men i virkeligheden blev de solgt til bordelvirksomhed i Rusland.
Problemer med fattigdom og korruption i Danmark gjorde det muligt at oparbejde en transport af piger. I modtagerlandet, Rusland var der et aftagermarked, så betingelserne for at nogle mennesker kunne udnytte situationen til at tjene penge, var til stede.
Agnete Birger Madsen gennemgik konkrete sager fra politiarkivet og illustrerede dem med eksempler fra en dagspresse, der var lige så sensationshungrende som nutidens medier.
Den danske generalkonsul i Moskva, Thor Lange kom til at spille en væsentlig rolle i forsøg på at hjælpe nogle af de nødstedte piger, som var lovet engagement til en høj gage, men slet ikke fik nogen løn.
At nogle af sagerne førte til afsløring af udbredt korruption i politiet, kan vel ikke undre.
Et interessant foredrag, der på en trist måde satte nutidens problemer med piger, der kommer til Danmark, i relief. De kommer også under foregivende af at skulle have et godt job, men ender ofte i prostitution.  
Læs en anmeldelse af Agnete Birger Madsens bog her.
Wikipedia: Film om den hvide slavehandel.  Den Store Danske Encyklopædi om samme emne.

Torsdag den 18. februar 2010: Anna Margrethe Krogh-Thomsen, Ølstykke: Computerteknisk billedbehandling.
Anna Margrethe Krogh-Thomsen er en kapacitet når det gælder billedbehandling i et computerprogram. Deltagerne blev grundigt og levende hjulpet igennem de mest nødvendige begreber og værktøjer. Legende let ser det ud, og fine billeder kom der ud af Anna Margrethes kyndige forevisning. De 46 deltagere kunne let gysende tænke på, hvordan det skulle gå, når man selv derhjemme skal prøve at gøre kunststykket efter. Også dette var der taget højde for, idet deltagerne kunne købe en grundig vejledning i trykt form.
Nu er der så ikke gode undskyldninger for at have de grimme, røde fotos fra 60'erne liggende, og det skulle også være en let sag at reparere gamle, slidte eller ødelagte fotos. Det blev en virkelig indholdsrig og instruktiv aften. Det er en stor fornøjelse at høre et velforberedt og fagligt funderet foredrag som dette.

Torsdag den 4. februar 2010: Generalforsamling og "Mønter gennem tiderne"        
Generalforsamling i følge lovene.
Formandens beretning kan læses her:  Endnu en gang har foreningen haft et godt år, vi har haft generalforsamling, sommerudflugt og 8 foredragsaftener, hvor emnerne spændte meget vidt. Efter generalforsamlingen fortalte Henning Ringgaard Lauridsen om, hvordan man som forsker kan finde den lidt sjove historie på arkiver og museer, ellers hørte vi om  Mette – min oldemor- store epidemier, kartoffeltyskerne, adoptioner, skolearkivalier, kloge mænd og koner, hvordan bruger jeg min PC til slægtsforskning og noget om nogle fæstebønders økonomi. Vi kan med tilfredshed konstatere, at medlemmerne møder op i rigtig stort tal til vore møder, så det er virkelig dejligt. Vi har i årets løb fået enkelte henvendelser fra medlemmerne med ønsker om foredrag, enkelte har vi kunnet klare, men andre har det ikke været praktisk muligt at gennemføre. Flere foredragsholdere fra Sjælland har vi svært ved at overtale til at komme til Viborg, for rent trafikalt ligger vi lidt uheldigt placeret. Er man afhængig af offentlige transportmidler, er en overnatning næsten nødvendig, og så kan man jo ikke komme på arbejde fredag formiddag, så det kan godt blive lidt dyrt.
Vi har nu for anden gang holdt vor sommerudflugt en søndag, og det går tilsyneladende så godt, at vi også vil gøre det i år, hvor turen kommer til at gå til Christiansfeld og omegn.
Vi var noget langsomme til at få lavet en hjemmeside, men nu går det rigtig godt, jeg har endnu kun hørt meget tilfredse tilkendegivelser, og dem har der været mange af. Alle roser den for det gode indhold, og så er den let at komme rundt i. Derfor skal der herfra lyde en meget stor tak til Karen, som helt suverænt klarer den.
For år tilbage havde vi gerne 2-3 kurser i slægtsforskning om året i samarbejde med Folkeuniversitetet, men så kom der en lov, der standsede det. Det er derfor glædeligt, at vi her i januar igen er startet med kursus i slægtsforskning, nu i samarbejde med LOF, men stadigvæk er det Anton Blaabjerg, der er underviser.
Til slut vil jeg gerne takke medlemmerne for jeres store opbakning og jeres små lune bemærkninger og rosende ord, når I går hjem efter et møde. Det er bare dejligt. Også en stor tak til bestyrelsen for jeres gode samarbejde, vi arbejder som en samlet flok og ikke som enkeltpersoner. Tak til alle.     Fremlæggelse af regnskab og budget gav ikke anledning til bemærkninger. Foreningen har en sund og solid økonomi. Holger helbo og Anton Blaabjerg blev genvalgt til bestyrelsen.  Under Evt: Et kort indlæg med oplysning om, at Internet-kurset er blevet så stort et tilløbsstykke, at der arrangeres en 3. aften, så medlemmerne forhåbentlig ikke går forgæves, hvis de ønsker at deltage.   

Herefter kunne forsamlingen høre Karl Aage Jepsen, Skelhøje fortælle om: Forfædrenes penge. Karl Aage Jepsen har i mange år samlet og handlet med både mønter og sedler. Efter en kort introduktion om pengevæsenet under kongerne fra Frederik II til Christian IX (under hvem kroner og øre blev indført i 1874), fortalte han om udvalgte mønter. En udstilling af endnu flere var medbragt, og forsamlingen kunne beundre, drøfte og evt. erhverve et eksemplar af den skilling, Jeppe på Bjerget købte brændevin for. Enkelte medlemmer havde også egne mønter og pengesedler med, og snakken gik livligt rundt omkring i lokalet. Ca. 40 medlemmer var mødt op denne aften.

Torsdag den 3. december, 2009: Karen Straarup: Fæstebønder med noget på kistebunden...
Fæstebønder bliver ofte skildret som en ensartet masse af underkuede og fattige bønder. Beretningen var et strejftog gennem en landsbys fæstebønder i 1700-1800-tallet. En del af disse bønder samlede rigdomme, og de kunne også føre sager mod herremanden, når de følte, der blev begået uret mod dem. Der blev givet eksempler på familiers forhold og specielle begivenheder i landsbyen.
Du kan læse noterne til foredraget her.  Der blev i foredraget benyttet kortudsnit fra Find vej

Foreningens 34 års fødselsdag blev også markeret. Bestyrelsen takker for de ca. 300 medlemmers opbakning om foreningens arbejde.
Denne aften var der som sædvanlig julehygge. Ca 70 medlemmer var mødt op til årets sidste medlemsaften.
På opfordring bringes opskriften på Karens julekage.

Torsdag den 12. november, 2009: Ole Degn: Skolearkivalier.
Skolearkivalier kan være lidt vanskelige at finde, da de befinder sig mange forskellige steder. Foredraget gav eksempler på, hvor man f.eks. kan støde på oplysninger om sine forfædre. Det gode råd til slægtsforskeren må være at begynde i lokalarkivet og derefter gå til arkivalierne i landsarkivet.
I anledning af, at Ole Degn udelte en litteraturliste, vil der herefter på hjemmesiden kunne findes materiale under tryk litteratur i hoved menuen på forsiden.
Hvad er der så at finde i arkiverne? Det kan være så forskellige ting som skolens regnskab, indberetninger om degne/skolelæreren, sager om mulkt for ulovlige forsømmelser.
Et par eksempler: Af skolekommissionens protokol for Overlund Skole, 1836 fremgår det, at skolens tag skulle udskiftes. Dengang var det også svært at finde pengene til den slags, så det blev besluttet, at beboerne skulle levere langhalmen dertil, og derefter fik man en mand til at lægge taget mod betaling.
Vidnesbyrd om elever findes også. De kan stå i skoleprotokollen, og der står indimellem ret personlige udtalelser.
Skoleskemaer med angivelse af fag og mødetider vil ofte være i lokalarkiverne.
Derimod skal man til Landsarkivet for at finde biskoppernes visitatsindberetninger (Bispearkiver).
Landsarkivet har i skolearkiverne materiale vedr. latinskoler og gymnasier, kommunale skoler, privatskoler, søndags- og aftenskoler m.m.
I Provstearkiver findes journalsager og skifteprotokoller.
Præstearkiverne indeholder journaler for skole- og fattigsager, skolesager, skolekommissionsprotokoller.
I øvrigt kan der findes skolearkivalier i Amtsarkiver, Amtsstuearkiver, Retsbetjentearkiver, Rådstuearkiver, Landkommunearkiver, Håndskriftsamlingen, samt flere andre. Endelig har Rigsarkivet Undervisningsministeriets skolesager, skoleplaner og indberetninger.    -    Dansk Skolemuseum er nu desværre lukket for offentliheden.
Ca. 40 deltagere var mødt op denne aften.

Torsdag den 22. oktober, 2009: Carsten Thiede Landsarkivet i Viborg: Adoptioner                                                     
Som slægtsforsker vil man ofte opdage en adoption, når man finder indførslen i kirkebogen, og så begynder eftersøgningen: Hvor findes sagen? Adoptionssager findes typisk i amtsarkiverne, men Justitsministeriet kan have afgjort sagen, hvis den er lidt komplicereret, så der er flere muligheder. For slægtsforskeren begynder søgningen efter "Kongelige bevillinger", ellers amtsjournal, vælg journalsag.  Adoptionssager skal findes under adoptionsforældrenes navne og sogn. En juridisk form for adoption er ikke nogen gammel foreteelse. Først i 1800-tallets begyndelse kom der en retsregel for adoption. Love blev vedtaget 1923 og derefter med jævne mellemrum. Fra 1947 skal adoptionssagen være at finde i amtsarkivet. Nuværende adoptionslov ses her. Carsten Thiede berørte også beslægtede emner som faderskabssager og jordemoderprotokoller, og de behandler ikke emnet adoption. - Ca. 40 medlemmer fik et interessant foredrag om et ret vanskeligt emne.

Torsdag den 22. september, 2009: Fhv. forstander Steen Espensen, Ringkøbing: Kloge folk.
En fortælling om folkelig lægekunst i 1800-tallet. Om sygdomsbehandling, overtro, urtemedicin og sære kure. En beretning om Maren Haaning, Kloge Søren, Laust Glavind, Lars Andersens ”Røde Dråber” og Anne Kruse (Danmarks sidste heks).
Som sædvanligt var salen godt fyldt op. Ca. 60 medlemmer var mødt op.
Steen Espensen tog sine tilhørere med på en rejse med nogle af de kendte "kloge folk" gennem mange kure og miksturer, men det er værd at bemærke, at foredragsholderen forholdt sig historisk og nøgternt til sine kilder. Det betyder, at tilhørerne selv kan vurdere, hvilken værdi man vil lægge i kloge folk og deres gerninger også i nutiden.
Ved reformationen forsvandt klostervæsenet og dermed munkenes kendskab til urter og behandling. Det skabte grobund for "kloge folk".
Sygdom blev opfattet som en skæbne påført af onde magter, en straf fra Gud for syndige gerninger eller som en prøve på troen.
Man kunne slet ikke undvære de kloge folk, for der var ikke mange læger, og de få der var, sendte man kun nødigt bud efter. Den almindelige opfattelse var, at når først lægen kom, så døde man alligevel.
Men Steen Espensen gjorde også en del ud af at redegøre for folkemedicinens vidt forskellige tankeverdener og satte den i nutidigt relief i et spændende foredrag. Nogle af de omtalte bøger kan købes antikvarisk, søg f.eks. på internettet.
Nogle nøgleord med tilhørende links:
Kvaksalveri, hvad siger lægeloven?
Benbrudslæger (kloge mænd eller koner der havde fået en godkendelse til at praktisere, - muligheden opstod i 1794 og ophørte i 1934).    Fyn
Folkemedicin    Hyldetræets betydning       Opskrift på Lars Andersens "røde dråber"       Først var der de kloge koner (Kristeligt Dagblad)  Birgithe Anneberg, klog kone
Heksebrænding     Hekseforfølgelse
Munkene som læger    Historisk Tidsskrift om Kloge folk    Om læger og folkekirurgi i Thy   Den kloge mand på Rold

Udflugt, søndag den 6. september 2009
En bus fyldt med interesserede medlemmer havde en god dag hvor programmet var temaet omkring Kong Gorm den Gamle og Kong Harald Blåtand. Første besøg gjldt Sdr. Vissing Kirke, hvor en runesten fortæller om Harald Blåtands svigermor. Derefter gik turen til Tamdrup Kirke. Det er en imponerende kirke både med sin størrelse og byggestil, men især på grund af de gyldne plader der sidder foran på alterbordet. De er blevet til i 1200-tallet, men fortæller blandt andet historien om Harald Blåtands dåb 300 år tidligere. (Originalpladerne findes på Nationalmuseet.) Derefter gik turen til Jelling. En meget kompetent rundvisning i Kongernes Jelling gav deltagerne et indtryk af de enestående monumenter: Jelling-stenene, højene, skibssætningen og kirken. Det fantastiske ved at fordybe sig i Jellings historie er, at der til stadighed gøres nye opdagelser og fund. Således er der netop ændret på teorien om skibssætningens størrelse (den er meget større end hidtil antaget), og der er fundet rester af et langhus fra sidste del af 900-tallet nordøst for nordhøjen. Den seneste restaurering af kirken giver også anledning til at fordybe sig i kirkens symbolhistorie. Det er umuligt på få linjer at beskrive det store anlæg. De nedenstående links kan give en idé om de rige monumenter.

Torsdag den 3. september 2009: Svend-Erik Christiansen, Brabrand: Hvordan kan jeg bruge min PC til slægtsforskning.
Computeren er på få år blevet et næsten uundværligt arbejdsredskab. Via slægtsprogrammer holder vi rede på vore data, og via nettet søger vi i afskrevne og digitaliserede kilder, kommunikerer med andre slægtsforskere og publicerer vore slægtsresultater og slægtsbøger.
På godt og ondt bombarderes vi med muligheder og oplysninger. Vi tager pulsen lige nu.
Følgende emner blev omtalt: Tekstbehandling - slægtsforskningsprogrammer - Lagring og behandling af billeder - Affotografering af kilder - Power Point til fremstilling af bøger og plancher - Kildeafskrifter og indtastniger - Hjemmesidefremstilling - Informationssøgning.
Fra foredraget kan nævnes vedrørende porgrammerne: Brothers Keeper er let at anvende. Legacy har fine udskriftsmuligheder. Der findes en skrabet gratisversion, men programmet er i øvrigt ganske billigt. Family Tree Maker benyttes af mange danskere. Alle programmerne giver mulighed for at indsætte billeder. Flere programoplysninger ses på DIS-danmarks hjemmeside.
Vedrørende affotografering af kilder: Et almindeligt digitalt kamera tager fine billeder af en hel side i kilden. Man kan så arbejde videre med den hjemme.
Svend-Erik Christiansen har udarbejdet en linkside som kan benyttes frit. Se den her. Mange af de nævnte links findes også her på foreningens hjemmeside hvor de emnemæssigt hører hjemme.
Ca. 70 mennesker var mødt denne aften til et inspirerende og informationsfyldt foredrag.

Onsdag den 15. april 2009: Genealog, Anton Blaabjerg, Viborg: Kartoffeltyskerne, indkaldt 1759.
For 250 år siden blev tyske kolonister indkaldt i bestræbelserne for at få opdyrket de magre jyske - og på den tid absolut øde - jyske heder på strækningen fra Alheden ved Viborg i nord over egnen vest for Vejle i kongeriget, til egnene fra Burkal i nord til Dannevirke i syd i hertugdømmet Slesvig. Foredraget omhandlede denne opdyrkning og kolonisternes historie ud fra kendte kartoffeltysker-slægter som Breumer/Bräuner, Kriegbaum og Cramer på Alheden.   
Kartoffeltyskerne bragte ikke kartoflen til Danmark, men kunne udnytte den magre jord til dyrkning af kartofler og kom derved til at fremstå med navnet kartoffeltyskere.
Mange af kolonisterne blev dog skuffede over det nye land, som ikke var så frugtbart, som de havde fået løfte om. Ca. halvdelen af Alhedens kolonister forsvandt i løbet af de første 2-3 år efter 1759. De tog enten tilbage til deres hjemland eller til Rusland, hvor de blev lovet jord og blev til de såkaldte "Volga-tyskere".
Anton Blaabjerg redegjorde for kolonisternes hjemsteder i det nuværende Tyskland og omtalte mulighederne for at forske i kirkebøgerne direkte ved landsbyens præst. Fæstebrevene ligger i hedekoloniernes arkiver på LA, mens der også vil være gode oplysninger at hente i indberetningerne til Rentekammeret (Rigsarkivet).
Kartoffeltyskernes historie er ret godt belyst i litteratur og på internettet, ligesom der også er en forening af efterkommere efter kartoffeltyskere på Alheden. På Thorning Museum kan ses nogle genstande fra kolonisternes liv, og en del slægtsforskere har beskæftiget sig med slægterne. Se link herunder.
Ca. 65 deltagere hørte foredraget, dels foreningens medlemmer, dels gæster der benyttede sig af, at foredraget var arrangeret af Folkeuniversitetet.
Endvidere gav Bent Reese Petersen en interessant oplysning om at udgive en slægtsbog på forlaget Books On Demand. Denne omtale bringes under menupunktet Idéboks
Links om kartoffeltyskerne. Her er en god historisk oversigt, liste over litteratur og aktiviteter.

Torsdag den 19. marts 2009: Jordbrugsøkonom, Jan Arne Nielsen, Nyborg: Mette - min oldemor.                     
Jan Arne Nielsen har i løbet af bare et år klarlagt mysteriet om sin oldemors liv. Ved hjælp af de digitale kilder: ArkivalierOline, Folketællinger, Matrikelkort og mange andre, kombineret med søgning i trykt litteratur, besøg på lokalarkiver og kommunearkiver, samt kontakt til en række personer, er det lykkedes at give et fint og nuanceret billede af Mette og hendes families skæbne. Jan Arne Nielsen har også været heldig at finde trykte kilder om sin oldemor. Tilfældigheder og en energisk og velforberedt søgning gav i dette tilfælde meget vigtige oplysninger. Foredragets  særlige styrke for både nye og erfarne slægtsforskere var at vise de kilder, der var forsket i. En hel del af internetsiderne lå i forvejen på denne hjemmesides links, og de øvrige er nu lagt ind, så enhver kan efterprøve de internetadresser, Jan Arne Nielsen benyttede. I en periode vil de også ligge her:  ArkivalierOnline  Folketællinger      Mormonernes database    Ellis Island      Lægdsruller       Daisy      Ordbog over det danske sprog        
Jan Arne Nielsen viste, hvordan man kan finde de originale matrikelkort. Linket til Kort- og Matrikelstyrelsen kan behøve lidt vejledning, derfor vises et eksempel her: På Kort- og Matrikelstyrelsens forside skriver du en adresse eller et ejerlav, f.eks. Velds. Søgningen viser Velds, 8830 Tjele (hvis der er flere postnumre, vælger du det rigtige sted). - Klik på: Find stedet i historiske matrikelkort. - Vælg: Vis i Original 1 for at se det ældste matrikelkort. Nu vises kortet, og du kan zoome ind og ud. Mange steder er det et udstykningskort, der er brugt, og derfor kan der stå flere navne ved en matrikel. Desuden står der ofte navne på markerne. - Det er også på Kort- og Matrikelstyrelsens side, man finder de historiske kort, der blev vist i foredraget.
Ca. 55 medlemmer havde denne aften fundet vej til lokalet i Viborg til en glimrende foredragsaften.

Torsdag den 26. februar 2009: Overlæge Torsten Sørensen, Kolding: Om store epidemier. (FU)
Som slægtsforskere har vi alle truffet på slægtninge, der har været ramt af nogle af de store epidemier. Torsten Sørensen gav en omhyggelig beretning om sygdommen kolera, som hærgede Europa i midten af 1800-tallet, hvor Danmark fik sin første større epidemi i 1853, og om epidemien polio (børnelammelse), som ramte Danmark ca. 100 år senere.
Kolera er en smitsom mavetarmsygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarre med deraf følgende væsketab. Ubehandlet vil patienten dø efter få døgn på grund af væsketabet. Kolera skyldes en bakterie og smitter via drikkevand, en kendsgerning man først erkendte i 1860'erne efter lukning af en brønd i London og lægen John Snows ihærdige bevisførelse. I Danmark har vi ikke haft en koleraepidemi siden 1853. Denne epidemi ostede 5000 mennesker livet i Danmark. Se mere og kolera på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. På denne hjemmeside er der udførlige oplysninger om karantænestationer og epidemiernes forløb.
Torsten Sørensen fortalte desuden om polio (børnelammelse). Polio skyldes en virus. Her er et par gode links, som giver information om sygdommen: Netdoktor, Wikipedia, Medicinhistorie. Herhjemme kender vi bedst polio fra epidemien i 1952.

Torsdag den 5. februar 2009: Generalforsamling
Efter generalforsamlingen holdt Henning Ringgaard Lauridsen et lille foredrag med titlen: Den gode historie. - Hvordan får vi fat på den gode historie fra museer og arkiver? -Med udgangspunkt i nogle eksempler fik forsamligen et levende indtryk af de kilder, der er værd  at gå efter i museer og lokalarkiver: Personarkiver, der kan indeholde alt lige fra et enkelt brev til en hel persons livshistorie med dagbøger, breve, fotos og meget andet. I Viborg er der f.eks. et stort arkiv over Philipsen-slægten - Tugthusfanger er et emne, der kan beskrives med et stort arkiv med fotos, avisartikler, desuden er der genstande. - Genstande i form af et guldur viste deltagerne noget af den mangfoldighed, vore museer og arkiver indeholder. Henning Ringgaard Lauridsen gav desuden tips til søgning på nettet i Regin og ikke mindst i Viborgs egen historieside. Regin er en enorm database under opbygning (Kulturarvsstyrelsen), hvor man kan søge i danske museers samlinger. En søgning på Skudsmålsbog giver f.eks. 826 resultater, hvor der typisk gives nogle oplysninger om bogens "ejer".

Torsdag den 4. december 2008. Knud Erik Mark, Viborg, fortalte om sin bedstemor, Helene (1903-1998). Mor til 19 børn.                                                                                                                                                                                 Ca. 70 medlemmer var mødt op til den hjertevarme og meget personlige beretning om en kvinde, der livet igennem bevarede sin varme og åbne personlighed, til trods for 19 børnefødsler, et liv med hårdt arbejde og mange problemer. Hun var født og levede hele sit liv på Mors. Da hendes liv stort set dækker 1900-tallet, oplevede hun de politiske strømninger, der førte til socialreformer og senere storvelstandsstigning. I hjemmet var den politiske bevidsthed især personificeret ved Jeppe Aakjær, som i skrift og tale tog parti for de små i samfundet. Knud Erik Mark gav et detaljeret billede af en hverdag uden de store materielle goder, men med hjerterum til alle. Knud Erik Mark er hendes ældste barnebarn, og han har skrevet en bog om hende, som kun er trykt til familien, og den er derfor ikke tilgængelig i handelen. Bogen er blevet til efter en række interviews med Helenes børn, svigerbørn, naboer og mange flere.
Aftenen sluttede som det er sædvane den sidste mødeaften før jul med julehygge og traktement, som bestyrelsen havde sørget for.

Torsdag den 13. november 2008: Anton Blaabjerg: De tre retsinstanser.
Der var mødt 60 personer til Anton Blaabjergs foredrag om de tre retsinstanser. Tidligere blev de kaldt underret, overret og Kongens retterting, og det var muligt at lade en ganske almindelig tyverisag gå gennem alle tre instanser. I dag vil man normalt kunne få lov til at appellere til en højere instans. I tidligere tid var det ikke selve dommen, man ankede, nej man ankede over den/de dømmende.
I 1661 blev Kongens retterting afløst af Højesteret og i 1806 fik vi landsoverretten (nuværende østre og vestre landsret). I 1686 blev flere herreder slået sammen, da man mente, at der ikke fandtes nok af herredsfogeder og herredsskrivere, som blev rekrutteret blandt bønderne. Det må nok have været en "bestilt" undersøgelse, for det blev angivet, at flere af de pågældende hverken kunne læse eller skrive, og det passer i al fald ikke.
Anton Blaabjerg gav en meget grundig gennemgang af herredsfogedens aktiviteter. I 1740 blev skøde- og pantevæsen udskilt, og i 1790 blev politivæsenet udskilt. Fra ca. 1850 blev der udarbejdet sagsregister til justitsprotokollerne, det gør det absolut lettere at finde noget bestemt, før den tid bliver man nødt til at læse det hele. Vi fik flere eksempler på lidt sjove ting. Under alle omstændigheder skal man altid undersøge bilagene meget nøje, for det er normalt der, at man får de bedste oplysninger.
Se links under Idéboks

Torsdag den 23. oktober 2008: Museumsinspektør, Lise Andersen, Hadsund: En rigdom bygget på kalk.
Med udgangspunkt i et enkelt renæsssancemenneske nemlig Jakob Seefeldt til Visborggård, (1545-1599) fortalte  LA om Mariagerfjord i renæssancen, en periode der bragte en del rigdom til området takket være nogle initiativrige godsejere. Fremstilling af kalk, glas og salt, samt fornuftige økonomiske investeringer skaffede rigdom til området. Jacob Seefeldt var en af de få, for hvem det lykkedes at stige fra lavadelen til højadelen, og han fik en meget central rolle som en af kongens rådgivere. Glas- og kalkfremstillingen var så brændselskrævende, at det helt lagde de himmerlandske skove øde. Glasfund fra Glargårde kan ses på museet i Hadsund.
Se: Ejere af Visborggård       Aa Mølle          Lise Andersen har beskrevet emnet i 2006. Læs her, side 5-10            Glasfremstilling

Torsdag den 25. september 2008: Hans Toudal Pedersen, Holstebro: Lægdsrullerne.
En grundig og saglig indføring i lægdsrullerne, - et vanskeligt område for slægtsforskeren. Hans Toudal gjorde det vanskelige emne overskueligt og viste ved mange eksempler, at lægdsrullerne er en værdifuld kilde. Blandt andet fik tilhørerne en god oversigt over kronologien: Hvem skulle være soldat, hvem havde ansvaret for lægdsrullerne, hvordan blev registreringen gennemført? - Som tilhører fik man igen lyst til at kaste sig over lægdsrullerne. Som sædvanlig var en særdeles talrig forsamling mødt op.
I forbindelse med studium af lægdsrullerne henledes opmærksomheden på Slægtens tillæg: Slægtsforskere: Lad os stå vagt og værne, - som blandt andet giver en oversigt over de mange forkortelser i lægdsrullerne. Hæftet kan købes i foreningen for 25 kr.
Der er nogle få gode steder på internettet om lægdsruller. Der er indsat nogle få almene links her, men der er også enkelte slægtsforskere, som har indtastet dele af en lægdsrulle, så prøv f.eks.at skrive "lægdsrulle" i Google. Selv om det er lidt som at finde nålen i høstakken, kunne det ske, at netop din slægtning kom frem. Se links herunder:
Wikipedia: Om lægd        DIS-Danmark: Redegørelse om lægd og værnepligt         Eksempel      Vejledning          Indtastet lægdsrulletabel

Foreningens udflugt søndag den 7. september: Som noget nyt var det en heldagstur og en søndagstur, begge ændringer faldt tilsyneladende i deltagernes smag. - Turen gik til Dorf Mølle og Møllegård, Voergaard Slot og Voer Kirke. 38 medlemmer havde tilmeldt sig turen, og det blev en dag med fine oplevelser. Med guider alle 3 steder fik deltagerne en grundig orientering om stedernes historie. Specielt var det imponerende at høre om de mange kunstskatte på Voergaard Slot.
Se mere:    Voergaard Slot        Mere om Voergaard              Dorf Mølle           Kulturrejsen: Om Dorf Mølle

Torsdag den 4. september 2008: Medlemsaften.                
En velbesøgt aften med fortælling om fattiggårde, en "mystisk" pige fra Hjørring, om skattetryk i 1700-tallet og flere andre interessante emner.
Tilbage til forsiden