Hoved menu
Idéboks for foreningens medlemmer:
Måske får du en god idé der kan hjælpe andre slægtsforskere. Vil du dele den med andre, kan du fortælle om den her:
Send en mail til webmaster@viborgslaegt.dk og fortæl kort om ideen eller send en vedhæftet fil.
Det kan være:
• tips om at lave slægtsbogen
• ideer til specielle områder i slægtsforskningen
• ideer til formidling af hjemmesider
• og meget andet (men ikke annoncering o.lign.) NB: (a) = @ Vi beskytter din mailadresse
Vil du vide mere? Kontakt personen bag ideen.
Else Skovbo Jensen:
esj(a)privat.dk
Uddeling af sølvmedalje for landboflid, i teksten blot kaldt sølvmedalje
"Midt under himlen – hvor kragerne vender" af Salomon J. Frifelt, (fra 1960).
Jeg har suppleret Frifelts oplysninger og håber, der er slægtsforskere, der ad denne vej bliver bekendt med bogen, der bestemt er værd at læse. Måske finder du lige netop DIN ane. Bogen kan lånes gennem dit lokale bibliotek. Klik her for at se oversigten.
Else Skovbo Jensen: Hædrede Husmænd
esj(a)privat.dk
Slægtsgårdsarkivet på Gl. Estrup er kommet i besiddelse af en lille bog udgivet i 1908 med titlen ”Hædrede husmænd. Billeder og biografier”.
Bogen er udgivet i 1908 af A. Christensen på Albert Bayers forlag i Århus.
Alle husmændene er hædret med enten Foreningen af jyske Landboforeningers sølvmedalje eller Det kongelige danske Landhusholdningsselskabs sølvbæger, som anerkendelse for landboflid. Nogle af mændene råder over ganske lidt jord 1-
Følg dette link til de hædrede husmænd og se listen med navne. Efterkommere af disse husmænd kan ved henvendelse til arkivet (arkiv@slaegtsgaardsforeningen.dk) få en kopi af de par sider, der er skrevet om deres forfader.
Gerhardt Hørdum
gihordum(a)fibermail.dk
En kvitteringsbog i godsarkivet fra Sødal gods. Bogen indeholder en opgørelse over 2 forskellige legater, det første indstiftet i 1740 og skulle tilfalde 12 fattige fra Rødding, Løvel og Pederstrup sogne, det andet fra 1765 som skulle tilfalde yderligere 6 fattige fra samme område. Desuden en anden bog i præstearkivet. Dette var præstens bog, hvori han nedskrev, hvornår han havde modtaget penge, og hvornår han havde udbetalt dem til legatmodtagerne. Heri er også noteret modtagernes navne. Denne bog omhandlede tiden fra 1740 til 1836. Se legatportionerne her. Se regnskabsbogen her.
Slægtsbogen Bent Reese-
Efter at have arbejdet med slægtsforskning i mere end 30 år besluttede jeg for et års tid siden at færdiggøre projektet i form af en bog med titlen ”Slægterne Reese og Petersen”.
I første omgang viste forespørgsler til lokale trykkerier, at en bog på kun 100 eksemplarer ville blive alt for kostbar at fremstille. Den videre research viste imidlertid, at blandt andet forlaget BOOKS ON DEMAND (BoD) kunne tilbyde et samarbejde, der passede ideelt til mit behov.
BoD skal i princippet blot have tilsendt et manuskript (inkl.fotos) på en CD. Opsætningen af manus skal opfylde forskellige trykketekniske krav, og man skal træffe beslutning om skrifttyper, papir, og indbinding m.m.
BoD har lavet en brochure ”Min forfattermappe”, der indeholder mange detaljer om samarbejdet. Endvidere kan man på ”www. bod.dk” se, hvordan processen foregår skridt for skridt, samt beregne, hvor meget en bog i det ønskede antal vil koste. Da de færreste ønsker deres slægtsbog til offentlig salg i boghandlen, kan man fravælge det såkaldte ISBN-
For yderligere oplysninger, herunder rekvirering af ”Min Forfattermappe”:
Books On Demand, Købmagergade 2, 1150 København K
Tlf. 8088 5762 (gratis servicenummer) (Spørg evt. efter Lisbeth Jensen)
Mail: info@bod.dk Hjemmeside: www.bod.dk
Da jeg ikke er nogen ørn til betjening af en computer, var den vanskeligste del selve færdiggørelsen af manuskriptet til trykning, dvs. tekstens endelige størrelsesmæssige opsætning i afsnit samt indsættelse af fotos. Med god hjælp af en trykkesagkyndig bekendt (samt mine halvvoksne børnebørn) blev problemerne imidlertid løst. Man skal være opmærksom på, at en A4-
Det færdige resultat er blevet til en ganske præsentabel bog ”Slægterne Reese og Petersen” med 640 sider, inkl. et par hundrede fotos i både sort/hvid og farver.
Viborg i april 2009
Bent Reese-
Retshistorie
webmaster@viborgslaegt.dk
Kongens retterting var landets øverste domstol indtil enevældens indførelse i 1660. Fra tiden 1537 og til 1660 er bevaret en så godt som ubrudt række af rettertingets domme. Dommerne var Kongen og Rigsrådet. Se samling af domme her.
"Kongens Retterting 1537-
Bind I har tre dele, redegør for rettertingets funktion, for arbejdet med dommene, sted-
Bind II (ca. 900 sider) indeholder en liste over alle ca. 7.400 rettertingsdomme fra 1537-
Værket er ikke lavet med henblik på slægtsforskning, men er yderst brugbart for slægtsforskere, hvis man vil se, om ens forfædre har været indblandet i en sag, som er kommet for Kongens Retterting. Selve sagen findes på Rigsarkivet.
Bind II indeholder en kronologisk liste over dommene, deres indhold, udfald, partnere m.v:
1. del. Christian III 1537-
2. del. Frederik II 1559-
3. del. Christian IV 1588-
4. del. Frederik III 1648-
Download Bind II i enten PDF eller html-
PDF-
HTML-
Bind II Domme 1.html (741 kb)
Bind II Domme 2.html (296 kb)
Bind II Domme 3.html (1.548 kb)
Bind II Domme 4.html (1.595 kb)
Bind II Domme 5.html (981 kb)
Dødsattester som kilde i slægtsforskningen
gihordum(a)fibermail.dk Inga Hørdum
Dødsattester er ikke en kilde, der benyttes meget af slægtsforskere, og det er faktisk en skam, for dødsårsagen kan ofte give et væsentligt bidrag til at beskrive den pågældendes liv. Man kan blot tænke på hvordan en, der dør af tuberkulose, i lang tid har haft sygdommen, eller en, der dør af ”alkolismus”, har påvirket familiens og den pågældendes eget liv.
Dødsattesterne blev indført i 1871. Den blev indført samtidig med ligsyn, og dødsattesten er faktisk en erklæring fra ligsynet. Der oplyses den primære sygdom, f.eks åreforkalkning og komplikationerne dermed og den egentlige dødsårsag.
Dødsattesterne finder man i Landsarkiverne, hvor de er i Embedslægearkiverne. De er indsendt via sognepræsterne i de enkelte sogne. Dødsattesterne fra købstæderne er sendt videre til de statistiske bureau, men fra landsognene findes de stadig i embedslægearkiverne.
Desværre er ikke alle attester bevaret; men langt de fleste.
Udover i embedslægearkiverne kan man i København finde oplysninger om dødsårsager i begravelsesvæsenets protokoller i Københavns Stadsarkiv.
Skolekassebog fra Levring sogn
gihordum(a)fibermail.dk Gerhardt Hørdum
I Levring sogn har jeg fundet en skolekassebog, der starter i 1747. Heri omtales en hel del vielser, og da denne bog går længere tilbage end kirkebogen, kan man der være heldig at finde en vielse, som man ellers ikke kunne finde. Skolekassen fungerede også som en slags fattigkasse, så der forekommer en del navne. Jeg har renskrevet navnene frem til 1814 ( i alt 25 sider), så der kan måske være noget at hente for jer, der arbejder med Levring sogn.